Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

Vi har aben!
BoligLiv

Vi har aben!

Vi har aben!

Del på

- og du kan let sy din egen skønne krammeabe.

Af | 14.jan.2010 | Nyt


Du skal bruge: Kraftigt filt eller tyndt fleecestof, Vliesofix, bamsefyld, sytråd, blyant, filt til ørerne, rosa bomuldsstof til ansigtet, brunt broderegarn eller uldgarn, en rest rosa garn, og blomstret stof til ører og mave, evt. det samme som du brugte til fødderne.
Sådan gør du:
1. Tegn abens ansigt op på vrangsiden af det rosa stof med blyant, og klip det ud. Overfør tegningen af ansigtsbroderierne til retsiden af ansigtet, og broder ansigtet op med det brune garn. Se udkast til broderiet nedenfor.
Stryg vliesofix på vrangsiden af ansigtet, fjern papiret, og stryg ansigtet på det ene stk. filtkrop. Sy rundt i kanten med store lidt tilfældige sting af en rest rosa garn.
2. Tegn abens ører på filten. Klip 4 stk. ører ud med 1 cm’s sømrum.
3. Tegn abens fødder på vrangsiden af blomstret bomuldsstof. Klip ud med 1 cm’s sømrum. Gentag, så du har 4 stk. fødder. Læg fødderne sammen to og to, retside mod retside. Sy med 1 cm’s sømrum hele vejen rundt, men lad fødderne stå åbne foroven. Vend, og fyld fødderne med bamsefyld.
4. Tegn abens mave og indre øre på blomstret stof. Klip 2 stk. indre ører, stryg vliesofix på vrangsiden af dem, fjern papiret, og stryg dem på hvert sit filtøre. Læg ørerne sammen to og to, et brunt øre og et med blomstret stof, sådan at det blomstrede vender indad. Sy rundt i kanten med 1 cm’s sømrum, men lad en åbning stå, dér hvor øret skal sidde fast på abens hoved. Vend, stop bamsefyld i ørerne, og placer dem imellem de to stk. krop, så de vender indad, og så de to stk. krop ligger ret mod ret. Sy hele vejen rundt i kanten, men lad en åbning stå forneden. Vend. Fyld aben med bamsefyld, placer fødderne, og sy dem på samtidig med, at du syr åbningen til.



 

Del på
Kommentarer (0)
Henter...