"På et børnehospice er alle ­dage forskellige, og sådan vil det også ­være juleaften"

I Lukashuset pynter vi op til jul med juletræ, flettede julehjerter og kræmmerhuse, og så kommer der en julemand og uddeler gaver og godter til de indlagte børn og deres søskende. Personalet laver julemad til alle – alt er hjemmelavet, selv rødkålen. Vi gør meget ud af at gøre det til en glad og hyggelig aften for børnene og deres familier.

– Som sygeplejerske ved du på forhånd, at sandsynligheden for nogle gange at skulle arbejde juleaften er ret stor. Og i år blev det min tur. Når jeg møder ind på arbejde under højtider, er der altid en speciel stemning, og indimellem kan jeg godt føle et stik af ensomhed – specielt juleaften, når der dufter af julebag og julemad, og når jeg ser, hvordan flere af mine andre kolleger glæder sig til at skulle hjem og fejre jul med deres nære. Jeg er ikke religiøs og føler mig som sådan ikke bundet af traditioner. Alligevel synes jeg, at højtider som juleaften er en fin ting at samles om. Juleaften fejrer jeg med mine to sønner, min søster og hendes mand, deres børn og min gamle tante på 90 år. Det er superhyggeligt.

– Vi er flere sygeplejersker, som skal arbejde juleaften, og man kommer faktisk ret tæt på hinanden på sådan en ­speciel aften. På et børnehospice er alle ­dage forskellige, og sådan vil det også ­være juleaften. Syge børns tilstand svinger meget, og vi kan aldrig på forhånd ­vide, hvordan børnene har det. Børnenes aktuelle tilstand smitter selvfølgelig af på deres pårørendes humør og velbefindende. Det er mennesker, der er i krise, og hvor følelserne sidder uden på tøjet. Jeg arbejder med mennesker, som bliver udsat for nok det værste, der kan ske – at miste et barn. Som sygeplejerske på et børnehospice kommer jeg utrolig tæt på både det syge barn, søskende og forældre. Min rolle, ud over den fysiske lindring, er at give det rum, den tryghed, empati og ikke mindst nærvær og tid, der skal til for, at forældre og søskende kan være i og bearbejde deres sorg.

LÆS OGSÅ: Nidal arbejder, mens du holder jul: “Jeg vil gerne bruge aftenen på at hjælpe andre”

– Indimellem hører jeg forældre give udtryk for, at juleaften ikke betyder så meget for dem. Midt i alvorlig sygdom ønsker de bare at være sammen med deres barn. Men jeg kan nu forestille mig, at de i julen, som jo er familiernes fest, i endnu stærkere grad mærker en form for ensomhed. Jeg har tidligere oplevet en juleaften, hvor et barn var døende. Der gjorde vi det sådan, at en sygeplejerske var tæt omkring det ­døende barn sammen med barnets nære familie. Resten af personalet var samlet om at ­gøre juleaften så hyggelig, glad og festlig som muligt for de andre indlagte børn og deres familier. Forældrene til det ­døende barn var på trods af deres dybe sorg ­lettede over, at deres andre børn fik mulighed for at opleve en aften med glæde, ­forventning og feststemning.

– Vi gør alt for, at juleaften i Lukashuset skal være en hyggelig aften for vores indlagte børn og deres pårørende. Derfor fejrer vi den 24. december med alle dets traditioner. Det kan lyde paradoksalt, at man kan opleve sådanne kontraster af stemninger på et sted, hvor stuerne kun er adskilt af en væg, men det kan man i Lukashuset, og det er netop en af vores fremmeste og fornemmeste opgaver – at kunne udleve og rumme disse kontraster. Både i hverdagen og ved højtider som juleaften.

LÆS OGSÅ: Hospicesygeplejersken: “Lukashuset handler lige så meget om livet som om døden”

LÆS OGSÅ: Milena arbejder med prostituerede kvinder: “Nogle kvinder kravler ind under huden på mig”

LÆS OGSÅ: Natpædagogen: “Jeg oplever en unik samhørighed”