Simple living på Sicilien

En hane galer. Bjælderne fra får og geder, der dovent græsser i de omkringliggende bakker, ringler. Indimellem lyden af en Fiat, som kommer trillende, når de nærboende bønder skal tjekke de olivenlunde og grøntsagsplantager, som omgiver os. Morgenkaffen damper i koppen, solen varmer os allerede, og udsigten er enestående. Mens de fleste turister på Middelhavets største ø sætter kurs mod øst, vulkanen Etna og populære badestrande, har vi – mine to sønner på 6 og 9 år, min mand, min mor og jeg selv – lejet en villa i den lille bjergby San Marco D'Alunzio på Siciliens nordkyst. Byen ligger på toppen af et bjerg og op til Siciliens største naturreservat Parco Naturale dei Nebrodi. Fra villaen, som ligger i 550 meters højde, er udsynet over Det Tyrrhenske Hav helt fantastisk.

I den tidlige morgendis kan vi se helt ud til De Lipariske Øer, Salina og Ficudi. Det er nærmest meditativt smukt, og pulsen daler i takt med, at vi spiser den hjemmebagte appelsintærte, vores sicilianske værtinde har stillet frem til os som morgenmad og velkomsthilsen.

På Sicilien dyrker mange familier deres egne afgrøder. Her en olivenplantage.

Økologisk bytteøkonomi
– Ciao ragazzi, hej knægte, lyder det muntert fra vores vært, Sergio, der er kommet forbi på sin daglige runde for at vande sine frugttræer, grøntsager og krydderurter. Økologiske naturligvis. Øko er in på Sicilien, som står for 80 procent af produktionen af italienske økologiske varer. Her i San Marco giver klimaet ualmindeligt gode forhold for mange forskellige afgrøder, for i Nebrodibjergene ligger temperaturen i snit otte grader lavere end på resten af øen. Er du ikke til de 35-37 grader, som termometeret nemt når op på på resten af øen, er bjergene din oase.

Sergio dumper altid lidt af dagens høst af til os. Squash, løg, blommer – prego, værsgo. Vi får suppleret indkøbsturene til den nærliggende større by Sant'Agata di Militello med hjemmeavl (husk, at nærliggende er et relativt begreb, når man bor i bjerge. Fem kilometer i fugleflugt betyder snildt en halv time i bil). Og det er faktisk typisk for byen. Her går man ikke nødvendigvis i butikker, når man mangler æg, løg eller appelsiner. Man bytter da med naboen. Mange i den lille landsby er således næsten selvforsyn-ende, for i et gammelt hyrdesamfund, hvor man altid har dyrket sine egne afgrøder, og hvor alle kender alle, er det helt naturligt.

Udsigten og den sicilianske is fra bjergbyen San Marco er fantastisk.

Vi griller vores grøntsager i den velvoksne, indmurede udendørs-grill, drypper med olivenolie og snupper et glas af den kolde, lokalproducerede hvidvin i køleskabet. Simple living på siciliansk.

LÆS OGSÅ: Sardinien: Perlen i middelhavet

Blommevin og aftengelato
Hvis du er til nærkontakt med de lokale, er San Marco ikke et dårligt bud. Byen på toppen af bjerget ligger ikke på turisternes alfarvej. Her får vi lov at føle os som noget særligt. Mange hilser, når vi kommer gående (to lyshårede drenge hjælper), og da vi besøger den lokale slagter, går der ikke længe, før de nysgerrigt spørger, om det er os, der bor i Villa Gisella. Det er rygtedes. Slagtermutter spørger til skribentens gravide mave, og slagterfatter kommer luntende med den lokale blommevin, som vi da lige skal drikke et glas af sammen. Her stikker man ud blandt de lokale.

Allerede anden aften er vi da også på buonasera og hyggesnak med værtinden på den lokale isbar, når vi skal have vores aftengelato. Og det skal vi. For man bliver afhængig af både den fortrinlige sicilianske is og byens mange udkigspunkter. Selv byens legeplads byder på en svimlende, sugende udsigt over Nebrodibjergenes toppe. Herfra ser vi månen stå op og svøbe bakker og dale i et eventyragtigt sølvskær.

Det vrimler med udkigspunkteri San Marco. Her er kig til Nebrodi-bjergene og dybe dale.

Spis en kage og dø
Sicilien er spækket med andre fantastiske bjergbyer, hvor du kan trække ren luft dyyyybt ned i lungerne og føle dig som en af de få, der fandt vej hertil. Så selvom vi har stornydt San Marco, triller vi videre i vores lejebil med parkeringshjælper. Husk den, når du skal på bjergkørsel, for i de små bjergbyer er der ikke tænkt i infrastruktur, og når bilens parkeringshjælper hyler i dødsangst, forstår man, hvorfor de lokale tilsyneladende kører Fiat efter ­devisen jo mindre, jo bedre.

Vi når dog sikkert frem til vores næste bjergstop på et agriturismo (som bedst oversættes med landturisme eller bondegårdsferie), der ligger i det fredede naturreservat Parco della Madonie – 90 kilometer fra Palermo.

Specialiteten "cassata" på det hæderkronede konditori Fiasconaro i Castelbuono er to die for.

På Berghi, som dette agriturismo hedder, bor vi omgivet af blomsterranker, struttende frugttræer (vi ser oven i købet et grapetræ) og bjergtoppe hele vejen rundt. Berghi befinder sig i bjergbyen Castelbuono, som ligger på et 425 meter højt plateau. Med 10.000 indbyggere er den betydeligt større end San Marco, og der er lidt flere turister, men tempoet i både byen og på agriturismoet er stadig dejligt adstadigt. Der er langt til den hæsblæsende aktivitet i mere turistede byer som eksempelvis Taormina, og byens charme er til at tage at føle på. Den store, historiske del af byen består af forgreninger af små gyder med bittesmå forretninger og vasketøj, der hænger over vores hoveder fra vindue til vindue. På byen centrale plads, Piazza Margherita, sidder de lokale ældre og får sig en espresso. Overalt ser man bjergtoppene i baggrunden. Det er så smukt, at det næsten er uvirkeligt.

Forlad bjergene et par dage for at opleve de storslåede kyster og det klare vand, der omkranser øen.

Kommer du forbi byen, så bestil i øvrigt en cassata på byens hæderkronede konditori Fiasconaro. Kagen, som med sin cremede ricotta og kandiserede frugt, er SÅ populær, at det siges, at mafiaen serverede den for folk, som stod på dødslisten, inden man slog dem ihjel. Mord eller ej – man nænnede ganske enkelt ikke, at de skulle dø uden at have smagt cassata en sidste gang. Hvad den viden gjorde ved appetitten, melder historien intet om.

LÆS OGSÅ: 10 rejsemål du skal skynde dig at besøge - inden de forsvinder

Klap et skraldeæsel
I de smalle gyder kan du i øvrigt møde ­Castelbuonos helt særlige beboere: skralde-æslerne. Byens borgmester fik i flere år grå hår af besværet ved at få samlet byens skrald i de stejle, små gyder, hvor selv de lokales små Fiat'er måtte give op. Derfor lod han sig inspirere af, hvordan man transporterede varer før i tiden.

Æslet er et stærkt, billigt og effektivt dyr, som kan kravle op hvor som helst. De bevæger sig lige så hurtigt, som en bil i bytrafik. De er søde og venlige – og kan oven i købet fodres med køkken-affald. Smart, ikke? Derfor går Castelbuonos renovationsfolk hver dag rundt med deres skraldeæsler i snor. De lokale mamaer dumper affald fra deres altaner, og en mindre lastbil kører i byens hovedgader og står klar til, at de indimellem kan tømme kurvene på æslernes rygge.

Bjergvejene i Castelbuono er for stejle til, at skraldebiler kan manøvre rundt, derfor har man skraldeæsler.

Smiler du sødt til skraldeførerne, får du uden problemer lov til at klappe æslerne, mens de napper en solpause og dovent blinker et par fluer væk. Det virker stærkt afslappende og kan anbefales.

LÆS OGSÅ: Gourmet i Frankrig: Vin, mad, spa - og masser af kastanjer

Kirke med udsigt
Har du mod på endnu et bjergstop, så tag et smut forbi byen Ficarra. Det skal ikke være for at opleve de store seværdigheder, og du behøver ikke blive i dagevis. Men klipklap dig stille og roligt gennem byens smalle, stejle gader op, op, op og nyd udsigten fra kirken på toppen. Byen emmer af ro, og vi så sammenlagt fire andre turister – der i øvrigt kun havde fundet vej, fordi deres australske veninde havde bosat sig permanent i landsbyidyllen. Inden du kører videre, bør du unde dig selv et stop på café New Moon på byens centrale piazza. Vi fik en formidabel frokost, selvom intet af det, der stod på menukortet, fandtes den dag, og trods det, at den søde servitrice ikke forstod et ord engelsk. Trylle i cafekøkkenet kunne hun dog, og en kold øl i middagssiestaen efter en kirkevandring er indbegrebet af antistress.

Månelandskaber og lava
Vi vil også have Siciliens tredje store naturpark med, så vi slutter turen af med et smut mod øst og Parco dell'Etna, som dækker hele vulkanen Etnas lavanoprede overflade på 1.100 kvadratkilometer. Selv om vi på den måde nærmer os de mere turistede områder, er det klart et stop værd, for Etna er en unik oplevelse – og når du starter eller slutter din tur i dette område, er du i bekvem nærhed af Catania og lufthavnen med direkte fly til og fra Danmark.

Vejen op gennem naturreservatet byder på en forunderlig blanding af gråsorte lavasten, gule blomsteroaser og frodige grønne pletter. Mod toppen ligner det dog mest af alt et sort månelandskab, bart og blæsende. Med sine imponerende tre kilometer (og lidt til) er Etna Europas højeste vulkan, og udsigten er overvældende.

Udforsk de små bjergbyer til fods og oplev de smalle ganstier, som er presset ind mellem de gamle huse.

Vi tjekker igen ind på et agriturismo, Tenuta di Roccaddia, lidt uden for naturparken. Vi har været her en enkelt gang før og bliver modtaget som hjemvendte sønner. Hvilken gæstfrihed!

Her er en del flere turister, men også ekstremt børnevenlige rammer med adskillige pools, bondegårdsdyr, man kan klappe, fodboldbane og legeplads. Alt sammen med udsigt til bløde marker, mandeltræer, kaktusblomster og gårdens citronlund – og Etna selvfølgelig.

Stedet er kendt for sin virkeligt gode mad baseret på gårdens egne produkter. Stort set alt mad er hjemmelavet – og økologisk. Drivhusene bugner med auberginer, tomater og squash. Dét, der ved første øjekast ligner en mandshøj busk, viser sig at være rosmarin. Hele grunden er en siciliansk madkasse! Værten, Pietro, trisser rundt blandt gæsterne hver aften (og bor selv på gården med sin kone) og hyggesludrer, og kokken, Claudio, slår sig stolt på brystkassen, når han præsenterer den hjemmelavede skinke, appelsinlikør, olivenolie. Da me. Jeg har lavet det, nikker han stolt.

Gæstfriheden og madglæden nyder vi særdeles godt af de sidste dage, før rejsen går retur mod Danmark og mere flade udsigter erstatter de svimlende, nærmest meditative udsyn, vi de sidste to uger har haft fra bjergenes rolige tinder over Sicilien.

LÆS OGSÅ: Bjergtagende Reykjavik

LÆS OGSÅ: Se den ultimative guide til Barcelonas bedste kvarterer

LÆS OGSÅ: Menorca: Få Maise Njors guide til Mallorcas lillebror