Mascha Vang: ”Drømmene var bedre end virkeligheden”

Nogle gemmer den første, tabte mælketand hjemme i skuffen. Andre gemmer deres første silikoneimplantater. Sådan en "andre" er Mascha Vang. Forleden var hendes personlige assistent hjemme i Maschas lejlighed i Ørestaden og sortere hendes ting, da assistenten kom ud med en pose i hånden og sagde:
"Hvad er det her?"
"Det er mine gamle bryster," svarede Mascha.

LÆS OGSÅ: Tre årsager til at dine nytårsforsæt aldrig lykkes

Hun har altid haft en forestilling om, at de en dag skal udstilles i en glasmontre med indgraveringen "Min karrierestart, 1999". Mest for sjov, men også lidt for alvor.

– Brysterne kostede 21.500 kroner, og det var en god og vigtig investering, for de gjorde så meget for mig. Selvfølgelig kiggede folk mere efter mig, som jeg ønskede, men brysterne gav mig også meget mere selvværd, så jeg var klar til at møde verden som den, jeg gerne ville være, forklarer hun.

LÆS OGSÅ:14 simple råd: Sådan kommer din krop i balance 

For lige fra Mascha Vang var lille, ønskede hun at være en anden. At have en anden krop, en anden omgangskreds, et andet liv. Ligesom dem, hun så i bladene. Derfra har hun formet sig selv, været fascineret af og dyrket forvandlingen. Ikke kun fysisk, da hun fik lavet silikonebryster som en af de første kvinder i landet, eller da hun som ganske lille pige med mørk makeup tegnede konturer i ansigtet for at forme sin næse smallere og kindbenene højere.

Også da hun skiftede sit oprindelige navn Marianne ud med Mascha, og da hun formede karakteren af samme navn, der dukkede op – højtråbende og nærmest filterløs – i det ene underholdende tv-program efter det andet. Til sidst var Mascha Vang lige der, hvor hun havde drømt om at være: På den røde løber, kendt, ombejlet og med alle kameralinser rettet mod sig. Alligevel følte hun en tomhed.

Kedede sig i Byrsted

"Mascha Vang Holding" står der på dørklokken til den gamle ejendom i midten af København. En snoet trappe fører op til andensalen, hvor Mascha Vang og hendes assistent står og anretter et fad med hindbær og små, runde vafler i tekøkkenet. I de tilstødende lokaler sidder flere ansatte, for Mascha Vang har efterhånden fået brug for hjælp. Hendes blog Maschavang.dk er blevet en seriøs og succesfuld forretning med grene ud i flere firmaer – en webshop, en fordelsklub og det omfattende blognetværk Blogly.dk

Hun er ubestrideligt køn og har en på én gang både barnlig og feminin udstråling. Et blankpoleret ydre med håret snoet i en knold, lange, buede extensions på vipperne, og en bredbrystet, fladmavet, smalhoftet krop. For 36 år siden blev hun født i Nordjylland. Mascha Vang, der altså oprindelig er døbt Marianne, voksede op i landsbyen Byrsted. De var kun fire piger i byen: Mette, Mette, Marianne og Marianne. Men Marianne Vang passede mest sig selv. Hendes værelses udseende var komplet afhængigt af, hvordan Kellys værelse så ud i tv-serien "Beverly Hills 90210":

– Jeg husker tydeligt min fars irritation, da jeg havde brugt flere dage på at male hele mit værelse ferskenfarvet med sorte lister, vinduer og radiator. Ligesom Kellys. Så gik der to uger, og så var hendes værelse blevet grønt med hvide lister. Prøv lige at male sådan en gammeldags radiator hvid fra sort. Jeg kedede mig så frygteligt derude på landet. Jeg ville være en anden. Gerne en af dem fra Beverly Hills, især Kelly, siger hun.

LÆS OGSÅ: #aldrigdinskyld samler danskere i kampen mod voldtægt

Nordjylland bor stadig i hende. Som en fjern, lidt slæbende tone i baggrunden af hendes stemme.

– Jeg tror ikke, folk kan sætte sig ind i, hvor meget jeg kedede mig. Jeg sad i vindueskarmen og stirrede ud på gaden, og der gik jo evigheder, før der kom en bil forbi, fortsætter hun.

– Jeg dagdrømte, ville gerne alt muligt. Jeg ville bare væk. Og sådan har der altid været noget, der brændte i mig.

Når hendes morfar hev videokameraet frem til familiekomsammener, hundsede Marianne rundt med ham og bad ham fokusere på hende frem for hendes fætre og kusiner. Længe før fænomenet "selfie" var opfundet, vendte hun fotografiapparatet om, fotograferede sig selv og fik billederne fremkaldt nede i Brugsen.

– Der var ikke noget glamourøst hjemme hos os, slet ikke. Min mor siger, at sådan er jeg bare født. Jeg blev overøst med kærlighed, men alligevel har jeg nok ikke følt mig set nok. Det var jo helt vildt udansk, især dengang, at sige, at man bare gerne vil være kendt. Jeg ville bare så gerne have, at folk så mig, og der var ingen, der så mig i Byrsted, for helvede.

Hvorfor tror du, i bund og grund, du havde det sådan?
– Jeg var og er bange for at gå glip af noget, bange for ikke at få nok ud af mit liv. Måske handlede det også om at være
accepteret...

Hun er tavs et øjeblik.

– ...selvom det har jeg nu ikke altid været. Jeg havde intet andet input end de kulørte blade og fjernsynet, jeg beundrede kvinderne på den røde løber og forestillede mig, at de havde det fedeste liv. Der ville jeg hen en dag.

Danmarks bloggerdronning

Hun blev uddannet kosmetolog, makeupartist og butiksassistent. Og så snart muligheden bød sig, flyttede Mascha Vang til København. Hun tilmeldte sig Danmarks første reality-program, "Villa Medusa", og deltog derefter i første sæson af "Paradise Hotel". Mascha Vang skruede op for sin personlighed, gjorde sin kæft endnu mere rap og skød brysterne frem. Groft sagt hadet af kvinder og elsket af mænd og snart fast inventar i ugebladene.

Sammen med racerkøreren Nicolas Kiesa fik hun i 2012 datteren Hollie Nolia. Parret gik fra hinanden kort tid efter datterens fødsel, og det var her – midt i bruddet med Hollies far og tilværelsen alene med et kolikbarn – at den blog, hun så småt var gået i gang med, for alvor blev populær.

– Folk så min forvandling fra bimbopige til at stå i lort til begge ører og åbent erkende, at mit liv sejlede. Så tænkte de: "Nå, hun er jo bare ligesom os andre". På den måde gav min egen ulykke lige så stille bloggen succes, fuldkommen uventet, siger hun.


Med faren til datteren Hollie Nola, Nicolas Kiesa, på den røde løber i 2012

I 2013 var hun den mest googlede dansker, og i dag bliver Mascha Vang af flere betegnet som Danmarks bloggerdronning. Nogle af landets største bloggere har 50.000 unikke læsere om måneden – til sammenligning havde Mascha Vang sidste måned 450.000. Hver dag får hun cirka 20 henvendelser fra firmaer, der ønsker at købe annonceplads eller omtale på hendes blog.

LÆS OGSÅ: Mikael Kamber: ”Så tag dog og fri til jeres kvinder!”

– Jeg tjener penge på bannerannoncer på mine sider, og jo flere sidevisninger jeg har, jo flere penge tjener jeg. Jeg har næsten to millioner sidevisninger om måneden, og der kan være seks reklamer på én side. Så det bliver til rigtig meget, forklarer hun.

Mange firmaer vil betale hende store penge for at være en direkte kanal til deres kunder, så hun bruger deres produkter og skriver indlæg om det. Men kun ting, som passer ind i hendes liv.

– For eksempel har jeg lige lavet en ny årsaftale med Opel for 2016. Jeg har fået tilbud fra mange ret fede bilmærker, men jeg behøver ikke køre rundt i en eller anden stor, vanvittig fancy bil, som hverken jeg eller mine læsere kan relatere til. Jeg er mor, og jeg skal køre rundt inde i byen, så jeg vil hellere have en funktionel bil. Den har varme i rattet og alt muligt, siger hun.

Så Opel låner dig en bil at køre i?
– De betaler mig for at køre i den, retter hun. Hvor mange cifre beløbet er, vil hun ikke sige.

– Og så er en del af aftalen selvfølgelig, at jeg nævner bilen i et vist antal indlæg på bloggen.

Ud over de sponsorerede indlæg skriver hun også helt private indlæg om sin datter Hollie Nolia, om forholdet til sine ekskærester, om slankekure, byture med veninderne og alt derimellem. Hun lever nærmest af bare at være sig selv.

Hvordan sikrer du dig, at dine læsere bliver ved at være interesserede i din person?
– Det ved jeg jo heller ikke, om de gør. Jeg tænker ofte: "En eller anden dag er det slut", og derfor er jeg en god, jysk, fornuftig pige, som sparer op til den dag, der ikke er nogen, der gider mig mere.

Hun griner.

– Ej, det kan da være et sindssygt pres, at jeg er så afhængig af, at folk interesserer sig for mig. Jeg er bange for mange ting: Tænk, hvis jeg lige pludselig ikke selv føler, jeg har mere at fortælle, ikke har mere at give af. Hvad så? Eller hvis mit liv bliver for kedeligt. På mange måder lever jeg jo et liv som mange andre enlige mødre.

En ny mand og papfar

Det er dog alligevel de færreste enlige mødre, der må se sit eget kærestebrud offentligt omtalt i en grad som hendes. I oktober gik Mascha Vang og komikeren Andreas Bo fra hinanden efter knap to års forhold, og hun er nu igen alene med sin datter i hverdagen.

Til premiere på daværende kæreste Andreas Bos standupshow i 2014

– At finde en ny mand, synes jeg, er et kæmpeprojekt. Det synes jeg virkelig. Jeg føler, jeg har forspildt chancen med Andreas, fordi han kom ind i mit liv, da Hollie var et år. Så hun kan ikke huske andet, end at Andreas har været der, han havde været en god papfar at vokse op med. Fra første dag skiftede han hendes ble, stod op om natten og afleverede og hentede, og han så hende mere end hendes rigtige far. Alt det, tror jeg, bliver sværere for en ny kæreste, for nu er Hollie ældre, siger Mascha Vang.

Så snart nyheden om bruddet var ude, blev der travlt i hendes indbakke.

– Det er sindssygt, hvor mange der har skrevet. Og mænd! Mænd er så primitive... Jeg har fået et bjerg af tilbud, og jeg tænker bare: "Nu må I kraftedeme have lidt situationsfornemmelse". Jeg gør mig rigtig mange tanker om, med hvilke intentioner mænd går ind i et forhold med mig. Er det, fordi de reelt kan lide mig som person, eller er det for at kunne sige til kammeraterne, at de knalder Mascha Vang? Det, synes jeg, er helt vildt svært, og det gør mig faktisk enormt usikker. Jeg er ret ærbar og ikke vant til at date, og når jeg finder en, så skal jeg vide, om han har de rigtige intentioner.

– Jeg vil gerne have nogle personlige referencer, tilføjer hun med et grin.

– At nogen, jeg kender, siger, at han har en god moral. Men jeg er meget skeptisk, for jeg har simpelthen haft sådan en god oplevelse med Andreas og vores familier. Jeg er helt bange for, at der ikke er nogen, der magter os. Andreas' forståelse var bare så stor, og det var egentlig ret perfekt.

LÆS OGSÅ: Derfor skal vi tale højt om voldtægt

Hvorfor gik I så fra hinanden?
– Det er svært at forklare. Jeg tror, at livet overrumplede især mig, vi havde begge meget arbejde, og nogle gange går det bare ikke, selvom det er svært at sætte en nøjagtig finger på problemet. Det var helt vildt underligt at skulle dele vores brud med så mange. Der gik over en måned, før jeg fortalte det til nogen, fordi jeg syntes, det var så svært at dele, at jeg nu stod alene igen. Jeg blev sgu forlegen over det. Sådan havde jeg det også, da jeg gik fra Hollies far. Jeg var vanvittig ked af, at den drøm var bristet, og jeg var så flov, siger Mascha Vang og fortæller, at der var "mange grimme forsider om bruddet" dengang. Hun krøb ned i et mentalt hul, men for at få tankerne på noget andet for en enkel aften, tog hun på restaurant med en veninde.

– Jeg kan huske, at jeg under middagen sådan skulle tisse, men jeg sad bare og holdt mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå ud på toilettet, fordi...

Hun tøver lidt.

– ...Jeg vidste, at folk ville kigge på mig, og jeg følte, at de ville dømme mig. Jeg følte mig som sådan en fiasko, og jeg kunne ikke lide, at folk skulle kigge på mig. Der får jeg sommetider lidt social angst. Det kommer snigende indimellem, for jeg har sindssygt svært ved at tackle den der holdning, folk har til mig som person.

Angst for andres holdning

For holdninger har der altid været mange af, når det gælder Mascha Vang. I dag fortæller folk hende ofte, at de er overraskede over, at hun virker mere intelligent i virkeligheden, end hvad de har fornemmet på tv.

– Jeg bryder mig ikke om, at folk lufter en eller anden forudindtaget, negativ holdning til mig. Jeg bliver ret ked af det, når folk kommer og siger: "Gud, jeg troede, du var meget dummere", for så ligger det i kortene, at jeg skal sige: "Jeg er virkelig glad for, at du ikke synes, jeg er dum". Skal jeg takke for, at de ikke synes, jeg er en idiot? Der var en bølge på et tidspunkt, hvor alle sagde sådan til mig. Det gjorde, at jeg sjældent tog til arrangementer med fulde folk, for kommentarerne gjorde mig indadvendt og ked af det. Det er ret ambivalent, for jeg kan jo godt lide opmærksomheden, men i mine sårbare perioder bliver jeg ramt af en angst for fremmede mennesker og deres holdninger.

Men er den slags kommentarer ikke, hvad man kan forvente, når man i så mange år har optrådt "bimbo-agtigt" på tv, som du selv formulerer det?

– Jo måske, og for 10-15 år siden var jeg pisseligeglad med, hvad folk tænkte om mig og sagde til mig. Fuldstændig. Men sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg er blevet mere følsom, tror jeg. Og ældre. Nu har jeg ikke det behov for at komme med verbale stikpiller og være flabet, som da jeg var yngre. Dengang var jeg lidt mere figuren Mascha, mere opstillet og iscenesat, men jeg har ændret mig meget, og nu lever jeg jo af at være mig selv, så jeg viser, hvem jeg reelt er på bloggen, og derfor bliver jeg meget mere påvirket af folks holdning til mig. Fordi det nu reelt er mig, de bedømmer.

Af samme årsag takker Mascha Vang altid nej, når hun bliver tilbudt at holde foredrag eller uddele en award.

– Jeg kan simpelthen ikke, siger hun.

– Bare den seneste uge har jeg fået fem tilbud om at holde foredrag.

Hun klukker lidt, før hun siger:
– Forleden fik jeg en henvendelse om, at Anders Samuelsen var booket til et foredrag, men at han ikke kunne alligevel. Om jeg kunne træde til? Mig i stedet for Anders Samuelsen?!

– Men uanset hvad, så kan jeg ikke gå op på en scene. Stil et kamera frem, og jeg kan gøre hvad som helst, jeg er ligeglad, men folks øjne skal ikke kigge på mig.

– Fremmede mennesker... siger hun og sender små gysende ryst ud i sin overkrop.

– Når jeg kan se, at nogen kigger på mig og tænker: "Nå, hvad så? Hvad er det, du kan?", og vurderer mig. Det, synes jeg, er helt vildt angstprovokerende. Da jeg åbnede mit blogfællesskab, Blogly, holdt vi ingen reception, fordi det ville kræve, at jeg stod og bød velkommen. Snart udgiver jeg en ny bog, og bogreceptionen... jeg får det dårligt bare ved tanken.

Hvorfor er du ikke ligeglad med andre folks holdning til dig?
– Før i tiden har jeg jo været ligeglad. Der ville jeg bare gerne ses, det var sjovt, det var en leg. Nu vil jeg måske også bare gerne accepteres. Man kan sige, at jeg dengang bare gerne ville være kendt, nu vil jeg gerne være anerkendt. Men jeg synes, jeg er på vej til et skift, og jeg mærker en holdningsændring til min person, især blandt kvinder. Jeg er virkelig, virkelig stolt over det, jeg har opnået. Det er kommet langt videre, end jeg havde forestillet mig: Jeg har tre virksomheder, og jeg har selv opbygget det hele fra bunden. Ingen har givet mig noget. I de sidste 15 år har offentligheden fulgt min udvikling fra partyprinsesse til ansvarlig mor, og jeg er enormt beæret over, at så mange gider følge med i mit liv.

Nu er du vel blevet til det, du drømte om, da du som lille sad og kiggede i bladene. Hvordan har det levet op til dine forventninger?
– Det er rigtig underligt, for nogle gange, når jeg ser mig selv udefra... Jeg kan jo stadig sidde og kigge i de blade og tænke: "Årh, hun har det fedt", og så kan jeg bladre om på næste side og se billeder af mig selv på den røde løber, billeder der måske fylder endnu mere, og tænke: "Nå ja, det er da ikke noget særligt." Hvis jeg ser mig selv udefra, så er jeg jo lige nu alt det, jeg gerne ville være. Det har jeg jo været længe, men jeg har opdaget, at nogle gange er det også bare fedt at have nogle drømme, bare for at have drømmene. Da jeg var yngre, drømte jeg inderligt om at prøve at komme over på Playboy Mansion, men da jeg stod der, var jeg sådan lidt: "Er det bare det? Hvad så nu?". Så var drømmen lidt ødelagt. Jeg havde udlevet den. Hvor er min drøm så blevet af? Så kan jeg blive ramt af en følelse af tomhed.

Hvorfor?
– Jeg tror, det har lidt at gøre med, at jeg er en kæmpestor dagdrømmer, og faktisk er det mere drømmen end virkelig-heden, jeg vil. Jeg havde også altid drømt om at komme på forsiden af Playboy, og da jeg så fik muligheden, havde jeg slet ikke lyst. Jeg bliver inviteret med til mange fede arrangementer, og ideen om at stå på den røde løber er rar, men når det kommer til stykket, vil jeg egentlig hellere bare ligge hjemme på sofaen og se Netflix. Altså, ideen er federe end virkeligheden.

– Jeg kan have mange bekymringer om alt muligt. Er det nu godt nok? Er jeg nu god nok? Jeg får aldrig den der tilfredshedsfølelse, og det er nok et af mine største problemer. Der er altid noget, der kan være bedre eller anderledes.

Hvad ønsker du dig da mere?
– Det er dét. For jeg ved det ikke. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg er bare bange for at gå glip af noget og for ikke at have mulighederne.

Hun pauser lidt.
– Nej, faktisk, så tror jeg, at jeg er nået i mål, når jeg sidder i et hus i Nordsjælland og er gift og har mindst to børn. Jeg har en klar ide om, hvordan det hele skal se ud, og det er ikke rigtigt, før det er dét. 

Maschas mest  likede billeder

Mascha Vang har 107 tusinde følgere på sin Instagramprofil. Et billede får i gennemsnit 1500 likes. Inden for de sidste uger har disse fire billeder fået ekstra mange likes, og her kommer hendes eget bud på hvorfor.

Video af dansende numse. 4575 likes.

"Dette er en video af min numse, der svinger af glæde, fordi jeg lige har vundet Blogprisen 2015. Mange af dem, som har stemt på mig til prisen, liker sikkert videoen for at føle, at deres stemme er godtaget."

Hollie med Louis Vuitton-taske. 3713 likes.
"Hun er jo pissecute, altså. Jeg tror, billedet fik mange likes, fordi hun står som en lille dame med en dyr Louis Vuitton-taske. Billedet skabte en masse virak, men jeg går ikke ud og køber en billig taske for at være politisk korrekt."

Togtur. 2899 likes."Her er vi i tog på vej til mine forældre. Det er fredag aften, og man skulle måske tro, jeg stod på en rød løber, men jeg er mor, og jeg sidder i et tog på vej til fucking Jylland, men okay, jeg kører på 1. klasse, og der er Moét champagne, haha."

Flæskesteg. 3581 likes.

"Billedet er taget, da jeg var på besøg hos mine forældre i Nordjylland. Det er et billede, alle kan relatere til. Det er fandeme bare dejligt at være hjemme ved mor og far. Jeg tror, mange af mine læsere godt kan lide, at jeg også bare er en jydetamp."

LÆS OGSÅ: Astrid Krag: "Jeg skriver med jævne mellemrum min egen nekrolog"

LÆS OGSÅ: “Jeg bliver næsten lidt ked af det, når jeg ser tilbage på billeder af mig fra den periode”

LÆS OGSÅ: Pia Olsen Dyhr: Det bør enhver mand vide om kvinder...