Voldtægt er #aldrigdinskyld
SPONSORERET indhold

#aldrigdinskyld samler danskere i kampen mod voldtægt

En voldtægt kan aldrig forklares som andet end en frygtelig forbrydelse. Den holdning bakker politikere, voldtægtsofre og almindelige danskere op om på sociale medier under #aldrigdinskyld.

Af:: Sofie Hviid Foto: Privat
11. jan. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

- Det er ALDRIG din egen skyld, hvis du bliver voldtaget. ALDRIG! Bryd tabuet kære kvinde! Lad os stå sammen. Skulder ved skulder. Du skal vide, at det hverken er din nederdels længde eller læbestiftens farve, der er skyld i voldtægten. Men ene og alene et menneskesyn som er forkasteligt, modbydeligt og primitivt!

Sådan lyder det klare budskab fra politiker Özlem Cekic (SF) i hendes statusopdatering, der er blevet delt af 1583 danskere og har fået 170 kommentarer. Hun er dermed den mest delte under #aldrigdinskyld, en kampagne, ALT for damerne søsatte i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsofrenes advokat: "Det er aldrig din skyld"

Budskabet har ramt bredt i befolkningen, hvor både kendte danskere, politikere fra hver sin side af folketingssalen og danskere med vidt forskellige baggrund har taget skiltet i hånden og lagt billeder op på Twitter, Facebook og Instagram.

A photo posted by Anne Glad (@gladanne01) on

Ofre fortæller om overgreb

På Facebook bliver #aldrigdinskyld brugt af kvinder, der fortæller om de overgreb, som de har været udsat for.

En kvinde fortæller anonymt, at hun flere gange har været udsat for et overgreb fra mænd, hun kendte – men på tidspunktet forstod hun ikke, at hun rent faktisk var blevet voldtaget, fordi hun ikke sagde ja:

- Det skræmmende er her, at jeg ikke selv forstod, at det var forkert af ham at have sex med mig, når jeg var gået kold. Det faldt mig simpelthen ikke ind. Jeg havde jo selv drukket mig fuld og var trygt gået kold i hans seng. Og jeg havde jo ikke sagt nej...? Og jeg havde jo ellers godt kunnet lide at have sex med ham forud. Det faldt mig ikke ind, at retten til min krop ikke er givet én gang for alle. At jeg gerne må sige nej, selvom vi har haft sex før. At jeg gerne må stoppe ham undervejs, hvis jeg føler, at noget er galt. At jeg gerne må kræve, at en mand, som jeg godt kan lide, har respekt nok for mig til at sikre sig, at jeg ved, hvad der foregår og kan sige ja eller nej - inden han begynder at invadere min krop...

TW; Voldtægt Efter min post om at jeg ikke er blevet voldtaget, har et par stykker skrevet til mig og fortalt om de...

Opslået af En Feminists Bekendelser på 7. januar 2016

En anden kvinde fortæller, at hun blev voldtaget af en mand i sin omgangskreds - og reaktionen fra vennerne var chokerende:

- Det var en virkelig ubehagelig oplevelse, men ingen lod til at tage det alvorligt, når jeg sagde det. Deres tilgang var bare "sådan er han jo bare". Det hele blev revet op igen, da han ville komme til den samme nytårsfest som mig, og jeg nægtede at komme. Det fik min veninde til til sidst at sige, at jeg bare skulle tage mig sammen. Hun mente ikke, at han havde gjort det med vilje, han vidste ikke jeg var helt imod det, troede bare jeg skulle overtales. Det ser ud til at være holdningen hos mange mennesker. Det var sindssygt hårdt at høre det fra en, som jeg anså for at være en ven. Jeg skriver det her med bankende hjerte, fordi det, på trods af alting, føles som en forkert ting at gøre. Som om det er mig, der overreagerer. Jeg vælger alligevel at skrive det, da jeg synes det er virkelig vigtigt at denne holdning ændres, så flere tør fortælle deres historie."

LÆS OGSÅ: Voldtægtskampagner bør fokusere på mændene

Humor fremmer forståelsen

Udover stærke statements er der også plads til både humor og kreative indslag i de opslag, brugerne har postet.

"Viser hun nu hud igen? Så er hun da også selv ude om det, hvis..." Stop så!#aldrigdinskyld #HvorMangeGangeSkalViSigeDet'Alt for damerne' har sparket kampagnen i gang: del budskabet!

Opslået af Sanne Søndergaard på 8. januar 2016

Voldtægt er vidst en af de eneste kriminelle handlinger i Danmark, hvor det er offeret, som bliver anklaget. #AldrigDinSkyld#ALTfordamerne#DerforFeminisme

Opslået af FemiFinessen på 8. januar 2016

#aldrigdinskyld

Opslået af Mette Madsen på 7. januar 2016

Under #aldrigdinskyld har ALT for Damerne startet en ny anti-voldtægtskampagne, som går på, at det aldrig er din skyld,...

Opslået af Peter Dyreborg på 8. januar 2016

Der findes ikke gode råd

Forholdsregler eller gode råd til at undgå voldtægt hører aldrig hjemme, skriver flere brugere. Blandt andet Lasse Aagaard, der kritiserer de forholdsregler, borgmesteren i Køln opfordrede kvinder til at tage i kølvandet på masseovergrebet:

- Som mand bliver jeg stødt, når de tyske myndigheders hoftereaktion mod overgrebene i Köln er, at kvinder skal vise større agtpågivenhed. Det antyder ikke kun, at kvinder skal regne sig selv for ikke at være mere værd, end at de kan forbruges, hvis de ikke passer på. Det antyder også, at mænd som udgangspunkt bør anses for at være farlige. Selve den tankegang er ekstremt farlig. Jeg er ikke farlig. Der er intet i mig, der har lyst til at være det, og jeg vil ikke repræsentere folk, der er det. Kvinder er ikke min modpol. Kvinder er folk som folk er flest, og du og jeg er også derinde et sted.

Retten til at kunne sige til og fra over sin egen krop er en fundamental præmis i det demokratiske samfund. Pligten til...

Opslået af Lasse Aagaard på 8. januar 2016

Den holdning er Naomi Hagelberg enig med ham i – og hun forklarer i sin opdatering, hvorfor gode råd til at undgå at blive voldtaget aldrig er en god ide:

-Der findes masser af forslag til hvad man kan gøre, for at undgå at blive voldtaget og det lyder jo fint nok. Hey, det er jo en hjælp ik? Ulempen ved disse mange forslag er, at det kan skabe en følelse af skyld, hvis man ikke har fulgt dem. Man og andre får følelsen af, at man burde vide bedre. Der var jo et råd, så hvorfor fulgte man det ikke bare?

Hun linker til en lille film med den amerikanske skuespillerinde og Youtube-fænomen Anna Akana, der sætter de gode råd, kvinder bliver mødt med hele deres liv for at undgå voldtægt, på spidsen:

Dette gælder for både kvinder og mænd. Det er aldrig din skyld, at du blev voldtaget. Undersøgelser viser, at der...

Opslået af Naomi Hagelberg på 8. januar 2016

Pernille Melsted efterlyser UBETINGET støtte fra alle - ikke noget men:

- Ingen gode råd til hvordan kvinder kunne have "undgået" at bliver overfaldet eller krænket. Præcis ligesom ubetinget støtte til terrorofre aldrig har et "men" eller gode råd til hvordan de kunne have "undgået" at blive ramt. At sige til en voldtaget kvinde, at hun burde have tænkt over sin påklædning, svarer til at sige til en tegner på Charlie Hebdo, at han burde have censureret sine tegninger eller ladet være med at provokere

Jeg har undret mig ... Når en by bliver angrebet af en terrorist, står mænd og kvinder sammen, sørger sammen og minder...

Opslået af Pernille Melsted på 8. januar 2016

Organisationer med på vognen

For en del danske organisationer er kampen for ofrets rettigheder en af deres mærkesager.  Flere af disse er også hoppet med på kampagnen for at støtte op om budskabet:

 

#aldrigdinskyldCa. 4.000 voldtægter eller voldtægtsforsøg bliver årligt begået i Danmark. Kun omkring 400 anmelder...

Opslået af LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre på 8. januar 2016

Vi støtter op om ALT for damernes anti-voldtægtskampagne. Ethvert menneske ejer sin egen seksualitet. De officielle...

Opslået af Thora Center på 11. januar 2016

#aldrigdinskyld

Opslået af White Ribbon Danmark på 8. januar 2016