"Hvis en mand ringer midt om natten, er det IKKE for at snakke"

KLUMME: Hvis der er noget, man virkelig gerne vil, så kæmper man for det, indtil man opnår det. Hvis ikke man er en vat-arm altså. Vat-arme giver op eller vælger den nemme løsning, der kræver mindst mulig indsats. Desværre har smartphones og sociale medier gjort det nemt for vat-arme at være vat-arme, og når det handler om kunsten at gafle en dame, betyder det, at mænd ikke rigtig gør sig umage længere.

Jeg er så heldig, at jeg møder mange singlemænd, fordi jeg arrangerer forskellige events og deltager i forskellige arrangementer for singler, og jeg er da bestemt glad for, at en del af disse mænd viser interesse for at drikke kaffe med mig eller på andre måder lære mig bedre at kende. Men de gør det desværre stort set altid på samme uinspirerende måde: En fesen besked på Facebook - vat-armenes foretrukne kommunikationsmiddel.

Det er på en eller anden måde for nemt, og jeg føler mig "nem", hvis jeg siger ja til den type halvhjertede henvendelser. Så det gør jeg sjældent. Derimod var der for ca. fem år siden en mand, som jeg kun havde mødt én gang, der gjorde sig den ulejlighed at finde mit telefonnummer og GISP! han RINGEDE faktisk til mig på et civiliseret tidspunkt, hvor jeg tænker, det er usandsynligt, at han var alt for fuld og spurgte mig direkte ind i øret, om jeg ville med ham ud at spise. Jeg blev helt blød i knæene og også lidt op ad lårene og sagde naturligvis ja. Det kræver lidt mere mod end at sidde bag skærmen og sende en dorsk besked på Facebook.

Vat-arme får ikke mande-muller
Min formodning om, at den omtalte mand var modig og ikke fuld, bunder i, at han ringede til mig om eftermiddagen på en hverdag. Vat-arme ringer helst om natten i weekenden, og helst først efter at have bællet en fustage fadøl, og der er noget nede i skridtet, der kilder - eller hvad det nu gør hos mænd, når de bliver "lystne". Jeg har oplevet det alt for mange gange, og der var engang, hvor det var lidt sjovt og spændende, når en mand ringede om natten, for så måtte det jo betyde, at han var så vild med mig, at han ikke kunne styre sig, når han blev fuld. Det er IKKE, derfor de ringer. Fandt jeg ud af. Så lærte man det, og jeg havde nok troet, at med alderen ville vat-armene blive til mænd med rigtige mande-muller, men det gør de ikke. Fandt jeg ud af.

For et par måneder siden ringede en stemme fra fortiden. Om natten mellem en lørdag og søndag. Han var fuld. Han ville snakke. Ligesom han altid ville for fem år siden, da han også altid ringede midt om natten. Dengang var jeg meget forelsket i ham og gennemskuede ikke, at han ikke ligefrem havde det på samme måde. Jeg fandt ikke ud af, hvad han ville "snakke" om denne gang, for jeg smækkede røret på. Han er vel omkring de 40 år nu. Nytårsaften - eller det var vel ret beset nytårsmorgen, for klokken var næsten 6 - ringede en 44-årig mand til mig. Flere gange er det desuden lykkedes vat-arme at slæbe deres slatne lemmer hen til min dør for at ringe på midt om natten, og jeg har oplevet det samme, engang jeg sov hos en veninde i København, og en af hendes "tilbedere" kom forbi og ringede på i nattens mulm og mørke. Ligesom jeg har hørt et utal af lignende historier fra en bunke andre kvinder, så det er jo ikke kun mig, det sker for.

Men er det kun mig, der synes, at det er virkelig utiltrækkende for ikke at sige respektløst og ynkeligt, når mænd ringer eller "lige kommer forbi" i en brandert? Eller at Facebook-beskeder er den nemme og utiltalende løsning? En fyr jeg ikke kender skrev for nyligt - via Facebook - at han havde læst en af mine tidligere klummer, og at han havde set mig engang til et arrangement, hvor jeg overhovedet ikke havde set til hans side. Ligesom jeg ikke havde svaret på hans besked på en datingside. Desuden havde en bekendt fortalt ham, at jeg var meget svær at komme ind på livet af. Ok, jamen hvad så med at komme over og sige hej i stedet for at stå og glo og vente på, at nogen kigger på dig?

Det er ikke, fordi jeg forventer rosenblade for mine fødder eller rækker af mænd, der ridder forbi på deres hvide heste for at invitere mig ud, men jeg synes da godt, man kan gøre sig bare en lille smule umage. Man sender jo heller ikke en nonchalant Facebook-besked til direktøren for et firma, man gerne vil arbejde for: "Hej hr. direktør. Du render da godt nok rundt og driver et sådan ok interessant firma, så lad os drikke kaffe sammen en dag?" Eller møder fuld op foran chefens dør om natten. De fleste gør sig da umage for, at firmaet lægger mærke til dem og prøver at skille sig ud på en positiv måde. Giver direktøren en grund til at mødes med dem. Jeg savner mænd, der gør sig umage.

LÆS OGSÅ: Test: Hvorfor er du single

LÆS OGSÅ: Sangerinden Karen om at blive single efter 8 år

LÆS OGSÅ: Derfor er singlemænd over 35 virkelig op ad bakke