Bloggeren Zizi: “Selvfølgelig kan jeg se smart ud og følge min religion på samme tid”

I dag har Zaineb Oussaidi valgt et latte-farvet tørklæde. Elegant draperet indrammer det hendes ansigt. Købt online fra en amerikansk butik, der hedder Verona Collection, fortæller hun. Derudover bærer hun en mørk, lang kjolebluse med hippieærmer fra Gina Tricot, jeans fra samme sted og mørke støvler fra Monki. At hun føler sig godt tilpas i sit tøj er altid number one priority, forklarer hun. 

Da den 21-årige kvinde træder ind på PS Bar i København til en frokost og en snak med ALT for damerne følger en sværm på 132.000 usynlige mennesker gmed. De kigger på hendes Instagram-profil og klikker på hjerteikonet, hver gang Zaneib poster et nyt outfitbillede af sig selv. Derinde hedder hun ikke Zaineb, men Zizi, og hun har døbt hele sit onlineunivers "Ziziosashion." På mange måder er hun som enhver anden modeblogger: Hun iklæder sig tøj fra store mainstreammærker og modehuse, følger de nyeste trends og fotograferer sig selv i urbane omgivelser. Men hun er også en del af den nye bølge af "hijab-bloggere" – unge, muslimske kvinder, som giver stemme til deres kærlighed for mode. De kalder sig hijabistaer, turbanistaer og hijabi-hipstere, og er et bevis på, at man sagtens kan følge både moden og "det muslimske tøjkodeks" for beskedenhed, længde og tildækning på samme tid. Hijab er nemlig betegnelsen for det islamiske tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit. Det kan købes i alverdens farver og bindes på lige så mange kunstfærdige måder.
– Selvfølgelig kan jeg se smart ud, følge min religion og bære tørklæde på samme tid, siger Zaineb Oussaidi.

I begyndelsen var det især andre muslimske kvinder, der fandt Zizis profil, men i dag har hun følgere verden over med forskellige religiøse overbevisninger.

Følger man hende på Instagram, vil man vide, at hendes yndlingsmærker er H&M, Gina Tricot og Malene Birger. Hun er født på Hvidovre Hospital, har rødder i Marokko og kalder Amager for "mit hood." Da hun begyndte som modeblogger på Instagram for tre år siden, fik hun 5.000 følgere på en måned, og det tal er altså nu mangedoblet. Det var især nogle af de mange modebloggere, der poppede op i udlandet, der inspirerede hende til selv at begynde, ligesom hun så, hvordan flere og flere muslimske kvinder fandt modet til at åbne egne modebutikker i København.
– Det var virkelig fedt, at der var nogen, der mindede om mig, og kørte deres show. Det var kvinder, der samtidig med, at de arbejdede som eksempelvis læger eller ingeniører, åbnede deres egne tørklædebutikker. For mig var det bare empowering og gjorde meget for den, jeg er, og de skridt, jeg tog. Det er nyt, at muslimske kvinder er i søgelyset som inspirerende modeforbilleder og forbilleder i det hele taget. Der er en stereotyp opfattelse af, at muslimske kvinder ikke laver noget, at de er uambitiøse. Den bølge havde også ramt mig: Jeg havde ikke
sat så høje mål for mig selv, men erkendte, at jeg sagtens kunne nå langt, jeg skulle bare arbejde for det, siger hun.
Og med det mantra skrevet bag øret begyndte hun på farmaceutstudiet på Københavns Universitet og oprettede sit eget modeunivers på Instagram.

Tøjkæden Monki spurgte sidste år Zaineb, om hun ville være ansigt udadtil i deres næste kampagne. Dengang havde hun travlt med eksamen, men hun håber på lignende tilbud i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Hijab-blogger Zizi forener skandinavisk coolness og muslimsk anstændighed

En hyldest til diversiteten
Som det første internationale modehus lavede DKNY en ramadankollektion, som var målrettet muslimske kvinder i 2014. Siden da har brands som Tommy Hilfiger, Mango, Zara og Dolce & Gabbana gjort det samme. Kultursociolog Connie Carøe, der er seniorrådgiver ved KVINFO, Center for information og forskning i køn, ligestilling og mangfoldighed, har forsket i islamisk mode i det danske bybillede. Hun kalder det et vigtigt skridt.
– For mange muslimske kvinder var det første gang, de følte sig genkendt i moden. Hidtil har de store, internationale modehuse ikke sigtet efter eller haft fokus på muslimske kvinder, men det er nok gået op for dem, at der for eksempel er et vanvittigt købestærkt publikum blandt muslimske kvinder i golflandene, siger Connie Carøe og forklarer videre, at der har været en opfattelse af, at det at bære tørklæde er uforeneligt med vestlig mode.

Som et af de første vestlige modehuse designede Dolce & Gabbana en kollektion specifikt målrettet muslimske kunder. Stilen er mere tildækket og har mere længde end modebrandets tidligere kollektioner. Kollektionen er sort og cremefarvet med masser af blomster og mønstre.

Man kalder den nye tendens for "muslimsk mode" – altså en tøjstil, hvor forbrugeren forsøger at være moderigtig og samtidig lægger sin stil i forlængelse af et islamisk moralkodeks eller æstetik.
– Unge muslimske kvinder vil gerne ­vise, at de er en del af det moderne samfund, samtidig med at de er troende. Det er blevet meget mere udbredt at vise, at man har flair for mode, samtidig med at man er muslimsk kvinde. At man godt kan kombinere muslimsk anstændighed med mode. I forhold til mode har vi i Danmark en muslimsk befolkning, der tager for givet, at de hører til i den danske, storbyoffentlighed, og at de ikke behøver at skjule, at de har en muslimsk identitet, men at den faktisk er en naturlig del af en storbys ungdomskultur, siger hun.

Sidste år brugte den store highstreet-kæde H&M for første gang en muslimsk model i deres pr-materiale. I kampagne-videoen "Close the Loop" så man en model med ternet hijab om håret, stående casual i en døråbning. Runde solbriller og pink jakke. Det var den pakistansk-marokkanske model Maria Idrissi. "Ved de godt, jeg bruger hijab?," havde hun spurgt sit modelagentur, da de fortalte, at H&M gerne ville booke hende. Hun undrede sig og fortalte senere til webmagasinet Fusion, at modebranchen – efter hendes opfattelse – altid har ignoreret kvinder med hijab. Indtil nu.

Mia Møgelgaard, der er Sustainability Coordinator for H&M, forklarer, at de brugte en kvinde med hijab i videoen for at vise, at "alle er velkomne i H&M."
– Vi hylder diversitet, forskellighed og personlighed, og tager hverken et religiøst eller politisk standpunkt. Derfor bruger vi blandt andet en muslimsk kvinde, der bærer tørklæde. Vi bestræber os altid på at tilbyde en bred vifte af forskellige styles, så alle vores kunder kan finde noget, de kan lide, og som udtrykker deres personlige stil, og filmens budskab er netop, at der ikke er nogen regler inden for mode. På nær én: at man skal recycle sit tøj, forklarer hun.

Senest har den store kæde Uniqlo lavet et samarbejde med den muslimske blogger Hana Tajima. Kæden har allerede en dominerende rolle i Asien og rangerer som nummer fire i verden efter Zara, H&M og Gap. Med afdelinger i også London, Paris og Tyskland har de netop lanceret deres "2016 Hana Tajima Lifewear Collection," som blandt andet har et smukt udvalg af forskellige hijabs og den traditionelle blusekjole kebaya. Uniqlo skriver på deres hjemmeside, at kollektionen "fusionerer moderne design med traditionelle værdier og exceptionel komfort."
Herhjemme har Hummel netop præsenteret en landsholdstrøje med hijab. Den er designet til det afghanske kvindelandshold i fodbold, men blusen er også til salg online og kan købes af kvinder verden over, der gerne vil dyrke sport med tildækket hår.
– For kvinder, der bærer tørklæde, kan det være livsfarligt at dyrke sport, fordi de risikerer at blive kvalt, hvis der bliver trukket i tørklædet, eller hvis det sidder fast i kampens hede. Det undgår vi med en sportsbluse med indsyet hijab. De afghanske kvinder spiller også ofte i høje temperaturer i Asien, og den nye hijab sikrer, at de føler sig komfortable og kan performe deres bedste, siger Hummels marketingmanager Anne Skovrider.

Det danske sportsmærke Hummel har designet en særlig trøje med indbygget hijab til det afghanske kvindelandshold i fodbold. Sådan kan de både dække håret til og undgå at hænge fast i noget under kamp.

LÆS OGSÅ: Ole Henriksen ventede ti år på at få sit Green Card, fordi han var homoseksuel

Hijab videoguides
Zaineb Oussaidi er blevet en rollemodel. Unge kvinder verden over spørger hende til råds om alt fra naturvidenskabsstudier, til hvilket outfit de skal vælge til weekendens fest, og hvordan de sætter deres tørklæde. Som 14-årig tog hun selv et valg om at gå med tørklæde, og i den første tid som praktiserende muslim fandt hun det svært at sammensætte sine outfits:
– Tøjet skal jo være løstsiddende, så man ikke kan se formerne, jeg skal være tildækket og bære et tørklæde. I starten var det svært at finde styles, som passede til mig, for jeg kendte ikke mig selv. Men jeg skulle bare prøve tingene og udfordre mig selv stilmæssigt, og så fandt jeg inspiration hos andre modebloggere. Jeg kan også blive inspireret af en plante og tænke "Wow, den har en flot farve. Hvad er der på markedet i den nuance? Hvad passer til mig, og hvad passer til mit tørklæde?"

Nogle af hendes mest populære posts er netop videoguides til at binde et tørklæde smukt. Eller "Hijab-tutorials", som hun kalder det.
– At bruge tørklæde er svært for mange i begyndelsen – det kan føles ukomfortabelt og svært. Mine følgere syntes, det var fedt, at de ikke var alene om det, vi delte en "venindeting", sådan lidt "Hey, hvordan gør du det?" "Jeg gør sådan, hvordan gør du?" Tørklædet kan virkelig være et make it or breake it-valg. Finder du tørklædet med den rette størrelse og nuance, og sætter du det korrekt, kan det løfte hele dit outfit, siger hun. Selv er hun især til naturfarver, nude, brun, beige. Med årene er hendes kærlighed til tøj vokset og vokset, og det er mere reglen end undtagelsen, at hun kommer hjem med shoppingposer.

LÆS OGSÅ: ”Det er bare ikke sandt, at mænd kun vil have små bitte Vogue-modeller uden kød på knoglerne. Jeg ved, at det er ikke sandt”

Hijarbie hitter
Et af Vestens stærkeste symboler, Barbie, er også blevet ramt af den muslimske modebølge. Inspireret af hovedbeklædningen hijab har Barbie på Instagram fået en makeover med navnet Hijarbie. Her optræder Barbiedukken i flere outfits – altid tækkeligt, i lange, farverige rober og med tørklæde. Profilen har 37.000 følgere, og det er den 24-årige nigerianske studerende Haneefah Adam, der står bag, og som selv designer og syer Hijarbies tøj. Inspirationen får hun fra de populære muslimske modebloggere.
– Hijarbie skal inspirere muslimske piger. Det handler om at have en dukke, der ser ud som dem selv, der repræsenterer deres egen kulturelle og religiøse baggrund. I sidste ende får det forhåbentligt de muslimske piger til at føle større selvværd og får dem til at sætte større pris på deres livsstil og opvækst, har hun sagt til Buzzfeed.


Verdensberømte Barbie har fået en makeover. 24-årige Haneefah Adam har skabt Instagram-succesen Hijarbie.

Zaineb Oussaidi folder sig let og elegant ud af stolen efter vores snak og frokost. Nu skal hun tilbage til universitetet. Hun er taknemmelig for den store skare af fans, hun har fået verden over, men ærligt talt, er hun lidt træt af, at folk ofte fokuserer på hendes religion:
– Jeg kan godt se, jeg har tørklæde på, og at det gør en forskel i mit udseende, men hvis man kigger på mine følgere, er det meget mere bredspektret. Her er kvinder fra hele verden. Muslimer, ikkemuslimer. Religiøse, ikkereligiøse. Kvinder med og uden tørklæde. Og egentlig er jeg jo bare et ungt dansk individ, der udfolder min kreativitet og udtrykker min stil og interesse gennem de sociale medier, siger hun.

Det er vand på kultursociolog Connie Carøes modemølle. At muslimske kvinder er begyndt at dyrke moden, har nemlig også en vigtig gevinst i et større perspektiv, mener hun.
– Det viser, at vi har muslimske kvinder i det offentlige rum – de er på gaden, de er på uddannelsesinstitutionerne, de er på arbejdspladserne, i medierne. Ellers ville de ikke have behov for mode. For mange af dem er det vigtigt at blende ind – uden at give køb på de religiøse krav til deres beklædning, og uden at blive opfattet som ekstreme eller radikale. Moden nedbryder fordomme og bringer os sammen, såvel som det modsatte. Flere og flere muslimske kvinder vil gerne opfattes som "en af os," og her kan tøjet hjælpe.

LÆS OGSÅ: Fallulah: ”Jeg havde nogle svære år i tyverne med social angst og mindreværd”
LÆS OGSÅ: Robert Hansen om at leve med en kunstig hjerteklap og dødsangst
LÆS OGSÅ: Ole Henriksen frygter én ting mere end noget andet