Heidi Mattsson, hjemløs
SPONSORERET indhold

Heidi mistede sit hjem: ”Alle kan blive hjemløse”

Det er ikke nødvendigvis mange led, der går forud, før man pludseligt står uden tag over hovedet. Det er heller ikke kun dem, som er socialt dårligt stillet eller som har sygdom og misbrug tæt inde på livet, som kan ende på gaden. Det erfarede sangerinde Heidi Mattsson, da hun i løbet af bare to år to gange oplevede pludseligt at stå uden bopæl og uden viden om, hvornår eller hvordan det ville ende.

Af:: Redaktionen Foto: Aziz Andaloussi
29. okt. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

Af Kicki Thomsen

- Det har det ændret min forståelse af, hvor få ting, der skal gå galt, før man kan ende på gaden. Jeg er blevet så allergisk overfor mennesker, som siger at hjemløse selv er skyld i deres situation. Det kan i princippet ske for alle, og man skal være taknemmelig for, at man har et godt netværk, siger Heidi Mattsson.

Sofasurfer
Som 22-årig og nystartet universitetsstuderende stod hun i 2008 første gang ansigt til ansigt med det brutale Københavnske lejeboligmarked. Hun havde tre måneder til at finde sig en ny lejelejlighed efter at have boet sammen med en veninde i et par år. Tre måneder viste sig imidlertid at være alt for lidt, når man som Heidi hverken havde de rigtige forbindelser eller særlig mange penge at kaste efter et indskud. De tre måneder slap hurtigt op, og så måtte hun bo på skift hos venner og bekendte. Ejendelene fik hun lov til at opmagasinere i kælderen under den svømmehal, hvor hun arbejdede som deltidslivredder.

- Jeg var sindssygt heldig, at jeg havde de muligheder og den opbakning. Det føles jo enormt håbløst, når man mister sin trygge base og ikke aner, hvordan det vil gå.

LÆS OGSÅ: 5 spørgsmål du skal stille dig selv for at få en bedre økonomi

Heidi var sofasurfer i to måneder, hvor hun levede på andres nåde, mens hun desperat ledte efter et sted at bo. Men en dag skaffede en kollega hende en lejlighed for en måned. Og derefter skaffede en veninde hende en lejlighed. "Permanent" lød udsigten. Sådan er det for mange unge i storbyerne. Heidi er ikke et særtilfælde. Det ved hun godt. Men Heidis historie endte til sidst lykkeligt og trygt med tag over hovedet igen. Sådan er det ikke for alle. Sådan var det heller ikke for Heidi lige med det første.

Ustabil boligsituation
- Når man står uden tag over hovedet bliver man lidt desperat, så den udlejer, som jeg fik, var ikke helt ren i kanterne. Han lejede selv lejligheden og måtte egentligt ikke fremleje den. Så det var sådan noget med, at vi havde folkeregisteradresse sammen, og at jeg hver måned lagde huslejen til ham i kælderen for, at ingen kunne se overførslerne. Jeg havde ingen kontrakt, kun hans ord for, at jeg kunne bo der så længe, jeg ville. Jeg vidste godt, at det var noget fusk, men i det mindste havde jeg et sted at bo, tænkte jeg.

På sigt blev den ufine boligordning opdaget og afsløret overfor ejeren af ejendommen, og en søndag eftermiddag halvandet år efter Heidi var flyttet ind, meddelte hendes udlejer, at hun skulle være ude af lejligheden en uge senere.

- Da jeg fik opkaldet, brød jeg helt sammen. Jeg kunne slet ikke se mig selv ud af det, og vidste ikke rigtigt, hvad der skulle blive af mig. Det var så tæt på det andet forløb, og jeg kunne ikke rumme, at skulle igennem det igen. Det var mit lavpunkt den dag.

Heidi så sig selv leve endnu to måneder på diverse sofaer med sine ting spredt over hele byen. Lidt her og lidt der. En modløs, skræmmende uoverskuelig tid, husker hun:

- Da jeg stod i det, vidste jeg ingen af gangene, at det kun ville stå på i et par måneder. Jeg gik rundt med en kæmpe uvished og en følelse af, at sidde ufrivilligt fast. Det virker så sort og uoverskueligt, mens man er i det. Hvad skal man gøre? Det var en abstrakt frygt mere end en reel frygt for at blive hjemløs og ryge på gaden. Jeg vidste jo godt inderst inde, at hvis alt andet fejlede, kunne jeg tage hjem til mine forældre på Bornholm. Det kan virke irrationelt bagefter, når man ved, hvordan det gik, men lige da det stod på, følte jeg jo, at jeg var på vej på gaden med alle mine ting. Skrækken for at blive decideret hjemløs var reel nok. Det fylder enormt meget, når man mister sit sted at bo. Jeg tænkte nærmest ikke på andet.

LÆS OGSÅ: Maria er fedmeaktivist: "Det værste, man kan være i vores samfund i dag, er at være tyk"

"Homeless"
Tankerne og frustrationen fyldte så meget, at Heidi blev inspireret til at skrive en sang om det. Det blev til nummeret "Homeless". Hun har været sangskriver siden hun var 15 år gammel og været en del af bandet "Songs for Iris" siden 2008.

- Det er enormt terapeutisk at skrive sange, og for mig var det med til at gøre, at jeg kunne holde modet oppe i 2010, da jeg for anden gang blev boligløs. Jeg havde brug for at fastholde mit fokus på de gode ting, der trods alt var. Al den kærlighed og støtte, jeg havde omkring mig. Det er også sangens omdrejningspunkt, at det er kærligheden og netværket, man skal sørge over, hvis man mister, for det er dem, der kan redde en, hvis det hele brænder på.

For Heidi blev det endnu engang tilfældet, at netværket agerede sikkerhedsnettet under hende, og nogle måneder senere havde hun igen en lejlighed at kalde sit hjem.

Da videoen til "Homeless" skulle skydes i år, var hun ikke i tvivl om, at den skulle centrere sig omkring de rigtigt hjemløses historier. Derfor tog Heidi ud og snakkede med en masse med tanke på at filme deres fortællinger. Men det viste sig ikke at være så ligetil.

- Rigtig mange af dem er enormt skamfulde over deres situation, så de ville ikke filmes. Og jeg kan sagtens forstå dem. Jeg følte mig selv meget barnlig, da jeg stod uden noget sted at være. For jeg følte, at det viste, at jeg ikke kunne passe på mig selv, selvom jeg var i tyverne. Det var pinligt. Jeg vidste jo også godt selv, at det var vildt bizart, at jeg havde mine møbler stående nede i en svømmehals kælder for eksempel.

Men det var ikke det eneste, der gik op for Heidi ved at snakke med de hjemløse.

- Mange hjemløse har været ude for nogle ret ekstraordinære omstændigheder, og hvis man så ikke har noget netværk, er der altså ikke langt fra at have tag over hovedet til at stå på gaden. Selvfølgelig er der rigtig meget hjælp, man kan hente i Danmark, men jeg ville ønske, at folk forstod, at det er meget mere komplekst, end at folk bare lader sig selv gå i forfald. Helt ærligt, så kunne det have været mig, hvis jeg ikke havde haft venner, familie og kollegaer i ryggen.Forskellen på at være boligsøgende og hjemløs, er et godt netværk.

Heidi håber, at hendes sang og video kan være med til at sætte større fokus på de hjemløse.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre, at folk får et lidt mildere syn på dem, der bor på gaden. Man behøver ikke være så bange for at snakke med dem. Det er jo bare mennesker, som ikke har det for nemt, og rigtig mange af dem vil gerne snakke med nogen.

SE VIDEOEN HER: "Homeless" af Songs for Iris

LÆS OGSÅ: Bubber: "Kvinders følelsesregister fascinerer mig helt vildt"

LÆS OGSÅ: "Wauw, drikker jeg så meget?"