”Som pårørende må man ikke sige: ”Jeg synes min kæreste er pisse irriterende, fordi han er deprimeret”

Et helt år på listesko. I rollen som den forstående og ansvarlige. 28-årige Ane Høgsberg havde på alle måder forsøgt at være der for sin depressive kæreste, da hun brød med de klassiske forventninger om, hvordan man opfører sig som pårørende.

– Jeg skriver standup om mit eget liv, så da jeg ville skrive noget til Comedy Festival sidste år, var jeg nødt til at skrive om det. Alt drejede sig om den fucking depression. Det var det eneste, der var i mit i liv.

– Som pårørende må man ikke sige: "Jeg synes, min kæreste er pisseirriterende, fordi han er deprimeret". Men jeg vil kunne fortælle den rigtige historie, insisterer Ane Høgsberg, der selvfølgelig havde kæresten med på råd, inden hun lavede forestillingen Det store depressionsshow sammen med en kollega. Hun understreger, at det er sin egen rolle som pårørende, hun udstiller i showet – ikke kærestens depression.

– Jeg fandt ud af, at det var ret terapeutisk at få alle mine tanker og frustrationer ud af mit hoved og dele det med nogle andre. Jeg tror, det er det samme, der sker i gruppeterapi, eller når musikere skriver sange om det, de føler og tror.

LÆS OGSÅ: Sig tak og bliv lykkelig

Hentede energien ude

Showet er blevet positivt modtaget, kæresten er i dag næsten ude af depressionen – og parforholdet har det bedre end nogensinde. "Vi er stærkere som par nu", siger hun, men lægger ikke skjul på, at det har været tungt undervejs. At hun indimellem har grædt sig i søvn af fortvivlelse – og har haft lyst til at forlade ham "tusindvis af gange".

– Men jeg vidste jo godt, at min rigtige kæreste var derinde et sted.

Motivationen til at holde ud var kærestens bittesmå fremskridt, og hun fandt sine egne måder at overleve på.

– Der var så meget dårlig energi i vores lejlighed, så jeg var nødt til at finde et følelsesmæssigt overskud andre steder. Folk spurgte nogle gange, om ikke jeg havde dårlig samvittighed over at være så meget væk hjemmefra – men det var jeg nødt til. Jeg har været meget opmærksom på ikke at fokusere på hans sygdom, når jeg var væk. På den måde var det, som om det ikke eksisterede, når jeg var ude – at sygdommen ikke fik lov til at definere mig.

Mens det stod stille derhjemme, fik Ane for alvor gang i standuppen. En optur, der i sig selv næsten kunne opveje, at kæresten aldrig spurgte, hvordan forestillingen var gået.

– Det var bare blevet sådan, det var. For mig var det næsten en større omvæltning, da han begyndte at få det godt igen og komme med blomster og spørge ind til mig. Hvad skete der? Det var jo alle de klassiske tegn på, at han bollede udenom!, griner Ane, der stadig øver sig i at fralægge sig noget af alt det ansvar, hun tog på sig under sygdomsforløbet. 

Anes bedste råd

• Snak om sygdommen med den syge.
• Kom væk hjemmefra.
• Omgås mennesker, hvor du kan få lov til at være den lille.
• Pårørende til pårørende skal lade være med at sige: "Det må du ikke sige!"
• Find 3 gode ting ved dagen, der er gået – lav øvelsen sammen med den syge.

Læs mere om Ane på anehogsberg.dk

LÆS OGSÅ: Derfor gør dit knuste hjerte fysisk ondt

LÆS OGSÅ: “Hvis man har en diagnose, er man tosset, og hvis man ikke har én, er man bare pylret”

LÆS OGSÅ: Psykolog: Et stærkt fællesskab kan redde dig ud af kriser