Line Baun Danielsen
SPONSORERET indhold

"Det er virkelig et issue for mange modne kvinder, at det er svært at finde en partner"

Line Baun ­Danielsen gider ikke mænd med hængemaver og ­hårtotter i ørerne. Det er en af de ­mange ting, hun ærligt ­skriver om på sin nye blog for kvinder 45+, og hun er heller ikke bange for at debattere ­overgangsalder, sex og andre relevante emner for målgruppen.

Af:: Marie-Louise Truelsen Foto: Peter Nørby
19. jan. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Line Baun Danielsen er for nylig gået i krig. I krig mod alderstyranniet og den usynlighed i medierne, reklamerne – ja, ­faktisk ­alle steder, som gruppen af kvinder 45+ ofte oplever. Selvom ­hendes egen fødselsdag i år er en "dobbeltfem", føler hun sig nemlig på ingen måde som en senior, og en tyngende alder er da heller ­ikke det første, der springer i øjnene, når man kigger på den ­tidligere tv-vært og nuværende kommunikationsrådgiver og blogger. Så nej, der er ikke ­tale om aldersklynk. Overhovedet ikke. Der er simpelthen bare ­tale om...

– At jeg med min nye blog "På bloggen med Line" har skabt et forum for kvinder 45+. Et forum for os, der har store børn, som er midt i karrieren og midt i livet med alt, hvad det også indebærer ægteskabeligt og kærlighedsmæssigt. Jeg har ikke lavet indlæg om mode, rynker, overgangsalder eller mormorarme endnu – der er nok at tage af – men jeg kan se, at de blogindlæg, der boner ud med flest ­læsere, er dem, der har en eksistentiel kant. F.eks. historien om min gode 50-årige journalistveninde, som er freelancer, og som er løbet ind i en aldersforhindring. Når man er fyldt 50, må man kun være arbejdsløs i 13 uger over to år, før man skal i aktivering. Fra jobkøen kan hun nu kigge på sine 39-49 årige kolleger, der må være arbejds-­løse i dobbelt så lang tid, før de skal i aktivering. Det er ren aldersdiskrimination, hvis du spørger mig.

Lines blog indeholder allerede mange, spændende indlæg – også om sex, mænd og dating. Dem vender vi tilbage til, for Line er ikke bange for at ­dele ud af ­egne erfaringer på alle områder, og noget tyder på, at hun har ramt et "hul i markedet". I de første fire uger af bloggens levetid har hun haft knap 105.000 unikke besøgende, og hun modtager bunkevis af tilbagemeldinger på sine indlæg. I sommer opsagde hun sit job som nyhedsvært på TV 2 ­Lorry, fordi hun ikke længere kunne eller nok rettere – ville – se sig selv med alt for mange lange og sene vagter og et privatliv, der var henlagt til tidspunkter, hvor andre enten sov eller var på ­arbejde. Hun ville have tid til sine sønner og sig selv, og hun ville være sikker på, at hun i de sidste cirka 15 år på arbejdsmarkedet lavede noget, hun kunne ­blive ved med at brænde for.

– Mine drenge befinder sig rigtig meget på de sociale medier, og på et tidspunkt spurgte min yngste, hvorfor jeg dog ikke gjorde noget mere ved min instagramprofil for "det kan du da sagtens, mor". "Gu' ka' jeg ej", tænkte jeg først, men så prøvede jeg alligevel, og hurtigt kunne jeg se, at det voksede. Min nysgerrighed på, hvad der ellers fandtes derude for kvinder i min alder voksede, og da jeg ikke kunne finde ret meget, der var direkte målrettet kvinder 45+, tænkte jeg, nå, men så må jeg da selv prøve at lave noget. Undersøg-elser viser, at 70 procent af alle større køb besluttes af kvinder 55+. Biler, opvaskemaskiner, sofaer, sofaborde, spisebordsmøbler – den slags. Og 70 procent af den disponible indkomst, samlet set i samfundet, ligger i 50+ generationen. Så hvorfor er det, jeg skal se en på 22 reklamere for noget, når det er mig, der har pengene og beslutningspotentialet? Kig på tv-reklamer, biografreklamer, alle medier. Ser man kvinder på 45+? Nej. Ikke ud over i reklamer for Tena-bind og piller, der kan klare hedeturene i overgangsalderen. Og det samme gælder i øvrigt for mænd. Det må da også være træls at være mand 45+ og være reduceret til hårtabs- og prostatasegmentet.

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæks ny mission: “Vi gamle har fået i hoved og røv, nu skal vi give tilbage”

Piller mod ­overgangsalderen

Ifølge Line er der masser af udfordringer og temaer at tage fat på midt i livet, og hun har tænkt sig at skrive om dem alle hen ad vejen.

– For det første er der hele det skifte fra at have små børn, der er dybt afhængige af mor og far til at have store børn, der pludselig ikke brug for en på samme måde. Man skal sige farvel til noget og goddag til noget nyt. Hvad er det, man gerne vil fylde i sit liv, når børnene ikke længere fylder på samme måde? Man skal være parat til at sige, jamen nu er der mig-tid igen. Nu må jeg gerne have et liv igen. Det har man selvfølgelig haft hele tiden, men man skal genopfinde sig selv som kvinde og måske kæreste eller kone, når børnene bliver store. Man skal finde sine børn på en ny måde, og her er mit budskab, husk at invitere børnene ind i livet – hele livet. Fordi de flytter hjemmefra, flytter de jo ikke ud af hjertet eller ud af din bevidsthed, og det gør du jo heller ikke for dem.

– For det andet skal man finde ud af, hvad man har lyst til rent arbejdsmæssigt. Når man er midt i livet, har man måske lavet det, man laver, i rigtig mange år og brænder måske ikke for det på samme måde længere. Jeg tror det er vildt vigtigt, at man hele livet laver noget, man brænder for.

– Der sker også noget i forhold til ens forældre midt i livet. Mange oplever, at de pludselig skal til at være forældre for deres forældre, og det kan være en stor udfordring. Min far døde for mange år siden, men både min mor og min papmor, som også fylder meget i mit liv, er der nu, hvor de bliver ramt af sygdomme, og det er skræmmende. De har et godt liv, men de har brug for mig på en anden måde, og min bekymring for dem er en anden end tidligere. Jeg har ikke lyst til at ­miste dem.

– Og ja, så er der jo overgangsalderen. For dælen da! Og alle de fysiske forandringer, som følger med. Vi får rynker og gråt hår, og vi får depoter på maven. Der sker jo ­lige så mange ting fra de 45 til vi går på pension, som der sker for et barn i puberteten. Og puberteten hører man jo rigtig meget om. Hold kæft, man er forberedt på de år, og man ved, at det hele er under ommøblering inde i hovedet på børnene i de år. Men hvor meget hører vi om overgangsalder? Det er tabuiseret at snakke om, at man føler et hul i livet, når ens børn bliver store, og man ikke helt ved, hvad man skal fylde det ud med. Og det er ­tabuiseret at tale om overgangsalder, fordi det er så dødusexet. Vi går fra at være spændstige og lækre og i det attraktive segment til at være i hedeturssegmentet. Det er jo ikke fedt. Selv har jeg en meget pragmatisk holdning til det. Når man kan tage en pille og slippe for symptomerne, så gør jeg det. Jeg har ikke tid til at være i overgangsalderen lige nu. Og jeg har derfor ikke mærket noget som helst. Det kan da godt være, at mine børn synes, jeg er hysterisk en gang imellem, men det tror jeg nu, jeg ville have været alligevel, ha, ha. Ligesom man anerkender, at teenagere er besværlige, bør man anerkende, at en mor midt livet også kan være besværlig. Eller en far i øvrigt, mænd kommer også i overgangsalderen, bare på en anden måde.

LÆS OGSÅ: Sonja Richter: ”Jeg har altid troet, at jeg skulle have familie og børn, og i en periode var jeg i chok over, at det ikke gik sådan”

På date med en gift mand


Begge Lines sønner bor stadig hjemme, den ældste på 20 har for nylig meddelt, at Line ikke skal regne med, at han flytter, før han er 25. Det har Line grinet en del af, og lad os nu se, siger hun, for følelserne er blandede omkring det at blive helt alene. Line har ikke på nuværende tidspunkt en mand i sit liv, men det er heller ikke noget, hun aktivt leder efter.

– Kærligheden skal jo ikke bare være der for at fylde et tomrum ud, så jeg venter tålmodigt på, at kærligheden kommer. Og det er jeg sikker på, at den kan gøre, uanset om man er 30, 40, 45, 55 eller ældre. Det er jo det fantastiske. Når jeg ser ud i mit landskab af veninder, så er de fleste blevet skilt, men mange har også fundet nye partnere og er glade og lykkelige. Kærligheden dør jo ikke ud, når man bliver ældre. Og det gør seksualiteten heller ikke. Tværtimod. Det kan være, at den skal blomstre op igen. Efter al besværet med børn, yes, så skal der knaldes! Det må du godt citere mig for, ha, ha.

– Faktisk havde vi for nylig en sjov snak herhjemme om netop det. Mine sønner sad ved spisebordet med mine to mødre, og jeg stod ude i køkkenet, da bomben sprang. Sig mig lige, sagde min ældste søn til de to damer på 75 og 78, er der gang i "noget", når man er i jeres alder? De begyndte begge at fnise som unge ­piger. Og de ikkeudtalte svar fortalte deres egen historie. De unge kan ikke forestille sig, at der sker en pind i den alder, men det gør der. Og heldigvis for det.

LÆS OGSÅ: Forfatteren Delphine de Vigan: “Sig hvad du vil sige, før det er for sent”

Du skriver også en del om mænd, dating og kærester på bloggen?
– Ja, for det er virkelig et issue for mange modne kvinder, at det er skide svært at finde en partner. Jeg tror, at de fleste i min ­alder får de samme tilbud, som jeg gør, fra yngre mænd, som synes, at ældre kvinder er enormt interessante. Der er også tilbud fra gruppen af mænd, der lige er blevet skilt. Eller som ikke helt er blevet skilt endnu. Eller som har glemt, at de er gift! Jeg har prøvet at være inviteret til frokost af en, som jeg havde skrevet sammen med i længere tid, og som pludselig over frokosten fortalte, at han for øvrigt var gift. Jeg blev simpelthen så ­chokeret, for det er bare ikke i orden. Hverken i forhold til hans kone og familie eller i forhold til mig. Jeg rejste mig op og gik med det samme. At invitere sig selv ind i et fremmed menneskes liv uden at spille med åbne kort, kan man ikke være bekendt på noget tidspunkt i livet, men tiden er så kostbar, når man når op omkring de 50, at det bare slet ikke er fairplay med sådan nogle snydepelse.

Du skriver på bloggen, at du ikke orker alt for nyskilte mænd med alt for mange børn ­eller mænd med hængemaver, store måtter på ryggen eller spændstige hårtotter i næsen og ørerne. Hvilke reaktioner har du fået på den udmelding?
– Der var en, der mente, det var en heksejagt på mændene, og jeg forstår sådan set godt, hvad han mener. Men omvendt, hvis man ser det i den kontekst, der handler om at vedligeholde sig selv hele livet, så signalerer hængemaven for mig, at man ­ikke tager sin egen sundhed alvorligt. Og det kan lyde frelst, men det er jo et faktum, at det ikke er sundt at være for tyk. Jeg vil ikke pege fingre, men jeg må sige, at min livsstil bare ikke passer sammen med en mand, der har en livsstil, hvor han ikke ­holder sig selv ved lige. Og det må jeg vel nok have lov til at sige. Der er sikkert også mange mænd, der synes, jeg er alt for meget med kort hår og muskler og alt muligt, og som hellere vil have en ­anden ­type kvinde, og det skal de have lov til. Der er ikke nogen, der skal være tvangsindlagt til at tage mig.

Kan man stadig tillade sig at være kræsen, når man er 50+?
– Det ville være skammeligt, hvis vi ikke var. Og kræsenhed er jo mange ting. Det handler om at være bevidst om, hvad man vil have og ikke have, også i forhold til værdier. Hvis vi smider kræsenheden overbord, så inviterer vi ligegyldigheden indenfor. 

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø om sin mand: “Christoffer og jeg har valgt hinanden, og nu holder vi sammen”

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha og sønnen Emil: “Når man er et hold, kan man klare næsten alt i verden”

LÆS OGSÅ: Hella Joof: “Man bliver ikke lykkelig af at lede efter fejl hos sin mand”