Derfor er det godt at rase ud i ny og næ

I det kolde nord smadrer vi ikke tallerkner, når ­manden ikke gør, som det passer os. Og vi tysser på hinanden, hvis stemmen ­hæves i det offentlige rum. Men hvorfor må vi ikke vise vrede og irritation? Helt anderledes står det til i de sydeuropæiske lande, hvor raserianfald midt på gaden er et hverdagsfænomen, som ingen løfter øjenbryn over. Psykolog Pia Frahm har en forklaring på, hvorfor vi i Danmark ­ bliver forlegne, når vi ­møder vrede.

– Det er ganske enkelt sådan, vores kultur er – vi er opdraget til ikke at vise for mange af disse ­aggressive følelser i offentligheden, forklarer hun og uddyber:

– Når vi så alligevel kommer til at vise disse følelser, kan det virke som et kontroltab både for os selv, men også for ­omgivelserne – det kan være ubehageligt at ­være vidne til.

Når et kærestepar skændes offentligt, eller når en mor skælder sit barn ud i supermarkedskøen, bliver vi ufrivilligt inviteret ind i en privatsfære, som de færreste har bedt om at blive en del af.

– Du kan sammenligne det med, når nogle mennesker taler meget højt i mobiltelefon i bussen, eller når to veninder højlydt diskuterer weekendens festligheder. I disse tilfælde afkoder vi det ofte som mangel på respekt for omgivelserne, at man ­ikke kan holde sine private samtaler for sig selv, for vi er ikke interesserede i at blive en del af andres liv på den måde. Og det er måske meget dansk at opfatte verden sådan. Tager du til Rom og ser et par skændes på åben gade, vil de forbipasserende næppe opfatte det som påtrængende ­eller ubehageligt – her tænker man nok nærmere, at parret er meget passioneret, forklarer Pia Frahm.

LÆS OGSÅ: Er du ofte bekymret? Så er du måske mere intelligent end andre

Vreden er et kommunikationsværktøj
At vi gemmer vreden væk i det offentlige rum, er altså helt naturligt her i Danmark – vi har simpelthen ikke tradition for at være eksplicitte omkring vores følelser. Men er det fornuftigt at gemme vreden af vejen? Nej, ikke altid, ifølge Pia Frahm, som påpeger, at vrede er en lige så naturlig følelse som alle de andre følelser.

– Børnehavebørn bliver irettesat, når de råber op, mens det er langt mere acceptabelt at juble. Det er altså ikke legalt at vise "negative" følelser – så når vi som voksne viser dem, eller oplever andre vise dem, ved vi ikke, hvordan vi skal reagere.

Psykoterapeut Pernille Fournais er enig: Der er ­ikke noget, der hedder forkerte følelser. Vi skal bare lære dem bedre at kende.

– Mennesket har i tidernes morgen skulle bruge vreden til transportere adrenalinen ud i kroppen og gøre os klar til kamp. I vreden ligger en utrolig kraft, som gør os i stand til at mærke, når der er noget, vi ikke vil være med til. Den hjælper os med at sætte grænser. Man kan kalde vreden et kommunikationsværktøj, der signalerer, når vores grænser bliver overtrådt. Det går kun galt, når vi ikke kan kontrollere vreden, og den går ud over de forkerte, forklarer hun.

Mange kvinder undertrykker deres vrede – de skal være søde piger og ikke skabe sig, fortæller Pernille Fournais. Men hvis vi undertrykker vreden, risikerer vi, at den vokser sig stor og pludselig eksploderer – eller den kan vende indad og blive til en stemme, der konstant fortæller os, at vi ikke er gode nok, som vi er.

– Forestil dig, at du tegner en linje. I midten er vi i balance. I den ene side over-samarbejder vi, bliver nemt et offer og mærker ikke os selv. Her vender vi vreden indad og bliver selvdestruktive. På den anden side under-samarbejder vi, er vrede og siger nej hele tiden. Og på denne side er vreden vendt mod vores omgivelser.

– Når vi har et usundt forhold til vores vrede, er det ofte tegn på, at vi heller ikke har et godt forhold til den, vi er – vi tillader ikke os selv at mærke det, vi føler. Vrede er styrke, og det er derfor, den kan være skræmmende for kvinder at mærke, forklarer Pernille Fournais.

Der er også en god forklaring på, hvorfor nogle mennesker føler mere vrede end andre.

– Undersøgelser viser, at vi fødes med forskellige temperamenter, og derudover hænger det meget sammen med den kultur, vi vokser op i. Er du eksempelvis vokset op med nogle forældre, som har vist følelser, både glæde og vrede, og de har formået at gøre det på en måde, hvor det ikke har været krænkende for barnet, så vil du også have større tendens til at vise følelser som voksen og have et naturligt og afslappet forhold til at vise dem. Og omvendt – nogle børn lærer at lægge låg på deres følelser og vil højst sandsynligt ikke have nemt ved at vise følelser som voksne, forklarer Pia Frahm.

LÆS OGSÅ: Sådan genopdager du de sider, du ubevidst har pakket væk, siden du var barn

Gå væk og damp af!
Men hvad gør man så, når man kan mærke vreden bruse igennem kroppen?

– Bliv venner med vreden, og lær den at kende. Se på, hvad det er for situationer, du bliver vred i. Hvad ­trigger dig? Og hvad sker der, når du bliver vred?, siger Pernille Fournais.

Når du har fundet ud af det, er det nemmere at forstå, hvor vreden kommer fra – og om den overhovedet er berettiget, for ofte gemmer vi vreden væk og lader den først komme ud, når den har hobet sig op indeni, og vi ikke længere kan skjule den.

– Fjern dig selv fra den situation, der gør dig vred – gå væk og damp af, for der kommer ikke noget godt ud af at prøve at forklare, hvorfor du er vred ­lige nu. Det vil være din krybdyrs-hjerne, der taler, og den er ikke til at kommunikere med. Find ind til, hvad det handler om – og gå så tilbage og tag den derfra, siger Pernille Fournais.

LÆS OGSÅ: Følg mavefornemmelsen – også på arbejdet

Det kan være utroligt svært at gå, når man er vred, erkender Pia Frahm, men påpeger, at de fleste i en vredessituation vil blive enten rasende eller underdanige, og da ingen af delene er særligt hensigtsmæssige, må du trække dig væk.

– Hvis ikke det lykkes dig at trække dig, og du bliver vred, må du efterfølgende se på situationen – hvad skete der? Følelser er jo ikke forkerte – de er der af en årsag, og du må ikke dømme dig selv, fordi du har reageret på dine følelser. Så bliver det en dobbelt negativ oplevelse. Der er ingen grund til at bruge tid på at tænke over, hvad andre mennesker mon har tænkt om dig, da du eksploderede i al offentlighed. Du er nok ikke et dårligere menneske af den grund, og dine ­elskede holder nok stadig af dig. Det er ikke et carte blanche til, at man bare kan eksplodere hvert øjeblik – for hvis det sker jævnligt, må du kigge på, hvorfor du bliver så vred så ofte. Men alle kan miste besindelsen indimellem, og det er helt o.k., så længe det ikke går ­fysisk ud over andre, siger Pia Frahm.

Vil du sikre dig, at dit vredesudbrud ikke ødelægger en tæt relation, skal du øve dig i at sætte ord på følelserne og advare omgivelserne om, at du er irritabel.

– Hvis du er stresset, skal have din menstruation eller har haft en dårlig dag, kan du eksempelvis sige: "Du skal vide, at hvis jeg kommer til at vrisse, så er det ikke din skyld." På den ­måde advarer du dine omgivelser, men du drager også omsorg overfor dig selv, da du tillader dig selv at mærke følelserne.

– Er du i en situation, hvor det ­hele ­bare sejler, kan det være sundt at ­stoppe op og reflektere over, om det nu også er nødvendigt at rydde op ­lige nu, mens børnene skriger, din chef ­forlanger en rapport, og din mand er på forretningsrejse? Eller er det o.k., at det roder i entreen? Prøv at lege med dine børn i stedet – eller sæt høj musik på, og dans! Du når det, du når, og der findes ikke perfekte mennesker. Kvinder tager ofte så meget ansvar på sig, at de til sidst er ved at drukne – og så bliver de vrede, men de har jo heller ikke sagt fra. Hvis du først tager ansvaret for at være direktøren i dit hus, skal du også huske at uddelegere opgaverne, siger Pernille Fournais. 

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver angst unormalt?

LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?

LÆS OGSÅ: 10 tips, der giver overblik i 2016