“Jeg anede ikke, at morfar havde et alkoholproblem, før han var død. Han var bare morfar”

"Dit teenageoprør gik jo totalt i vasken," siger Anders. Vi er næsten færdige med interviewet, og jeg kan knap huske, hvordan vi nåede til snakken om Silkes teenageoprør. Dengang hun som 16-årig i al hemmelighed fik en piercing i næsen, som hendes mor prompte fik hende til at tage ud. Det samme gjaldt den navle­piercing, hun fik kort efter, og endnu en næsepiercing, som hun fik lavet til Grøn Koncert.
"Jeg forsøgte virkelig at gøre oprør," siger Silke.
"Silke var meget opsat på at gå til kommunen og klage over, at hun ikke måtte være længere ude end til kl. 23," siger Mette.
"Men jeg var jo også 18 år ...," indvender Silke.

Til sidst fik hun en lillebitte tatovering på skulderen, for den var der i hvert fald ingen, der kunne tage fra hende.

De kender hinanden godt, mor, datter og onkel. Husker detaljer og årstal i familieanekdoterne, sådan nogenlunde i hvert fald, og ellers er der altid en, der lige retter den anden. Man må kæmpe om at få ordet i en familie med mange meninger og meget på hjerte. Vi mødes 7.45 i Silkes villalejlighed på Frederiksberg. For Anders Samuelsen, partileder i Liberal Alliance (LA), har et møde i Statsministeriet som bagkant. Det ville ellers have være oplagt at mødes i Horsens, hvor både Mette, Anders og en stor del af familien stadig bor. Men at få to politikere til at hive en eftermiddag ud af kalenderen for at mødes i den jyske hjemby til et interview er næsten lige så utopisk som at få 2025-planen på plads inden nytår. Solen er knap stået op, så fotografen må bakse med sin flash i baggrunden, mens vi speedsnakker. Heldigvis er der tale om en familie af mediefolk og politikere – Mette Bock er bl.a. tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten og programdirektør i DR og har desuden to årtier bag sig i politik (nu i LA), Anders Samuelsen har siden 2009 været partileder for LA, og Silke Bock, der blev redaktør tidligt i sin karriere, er i dag medejer af og journalistisk chef på den digitale avis Zetland. Så hvis der er noget, de tre kan, er det at kaste ord ud og få dem til at lande på bordet i den rigtige rækkefølge. Den første, der tager ordet, er Mette. For som Anders siger:
"Vores familie er kendetegnet ved, at Mette altid starter."

LÆS OGSÅ: Søs Egelinds familie: Derfor bor vi tre generationer på samme gård

En spytklat fra hinanden

Mette fortæller, at store dele af familien stadig bor i Horsens. Fire generationer inden for en radius af halvanden kilometer, fra oldemor på 81 til de yngste familiemedlemmer. Flere af de voksne børn er godt nok flyttet til København, men de er stadig tætte. Mette, Anders og deres bror Kristian, der er assistent for Anders, arbejder alle tre i København. Ses de ikke i Horsens, så ses de i København.

"Det er nok lidt usædvanligt, at mange af os bor så tæt på hinanden. Vi løber ind og ud hos hinanden og skal ikke planlægge at besøge hinanden over en hel weekend og sove på madrasser på gulvet. Det er bare noget med at komme forbi til en kop kaffe eller et måltid mad og smutte igen," siger Mette.

"Min mor er heller ikke typen, der bliver siddende i sofaen i fire timer og taler om alting. Hun kommer forbi i nogle nålestiksoperationer, så hygger vi, og så er hun ude igen," siger Silke.

Men bare fordi familien typisk ses i kortere intervaller, betyder det ikke, at den ikke træder til, når den skal. Fx var det Silkes onkler Anders og Kristian, der sammen med hendes forældre troppede op og pakkede flyttekasser, når Silke gik fra kuldsejlede forhold som yngre. Og det var dem, der satte lysestagerne i vindueskarmene, når hun havde fundet et nyt sted at bo.

"Jeg vil sige det på den måde, at hvor familien tidligere havde en meget stor praktisk og økonomisk betydning, er den i hvert fald i mit tilfælde erstattet af noget andet. Den har sat mig fri af en grundangst for at være alene. Simpelthen. Man er aldrig alene i vores familie. Vi har heller ikke noget filter. Jeg har fx set alle i min familie græde," siger Silke, der i dag danner par med Anders Vibholt, som hun har datteren Nora og venter endnu en pige med.

Bærer ikke nag

Med en hverdag i medier og politik er det samtidig en familie, hvor der lige er en fed streg under alt, hvad de siger og foretager sig.

"Når vi gør noget, så gør vi det. Når vi spiser, spiser vi, når vi spiller spil, spiller vi, og når vi skændes, skændes vi," siger Silke, mens hun betoner de forskellige discipliner, så man næsten kan høre skramlen fra fade og bestik og terninger, der bliver slynget ned ad langbordet.

"Man ved bare, at når Hans Jørn (Mettes mand, red.) går ud for at ordne et eller andet i haven, gider han ikke høre på os længere," siger Anders.

"Jeg synes faktisk overhovedet ikke, at vi skændes," siger Mette.

"Diskuterer er nok et bedre ord. Jeg vil dog sige, at det er sjældent, at der ikke er nogen, der bliver sur, når vi spiller spil," siger Silke.

Anders tager ordet.

"Jeg kan huske, at jeg engang holdt ind til siden, fordi mine to drenge skændtes på bagsædet, da de var helt små, hvor jeg sagde: "Prøv lige at høre. Det kan jo ikke nytte noget, at I skændes hele tiden. En dag er jeres forældre væk, og så har I kun hinanden, så I bliver nødt til at finde ud af det." Siden den dag kan jeg næsten ikke huske, at de har skændtes. Det var, som om der var noget, der gik op for dem. For man slipper jo ikke af med sin familie," siger han.

"Det med at gå og bære nag og være sur mange dage i træk ligger bare ikke i vores gener. Vores far blev alkoholiker, og de sidste 10 år han levede, bestilte jeg stort set ikke andet end at skælde ham hæder og ære fra. Men næste dag var han altid i godt humør igen," siger Mette.

Skilsmissen mellem Anders og Mettes forældre og farens efterfølgende alkoholmisbrug gjorde, at Mette meget hurtigt måtte være den meget store storesøster i søskendeflokken på fem.

"Det var jo en desperat situation, fordi der var fire små børn. Og så var det ikke særlig smart at gå og være bimlende fuld, så jeg skældte og smældte, men det hjalp selvfølgelig ikke en skid," siger Mette.

Silke husker slet ikke den side af sin morfar. Hun husker derimod, at han altid sad for bordenden ved familiesammenkomsterne med tårer i øjnene og sagde "pragtfuldt" til alting. Og at hun altid kunne komme forbi og få vaniljeis, dildchips og sodavand.

"Jeg anede ikke, at morfar havde et alkoholproblem, før han var død, og jeg er egentlig rigtig glad for, at der i løbet af min opvækst ikke var nogen, der sagde, at han var i krise. Han var bare morfar. Det var fint, at jeg kunne få lov til at have et forhold til ham, som var ukompliceret, på trods af at I havde et mere kompliceret forhold til ham," siger Silke.

LÆS OGSÅ: “Vi vægter de old school dyder højt. Vores børn vil nok sige, at vi er strenge”

Mind Your Own Business

Ud over at mange af familiemedlemmerne bor tæt på hinanden og derfor ses ofte, arbejder flere af dem også tæt sammen. Mette og Anders som hhv. leder af og folketingsmedlem for Liberal Alliance og broren Kristian som assistent for Anders. Det har også sat sit præg på familien.

"Vi har nok altid haft lidt flere politiske diskussioner end andre familier, fordi flere af os arbejder på Christiansborg, og fordi både Mette og Silke har arbejdet med medier i flere år. Det er nok en rød tråd," siger Anders.

Men der er en usynlig væg mellem familiemedlemmerne, der arbejder i politik, og Silke, der arbejder i mediebranchen.

"Jeg har mange regler. Jeg tager fx aldrig stilling til historier på Zetland, som har med Liberal Alliance at gøre. Jeg kan godt tage stilling til, hvordan vi skal dække 2025-planen, men ikke om et interview med Anders er en god idé," siger Silke.

Silkes morfar Ole Samuelsen var politiker for Radikale Venstre, og med to folketingspolitikere i den nære familie i dag, hvor moren endda tidligere har været i mediebranchen som hende selv, har Silke så længe, hun kan huske, været vant til at skille tingene ad.

"Alle unge mennesker går jo fra at være børn til at være voksne og dermed skulle løsrive sig og stå på egne ben. For mig har den proces være dobbelt. Den har ikke bare foregået i mit privatliv, men også i mit professionelle liv. Men jeg kender ikke mange journalister, der ikke har en eller anden forbindelse til nogen, som træffer beslutninger et eller andet sted i landet. Jeg tror, det er en udbredt misforståelse, at man skal gemme på de oplysninger i håb om at virke troværdig. I en moderne medievirkelighed, hvor alle er deres eget livs journalister på de sociale medier, tror jeg sagtens, at folk kan navigere i det. Det vigtige er bare at sige det åbent og stå ved det," siger Silke.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, tilføjer hun:

"Jeg blander mig aldrig i, hvad Mette og Anders gør politisk."
"Argh, jeg får da indimellem et godt råd," siger Mette.
"Ja, men det er, når jeg synes, du bliver for spids. Det handler ikke om politisk indhold," siger Silke.
"Sådan er mine sønner også. "Sådan må du ikke skrive på Facebook, far," siger de indimellem til mig," siger Anders.
"Jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at sige til Anders, at jeg synes, han burde gøre sådan og sådan i nogle politiske forhandlinger. Men jeg kunne godt finde på at sende ham en sms og spørge, om han er o.k., og om han kan klare presset," siger Silke.

For Mette er jobsituationen, at hun har en lang og solid karriere med flere ledende stillinger bag sig, men at hun i dag har sin 10 år yngre lillebror som sin chef.

"Der var rigtig mange, der sagde, det ikke ville kunne lade sig gøre. Men det har aldrig været et problem."

LÆS OGSÅ: Pernille Aalund: ”Det gode ved at skifte stiletter ud med gummistøvler er, at det bliver mere vigtigt at være end at se ud”

Hjemmefødsler og fællessang

Trods den store aldersforskel mellem Mette og Anders har de to altid haft en nær relation. Som niårig mistede Mette Bock sin tre år yngre lillesøster i en trafikulykke, som hun var vidne til. Forældrene valgte kort efter at få et barn mere, Anders, som en slags plaster på såret. Mette valgte at være med til Anders' fødsel, fordi det gav mening at overvære liv blive til, når nu hun havde overværet døden.

"Jeg plejer at sige, at Mette greb mig, da jeg blev født, så hende kan jeg stole på," siger Anders.

Det med at overvære hinandens fødsler, som i flere tilfælde var hjemmefødsler, er der siden nærmest gået sport i. Mette var også med, da hendes yngste lillebror Karl Peter blev født. Mette og Anders' bror Kristian var med, da Silke blev født, og Anders var med, da Mette fødte Silkes lillebror Ask. Det samme var Mettes to døtre Silke og Kirse.

"Det gjorde stort indtryk på mig at overvære mine brødres fødsler, så jeg tænkte, det var naturligt at invitere Anders og Silke med, da jeg skulle føde Ask," siger Mette.

Anders, der på det tidspunkt var 20 år, syntes dog, at fødslen trak lige lovlig længe ud, så han tog Ekstra Bladet med for at få tiden til at gå.

"Men da presseveerne kom, råbte Mette: "Jeg føder ikke sammen med Ekstra Bladet!" Så den blev smidt ud," siger Anders.

Han husker også, hvordan Silkes søster Kirse i sin iver efter at få lillebror hurtigere til verden sagde: "Pres nu, mor! Du får en rejemad, når det er overstået!"

Silke, derimod, faldt i søvn midt under fødslen.

"Jeg fik at vide, at det er en meget naturlig reaktion på en meget dramatisk begivenhed, som en fødsel kan være," siger hun.

Og det er ikke kun fødsler, som Mette inviterer med til. Hun og manden Hans Jørn lægger ofte hus til, når familien stimler sammen i påsken, mortensaften og 1. juledag, hvor over 30 familiemedlemmer mødes til den årlige julefrokost og i 'organiseret kaos' af sammenbragt mad og et mylder af børn og børnebørn synger højt fra Højskolesangbogen – det sidste gør de i øvrigt så ofte, de kan slippe af sted med det.

"Jeg giftede mig meget tidligt, så vores hjem blev hurtigt det sted, man søgte tilflugt til, når der var problemer andre steder," siger Mette.
"Hans Jørn er bindeleddet i familien. Han har været der, siden jeg gik med ble," siger Anders.

Det kan nu ikke helt passe, for selv om Mette og Hans Jørn har været gift i 38 år, ville Anders have været et temmelig stort blebarn, da de to blev gift. Men sådan er det jo med familieanekdoter. Man lægger lidt til og trækker lidt fra.

"Hans Jørn er 11 år ældre end mig, så han har kendt familien i et helt livsforløb. Det betyder meget. Og så er han heller ikke typen, der holder sig tilbage. Man får at vide, hvis der er noget, han ikke synes er i orden," siger Mette.
"Men han er meget loyal," siger Anders.
"Ja, og det er også godt at have en i familien, som ikke altid synes, at vi alle sammen er så vidunderlige, som vi selv har tilbøjelighed til at mene," siger Mette. 

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt om sit nye liv: “Det var en trist periode og en tomhedsfornemmelse”

LÆS OGSÅ: Den franske ambassadør: “Jeg har aldrig hentet mine børn fra skole, og der var meget sorg forbundet med at finde ud af det”

LÆS OGSÅ: Rufus Gifford: “Stephen og jeg har fået en stor kærlighed til Danmark”