4 ting, du selv kan gøre for at mindske microplast i miljøet

Hvaler med plastikposer i maven og spisefisk fulde af mikroplast – debatten om de forurenede verdenshave fylder meget i både medierne og i danskernes bevidsthed lige nu. Samtidig vinder flere nye, miljørigtige og bæredygtige initiativer frem – som blandt andet skuresvampe lavet af plantefibre, fryseposer af bioplast fra majs, miljøvenligt vaskepulver og strikkede karklude.

Trendforsker og direktør i pej-gruppen Louise Byg Kongsholm mener, at den øgede miljøbevidsthed, der er kendetegnende for hele samfundet, har smittet af på flere brancher. Hun nævner blandt andet modebranchen, hvor slow fashion er det nye sort, og fødevarebranchen, hvor kortrejst mad er vigtigt for supermarkederne og restauranterne. Ifølge Louise Byg Kongsholm er de nye, miljørigtige tiltag ikke trends i sig selv, men en del af en større fortælling:

– Det er ikke karkluden, rawfood-sandwichen eller skoen lavet af genbrugsplast, der er interessant, men at vi i dagligdagen prøver at gøre en forskel. Med det flasher vi over for venner, at vi er miljøbevidste, og samtidig giver det lidt ekstra på karmakontoen.

LÆS OGSÅ: 11 strikkede og hæklede karklude & håndklæder

Mikroplast i hverdagen

En rapport fra Miljøstyrelsen fra 2015 påviste, at 99 % af al mikroplast stammer fra menneskelig aktivitet og blandt andet kommer fra slid på bildæk, skosåler, tekstiler, affald og plejeprodukter.

Mikroplast er små plaststykker på mindre end 5 millimeter, der udskilles fra mange af vores hverdagsprodukter. Når vi vrider karkluden, bruger skuresvampen eller skyller opvaskebørsten, passerer de små mikropartikler rensningsanlæggene og ryger i stedet direkte ud i havet til stor belastning for miljøet.

Miljøforsker på RUC Kristian Syndberg mener, at plastik er vore tids største, globale miljøproblem, som der skal gøres noget ved, før det er for sent:

– Man finder plastik i alle arter i dag – fra små fisk til hvaler. Vi bruger plastik hele tiden og alle steder, men globalt set er dårlig affaldshåndtering det største problem. Hvis vi ikke gør noget, peger tal på, at der i 2050 vil være lige så meget plastik i havet som fisk.

LÆS OGSÅ: Iværksættere vil gøre spiselige insekter til ny superfood i Danmark

Hjælp i det små

Selvom mange af os fokuserer på miljøet og bruger sparepærer, stofposer og hæklede karklude, så mener trendforsker Louise Byg Kongsholm alligevel, at vi som forbrugere kun ønsker at hjælpe i det små:

– Der er ingen af os, der alene kan undgå, at isen smelter på Nordpolen, eller at der er børnearbejdere på kakaoplantager, men vi kan række ud i det små i form af vores valg, f.eks. ved at bruge miljørigtige skuresvampe eller hæklede karklude. Men det er jo ikke sådan, at vi flytter ud på landet, køber en campingvogn og giver vores formue til et godgørende formå, siger hun.

Miljøforsker Kristian Syberg understreger, at det er nødvendigt, at vi som forbrugere ændrer adfærd i forhold til miljøet, for det er med til at sætte fokus på problemet:

– Hvis vi skal mindske vores plastikforbrug, må vi se på det på flere niveauer. Dels er affaldshåndtering globalt set det største problem, hvor det udgør op mod 9 millioner tons. Her skal der sættes ind politisk, men det handler også om at ændre folks holdning.

Han mener, at en af løsningerne til at mindske plastik blandt andet er ved at inddrage borgerne:

– Det har spin-off effekter, når vi bliver bevidste om vores brug af plastik. I lokalsamfundene gøres der allerede meget for at mindske plastik, og hvis man går en tur på stranden og tager en plastikpose op, så ender den pose ikke i en hvals mave. Ved at indsamle en plastikpose fjerner man op mod en million mikroplast-partikler. Vi skal også lære at bruge mindre plastik og på en smartere måde. Den største effekt er, når folk gør opmærksom på et problem, for det giver et politisk incitament til at ændre reglerne, siger Kristian Syberg. 

LÆS OGSÅ: Tendens: Vi drømmer om et ukompliceret liv på landet i grønne omgivelser