Går disse kvinder over grænsen, når de udstiller deres menstruation?
SPONSORERET indhold

Går disse kvinder over grænsen, når de udstiller deres menstruation?

Det blev i hvert fald for meget for Instagram.

Af:: Tilde Mariann Andersen Foto: Rupi Kaur/ Instagram
20. maj. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

Det er ikke nogen hemmelighed. Er du kvinde og mellem ca. 13 og 50 år gammel, oplever du det med stor sandsynlighed hver måned. Mændene ved også, at det sker.

Alligevel har det vakt opsigt, forargelse og endda resulteret i censur, at en række kvinder har forsøgt at sætte det på dagsordenen. Beskeden er: Vi kvinder har menstruation en gang om måneden, og vi vil ikke holde det hemmeligt længere.

Måske du har set fotografiet af en kvinde i grå joggingbukser med en rød blodplet bagpå florere på internettet? Billedet er en del af et kunstprojekt, den canadiske poet og kunstner Rupi Kaur har lavet for at sætte fokus på det tabu, der omgærder menstruation. Billedet lagde hun på Instagram, men selvom hun hverken viser brystvorter eller kønsdele, hvilket er imod det sociale medies retningslinjer, fjernede Instagram billedet fra hendes profil. Det skabte diskussion på de sociale medier og endte med en undskyldning fra Instagram.

thank you @instagram for providing me with the exact response my work was created to critique. you deleted a photo of a woman who is fully covered and menstruating stating that it goes against community guidelines when your guidelines outline that it is nothing but acceptable. the girl is fully clothed. the photo is mine. it is not attacking a certain group. nor is it spam. and because it does not break those guidelines i will repost it again. i will not apologize for not feeding the ego and pride of misogynist society that will have my body in an underwear but not be okay with a small leak. when your pages are filled with countless photos/accounts where women (so many who are underage) are objectified. pornified. and treated less than human. thank you. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀ ⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀ ⠀ ⠀⠀⠀ ⠀ this image is a part of my photoseries project for my visual rhetoric course. you can view the full series at rupikaur.com the photos were shot by myself and @prabhkaur1 (and no. the blood. is not real.) ⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀ ⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀ ⠀ i bleed each month to help make humankind a possibility. my womb is home to the divine. a source of life for our species. whether i choose to create or not. but very few times it is seen that way. in older civilizations this blood was considered holy. in some it still is. but a majority of people. societies. and communities shun this natural process. some are more comfortable with the pornification of women. the sexualization of women. the violence and degradation of women than this. they cannot be bothered to express their disgust about all that. but will be angered and bothered by this. we menstruate and they see it as dirty. attention seeking. sick. a burden. as if this process is less natural than breathing. as if it is not a bridge between this universe and the last. as if this process is not love. labour. life. selfless and strikingly beautiful.

Et billede slået op af Rupi Kaur (@rupikaur_) den 24. Mar 2015 kl. 9:02 PDT

Der er en blodig bølge lige nu. Rupi Kaur er ikke den eneste kvinde, der har forsøgt at sende et budskab med sin menstruation. En tysk teenager printede i marts sedler med beskeden "Hvad hvis mænd væmmedes lige så meget ved voldtægt, som de gør ved menstruation" og klistrede dem på trusseindlæg, som hun satte fast på trafikskilte over alt i sin hjemby Karlsruhe. Og så er der den mere blodige slags som f.eks. den chilenske kunstner Carina Úbeda, der i 2013 udstillede hvide stykker stof med blodpletter fra fem års menstruation.

LÆS OGSÅ: Tv-stjernes seksuelle søsterlege vækker forargelse

- De tager alle menstruationen ud af underbukserne og sætter den ud i det offentlige rum til skue for alle, siger Sine Cecilie Laub, der er kommunikationsrådgiver med speciale i kønnet kommunikation til ALTfordamerne.dk.

Hun har bl.a. undersøgt, hvordan bind og tamponer er blevet fremstillet i reklamer lige fra 1920'erne og frem til i dag.

- Der er mange forskellige underliggende budskaber i eksemplerne, men grundlæggende handler det om at aftabuisere menstruationen ved at gøre noget så privat til en aktivistisk happening. Det er et udtryk for, at man skal være stolt sin menstruation, det er naturligt – og ikke noget, man skal skamme sig over at have, siger hun.

I Sverige bliver der udgivet tegneserier om menstruation og det kvindelige kønsorgan – "Kunskapens Frukt" af tegneren Liv Strömquist udkommer på dansk 15. september - og Radio 24syv-programmet Romerriget dedikerede en hel time til blødningen i februar. Men selv der lige nu bliver talt højt om menstruation, er det i disse tilfælde i anledningen af, at vi faktisk helst ikke taler om det.


Kunstneren Carina Úbeda deler 5 års menstruationsblod med publikum.

Tænk hvis man malede med tis
- Alle kropssekreter er tabubelagte. Det ville også vække stor forargelse, hvis man nu lavede kunst med urin eller lort, eller mænd brugte deres sperm til at male med, siger kultursociolog Emilia van Hauen.

- Det er stadig tabubelagt, fordi der ligger noget ekstremt intimt i kropsvæsker. Vi lever i en civiliseret og meget kontrolleret verden, hvor vi er mange mennesker, der skal være sammen. Det betyder, at vi har nogle klare retningslinier for, hvor intime vi kan være i det offentlige rum, uden at støde hinanden væk. Og at flashe kropsvæsker er alt for intimt og privat til, at vi synes, det er ok, siger hun.

På den ene side er vi med adgangen til internettet og sociale medier blevet mere åbne og i kontakt med hinanden, forklarer hun. Der er en større grænseløshed for, hvad vi deler med andre, og det skal vi lige finde os tilpas med.

LÆS OGSÅ: Dette ord optræder 23 gange i denne artikel – men ingen af os tør sige det højt

Historien spiller også ind, når vi skal forsøge at forklare, hvorfor menstruationen er tabuiseret.

- Man kan læse i biblen, at kvinden er uren, mens hun menstruerer, og rører hun ved en mand imens, er han uren i syv dage. Menstruation bliver i biblen behandlet på samme måde, som spedalskhed, fortæller Sine Cecilie Laub.

Også den græske filosof Aristoteles, der levede før hvor tidsregning, mente, at kvinden var manden underlegen, fordi hun menstruerede, fortæller hun.

- Springer vi bare frem til 1930'erne blev menstruation omtalt som en forbandelse. Der blev ordet 'curse' brugt om menstruation i USA. I en dansk sproglig kontekst finder man også benævnelsen 'mit lort' for menstruation, siger Sine Cecilie Laub.

- Den lange historie om menstruationen som noget urent, skamfuldt – og ja, ligefrem en forbandelse, der har ramt kvinden - er en af årsagerne til, at den i dag kan ankues som et tabu, mener hun.

Gem det væk!
Menstruation er noget, vi forsøger at skjule.

- Indpakningerne, der er om tamponer og bind, er meget diskrete, og markedsføringen spiller ofte på, at du skal kunne skjule det. Du kan hurtigt stikke tamponen i lommen og eller det tynde bind kan du gemme i hånden. Og så må menstruation ikke lugte af det, menstruation lugter af. Det bliver knyttet til noget skamfuldt i og med, at du skal gemme det med diskrete indpakninger, og du kan få produkterne med blomsterduft, siger Sine Cecilie Laub, og netop derfor kan det også provokerer og overraske ekstra meget, når en kvinde vælger at vise sit blod frem.

Emilia van Hauen peger på, hvordan det i tv-reklamer for hygiejnebind bliver skjult, at det er blod, de er lavet til at suge op. Oftest bliver der hældt en blå væske udover dem for at demonstrere deres sugeevne.

- Hvorfor ikke rød?, spøger van Hauen.

- Jo, for blå er en seriøs farve. Den bruges meget i erhvervslivet og samtidig udstråler den noget sterilt og rent, og vi er ikke ovre i, at det er ulækkert, at det er farligt, at det minder os om vores egen dødelighed. Derfor tager man noget blåt blæk, som intet har at gøre med menstruation. På den måde tabugør man igen, hvad der er tale om, siger hun og fortsætter:

- Der er mange mænd, der synes, det er ulækkert og samtidigt fascinerende. Det er stadig meget ømtåleligt for mænd, fordi der ligger noget helt urbiologisk i, at når en kvinde menstruerer, så har hun udstødt det, der var muligheden for at føre arten videre. Det kan være meget skræmmende for en mand, fordi det er så kvindeligt, noget der er så langt fra ham, for hans krop kan jo ikke menstruere.

Men vi er også selv skyld i, at det stadig er et tabu, fordi vi skjuler, at vi bløder.

- Kvinder gør meget ud af, man ikke må kunne se på dem, at de har menstruation. Det er delvis udfra en frigørelsestankegang, fordi vi ikke vil lade os påvirke og begrænse af det. Tidligere kunne man sige "hun har PMS, hun er ikke til at stole på" og bruge menstruationscyklussen mod kvinder. Derfor har man forstærket det tabu, fordi det er blevet så enormt vigtigt for os at skjule det, siger Karen Sjørup, der er kønsforsker ved Roskilde Universitet.

Det har en gruppe kvinder forresten også forsøgt at gøre op med ved at bløde frit. Det vil sige at lade være med at bruge bind, tampon eller andre produkter til at opsamle deres blod med. Free bleeding, hedder fænomenet.

Et billede fra gruppen Free Bleed postet på Instagram.

Tilbage til 70'erne
Men hvorfor er det lige netop nu, at disse aktivister lader blodet flyde?

- Det taler ind i en feministiske diskurs, hvor kropsligheden er begyndt at være interessant igen. Vi lader kroppen blive en kønspolitisk arena, og derfor ser vi også en strømning med forskellige former for kropsvæskeaktivisme. Vi vil gerne væk fra pornoficering af kroppen, og derfor ser vi en strømning hvor kvinder f.eks. lader deres hår vokse, eller kunstnere bruger deres spyt og blod til at male med, siger Sine Cecilie Laub og forklarer, at det tit sker, når vi har dyrket et ideal eller en måde at gøre tingene på i et stykke tid: Der kommer en modkultur, der bevæger sig imod strømmen. Lige nu er det kropsaktivismen, der først kom frem i 1970'erne under parolen om at gøre det private politisk, som har fået en genfødsel.

LÆS OGSÅ: 7 årsager til at din skede klør noget så forfærdeligt

Måske det ligefrem er et tegn på, at vi er blevet mere ligestillede, mener Emilia van Hauen.

- I det øjeblik kvinder generelt får mere magt i samfundet, kan de sætte en dagsorden. Og ligeså snart kvinder kan sætte en dagsorden, er der mange der vil sætte den for de ting, der er med til at præge vores hverdag, siger hun.

- Alle kvinder kender det der med, at "i dag skal jeg ikke have hvide bukser på". Vi kender begrænsningen i at have menstruation. Vi lever med den, samtidig med at den er noget vi skjuler, og det er der nogle kvinder, der synes må stoppe. At vi må have det frem i lyset og forholde os til det – bl.a. også for at kunne bruge det som en ressource, der øger mangfoldigheden i samfundet i stedet for at se det som en svaghed, siger hun.

Bløder tabuet væk
At de mange blodige billeder og bind på veje, gader og i dit Instagram-feed hjælper med at nedbryder tabuet, er Karen Sjørup ikke i tvivl om, men hun tror ikke, at det vil forsvinde helt.

- Vi ville opfatte det som, at kvinder var mere uciviliserede end mænd, hvis vi gik og blødte igennem. Og det er det, vi forsøger at fortælle, at vi ikke er, siger kønsforskeren og forklarer, at vi underspiller, at vores kroppe er lavet til at kunne føde børn, fordi vi gerne vi være lige værdige med mænd, siger hun.

- Jeg tror i den grad, at den sproglige frigørelse af menstruationen og den visuelle frigørelse er med til at nedbryde tabuet, siger Sine Cecilie Laub.

Rupi Kaurs plettede joggingbukser har ikke været postet på Instagram forgæves.

- Hun lægger det ud på de sociale medier og bryder dermed tabuet ved, at menstruation ikke længere kun ligger i underbukserne. Det skal blødes udover de sociale medier, afslutter Sine Cecilie Laub.

LÆS OGSÅ: "Jeg har PCO, og det er der ikke noget at gøre ved - eller er der?"

LÆS OGSÅ: Myten om PMS er aflivet

LÆS OGSÅ: Menstruation: Sådan slipper du for træthed og smerter