“Hvis man har en diagnose, er man tosset, og hvis man ikke har én, er man bare pylret”

Hun vidste det egentlig godt selv. At der var noget galt, at hun ikke havde det godt. Alligevel tog det Pia Konstantin Berg flere årtier, før hun havde modet til at åbne op omkring de ting, hun tumlede med, helt derinde hvor ingen andre end hun selv kunne få adgang.

– Jeg syntes jo grundlæggende ikke, at det var fedt at være svag. Og hvad nu hvis mine omgivelser fandt ud af, at jeg ikke kunne klare det? Ville de så også tro, at jeg ikke kunne have et job? Ville jeg blive behandlet anderledes? Ville folk begynde at se ned på mig? Eller ville de synes, at jeg var selvoptaget, fordi jeg begyndte at tale om mine egne følelser? Alt det frygtede jeg.

LÆS OGSÅ: Ny bog: Mine veninder reddede mig fra kræften

31-årige Pia Konstantin Berg er det, hun selv betegner som "psykisk sårbar" – en tilstand, som både dækker over velkendte ord som stress, angst og depression, men også over en mere udefinerbar følelse af, at livet på den ene eller den anden måde gør ondt.

– Vi kan alle have perioder i vores liv, hvor vi har det svært rent psykisk. Og der er det vigtigt at vide, at det er noget, man kan lære at håndtere, hvis man tør være åben om det, siger hun.

Men netop det at finde modet til at tale om sine psykiske udfordringer kan være det allersværeste, mener Pia Konstantin Berg. Og med det i tankerne har hun skrevet en roman, hendes debutroman, som forsøger at bryde det tabu, som, oplever hun, knytter sig til psykisk sårbarhed. Den hedder "Vi var engang" og handler om 27-årige Mille, som kæmper med at få tilværelsen til at give mening efter tabet af sin bror. Et tab, som hun har svært ved at håndtere og bearbejde, og som hun derfor gemmer væk og forsøger ikke at slippe for at forholde sig til. Men slippe, det kan man ikke, erfarer hun, som romanen skrider frem.

– Romanen bygger ikke på mit liv. Men jeg har brugt mange af de følelser, jeg har været igennem, og erfaringer, jeg selv har fået, i bogen, forklarer Pia Konstantin Berg.

– Man kan godt sige, at det er den bog, jeg selv savnede, da jeg var i 20'erne og syntes, at livet var rigtig svært. Den er skrevet til alle dem, som, diagnose eller ej, går og bokser lidt med livet og med deres egen psyke.

De tunge 20'ere
Pia Konstantin Berg har altid været "et bekymret barn", som hun selv udtrykker det. Men for hende kulminerede bekymringerne, katastrofetankerne og de små, rutineprægede tvangshandlinger i deciderede angstanfald, da hun var i 20'erne. Og selvom det ikke er alle, der når derud, hvor oplever at få kraftige fysiske reaktioner på deres psykiske udfordringer, tror hun, at mange vil kunne genkende følelsen af ikke at være stærk nok, og af at alle andre klarer det hele fint – bare ikke en selv.

– Jeg syntes, at lige meget hvor jeg så hen, var der det her perfekte billede af, hvordan livet skulle være. Både i film, bøger og på sociale medier. I chick flicks og bøger til unge kvinder var de største problemer, hovedpersonerne tumlede med, sådan noget "ups, jeg kom til at drikke mig pinligt fuld i fredags". Og det skal der selvfølgelig også være plads til, men det var bare så langt fra min egen virkelighed, forklarer hun og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Maria-Therese blev syg af at please andre

– Jeg havde en fornemmelse af, at alle var meget stærke, meget robuste og kunne klare det hele og se rigtig godt ud samtidig. Jeg følte mig som en kæmpe fiasko ved ikke at have det sådan. Og jeg kunne ikke rigtig tale med nogen om det, for jeg følte, at det var et nederlag i sig selv at spørge om hjælp.

Pia Konstantin Berg er forfatteren bag romanen "Vi var engang", som behandler temaer som ungdom, sorg og psykisk sårbarhed. Foto: Lars Borup 

Det var først, da Pia Konstantin Berg blev 27 år, at det gik op for hende, at hun var nødt til at gøre noget ved sin situation. Hun begyndte til psykolog, og det lærte hende nogle vigtige ting om det at være menneske:

– Dels lærte jeg mig selv meget bedre at kende. Jeg ved nu, hvad der skal til for, at jeg kan være glad. Men endnu vigtigere ved jeg, at det også er okay ikke altid at være glad. At det er der ingen mennesker, der er, men at man kan lære at håndtere de situationer, hvor man ikke er glad, på en bedre måde og lære at være i følelsen.

Fordommene trives overalt
Det er først og fremmest af frygt for at blive mødt med fordømmelse, at folk undlader at fortælle om de perioder, hvor de har de svært, mener Pia Konstantin Berg.

– Der er mange, som er hurtige til at dømme: Hvis man har en diagnose, er man tosset, og hvis man ikke har en diagnose, er man bare pylret. Man kan også let blive sat i bås som en, der ikke er stærk nok til at kunne håndtere sit eget liv. Jeg har selv oplevet det, da jeg skulle have en arbejdsforsikring. Man skulle svare på, om man havde gået til psykolog og hvorfor, og det skrev jeg, at jeg havde på grund af nogle personlige udfordringer, og fordi jeg skulle arbejde med noget angstrelateret – noget i den stil. Og så fik jeg et brev tilbage om, at jeg desværre ikke kunne få den forsikring, jeg gerne ville, fordi angst var en invaliderende sygdom, som kunne gøre, at jeg skulle gå fra arbejdsmarkedet tidligt. Uden overhovedet at have en diagnose, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvem tør sige "Jeg elsker dig" først?

– Det var virkelig et slag for mig. Jeg har aldrig været sygemeldt, jeg har aldrig tænkt, at jeg ikke kunne varetage et arbejde. Jeg kunne ligeså godt have ladet være med at skrive det. Men fordi jeg var ærlig omkring, hvordan jeg havde det, havnede jeg i den bås, der hed "sandsynligvis bliver du invalideret og kan ikke arbejde". Og helt ærligt. Det er jo ikke fordi, man er speciel, fordi man har prøvet at have et par angstanfald, gået til psykolog, er meget bekymret eller har tvangsritualer – det er jo tværtimod noget, som langt de fleste af os har eller har tendenser til. Det er nærmest mere unormalt ikke at have det.

For at åbne op for dialogen om psykisk sårbarhed har Pia Konstantin Berg blandt andet været med til at stifte Foreningen for børn med angst, som arbejder for at sprede viden om og bekæmpe angst blandt børn og unge. Hun ville selv ønske, at hun tidligere i sit liv havde turdet tale med nogen om sine problemer:

– Jeg ville ønske, at jeg, allerede da jeg var teenager, havde turdet fortælle mine venner og familie om, hvor slemt jeg havde det nogle gange, i stedet for at gå og skamme mig. Så havde jo kunnet få den hjælp, jeg havde brug for, og så havde jeg nok på et tidligere tidspunkt lært at tackle mine følelser på en bedre måde. Og jeg havde i hvert fald ikke gået og følt mig så forkert. Sådan er det også med Mille i bogen. Hun skulle måske også have forsøgt at få det bedre for otte år siden. Men det er jo aldrig for sent at tage sig selv seriøst, siger hun.

Pia Konstantin Berg håber, at bogen, som forlaget beskriver som "en ungdomsroman for voksne", kan være med til at få læserne til at åbne mere op overfor hinanden og vel og mærket ikke kun dele de gode ting, men også fortælle om de situationer, der ikke rimer på overskud, smilende selfies og sjove statusopdateringer.

– Jeg håber, at læserne bliver opmuntret til at tænke over, om de kan gøre noget bedre for dem selv og i deres eget liv. At folk vil åbne mere op og også opleve, hvilken effekt det har, når man åbner op. For det, man forhåbentlig kan se, når man læser bogen, er jo, at det er en stor gave at turde være ærlig overfor sig selv og verden. Og hvis jeg kan få bare ti mennesker til at indse det, så har det været hele arbejdet værd.

"Vi var engang" af Pia Konstantin Berg udkom på Byens Forlag 18. august 2016.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: "Det er helt okay at være middelmådig"

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver angst unormalt?