Lærke på 28 og Nille på 71 er bedste venner: “Det er sjovt at være venner med en, der ikke er på ens egen alder”
Der er 43 år mellem Nille og Lærke, som bruger hinanden til alt fra byture og tenniskampe til politiske diskussioner.
Ketcherne er pakket ned i sportstaskerne, sportstøjet er skiftet ud med sommertøj, og som ofte før skal Lærke Kjær von Hahn og Nils-Christian Nilson, kaldet Nille, have frokost efter kampen. Eller rettere: kampene, for de to venner har både kæmpet i squash og tennis. Og vundet hver sin match. De mødtes på deres fælles arbejdsplads for seks år siden, og der gik ikke lang tid, før deres forhold gled fra kollegafællesskab til et rigtigt venskab. Her spillede squash og tennis en betydelig rolle.
Lærke: – Jeg var lige begyndt som journalistpraktikant på Ekstra Bladet, hvor Nille arbejdede. Efter jeg havde skrevet min første artikel, kom han forbi, og sagde: "Jeg skal lige vise dig, hvordan man indleder en artikel". Jeg havde nemlig begyndt artiklen med ordet i går, og Nille fortalte, at det var regel nummer et, at man aldrig begynder med det. Vi gennemgik artiklen sammen, og efter det kiggede jeg tit forbi hans kontor for at lade ham læse det, jeg skrev. Det var rart, at der var en, som interesserede sig for artiklerne og for at gøre en bedre.
Nille: – Var det før eller efter, at jeg havde fået en vinkøler på mit kontor? Den tiltrak mange kolleger.
Lærke: – Det var før. En dag kom Nille så forbi og spurgte, om jeg spiller squash. Det gjorde jeg ikke, men jeg svarede, at jeg spiller tennis, og så begyndte vi ret hurtigt at spille mod hinanden.
Nille: – Lærke vinder altid, men når hun har slået mig, går vi videre til squashbanen, hvor jeg vinder over hende. Hun er for langsom til squash. Her gælder det om at være hurtig. Og så får jeg den sejr.
LÆS OGSÅ: Træn sammen, lav en klub + andre tips til at puste liv i dine venskaber
Aldersforskellen har aldrig interesseret Lærke. Tværtimod ser hun det som en fordel, fordi de to kan lære af hinanden. Uden løftede pegefingre eller belærende enetaler:
Lærke: – Nille er aldrig bedrevidende. Det ville jeg slet ikke gide. Og vi interesserer os for det samme, for eksempel er vi meget kulturelle sammen og tager på udflugter, vi har blandt andet været på Fredensborg Slot. Vi kan tale om alt fra bøger, kunst og politik til journalistik. Da der var præsidentvalg i USA, blev jeg meget klogere på det, fordi Nille vidste så meget om det. Jeg suger det til mig. I det hele taget er det sjovt at være venner med en, der ikke er på min egen alder. Nille kender til de gamle traditioner, han ved en masse om historie og fortiden, og det er hyggeligt at høre historier fra 60'erne og 70'erne.
Køreturene er noget, der kom til, da Nille blev 70. Da fik han nemlig kørekort, og Lærke var med på hans første køretur.
Lærke: – Der var lige noget med koblingspunktet, som skulle læres.
LÆS OGSÅ: Helle Hertz og Jan Maagaard har været venner i 40 år: “Vi er hinandens livsvidner”
Nille bor på Frederiksberg og er ikke en typisk pensionist. At han tog kørekort i en alder af 70 og spiller squash mod Lærke og andre, der er 30-40 år yngre end ham, er ikke helt tilfældigt.
Nille: – Jeg holder af at have en ung omgangskreds. Det gør, at jeg følger med og får indsigt i mennesker, der er et andet sted i livet, end jeg selv er. Nogen synes måske, at det er unaturligt, men hele mit liv har været arbejde, og jeg har altid haft sene vagter og nattevagter indtil for få år siden, så jeg havde aldrig tid til at dyrke venskaber før. Der er mange mennesker over 40 år, hvor livet bliver for besværligt. Så trækker det for meget, så er der ikke rent nok, så er man ikke rask. Folk kan hurtigt gøre livet bøvlet for sig selv. På et tidspunkt holdt jeg foredrag i en pensionistforening, og de var da søde og rare, men for fanden hvor de levede i fortiden. Det kan ikke være sundt, og det gider jeg overhovedet ikke. Det virker som om, at mange af mine jævnaldrendes liv er koncentreret om det, de har haft engang, om erindringer. Jeg er venner med mange unge og har altid haft mange unge mennesker omkring mig. Det betyder, at jeg bliver hevet direkte ind i livet. Det fjerner kalk fra blodomløbet, siger Nille og går ombord i sit smørrebrød.
Lærke: – Vi har det hyggeligt og sjovt på en anden måde, end jeg har med mine jævnaldrende venner. Vi har spist frokoster alle mulige steder, hvor jeg ikke kommer med andre, for eksempel smørrebrød på Ida Davidsens restaurant. Nille er definitionen på at være gavmild og at være der for sine venner. Mine forældre bor på Sydsjælland, og jeg har ingen bedsteforældre. På en måde er det også en tryghed at kende Nille.
Lærke: – Måske ville det være kedeligt for mig, hvis han var som sine jævnaldrende, men sådan er det langt fra. Vi skal altid et eller andet interessant, og han har altid travlt med alt muligt. Og så har han en anden tilgang til vores fag end dem, jeg blev uddannet med. Det er sundt, at unge ses med ældre, så man ikke hele tiden hører de samme meninger og har det samme udgangspunkt, men bliver udfordret. Jeg hænger ud med flere, der er en del ældre end mig, men Nille er min alderspræsident.
Nille: – Forleden da vi sad og talte, tænkte jeg pludselig: "Den unge pige, jeg lærte at kende, er en voksen kvinde nu". Det har jeg kunnet følge. Før vi skulle møde dig, talte vi om, hvad det egentlig er, vi har sammen. Det er ikke noget, vi har overvejet dybt. Det er et venskab, der bare kører, og vi har aldrig været uvenner eller fornærmet på hinanden. Det er helt ukompliceret.
De to venner er travle mennesker, så kalenderne skal hives frem, når de skal lave en aftale. Lærkes job som tilrettelægger af tv-programmet "Sporløs" gør også, at hun ofte rejser i flere uger af gangen. Lærke bor sammen med sin kæreste, Jonas, der er journalist. Han er også blevet venner med Nille, og de tre spiser af og til middag sammen – enten hos Jonas og Lærke eller hos Nille. Når Lærke er på en af sine rejser, kan Jonas og Nille finde på at ses alene. De har blandt andet været i Ballerup Arena og se cykelløb sammen.
– Så længe han ikke trænger ind på vores tennisområde. Vi skal også have lidt for os selv, storsmiler Lærke.
På væggene i Lærke og Jonas' lejlighed hænger fire af Nilles billeder. Parret flyttede fra en toværelses til en fireværelses lejlighed, og de tomme vægge stod og skreg til hinanden. Da Nille er en samler, havde han adskillige tryk og billeder, som parret kunne vælge imellem. Både Nille og Lærke står klar, når den anden har brug for det, om end Nille sjældent har lyst til at få hjælp.
– Lærke er meget omsorgsfuld. Da jeg blev opereret for brok, ringede hun og spurgte, om hun skulle købe ind og lave mad til mig.
– Det ville du jo ikke have, indskyder Lærke.
– Nej, jeg kunne da selv klare at lave en mad.
Af og til er der kun tid til en match i hallen, andre gange overhaler den ene time den anden, når Lærke og Nille er sammen.
Lærke: – Sidste gang vi var sammen, var vi det en hel dag. Vi skulle egentlig bare spille tennis, men så skulle jeg hente noget tøj hos en skrædder og have ordnet en nøgle, og Nille tog med. Så blev vi enige om at køre ud til "Jorden Rundt" i Hellerup og spise frokost. Vejret var så godt, så vi lige skulle sidde og nyde solen bagefter. Og til sidst kørte vi tilbage til København og tog på vinstuen, hvor det ene glas tog det andet.
Nille: – Jeg har et skilt med teksten "Das Leben wird schöner und schöner": Livet bliver smukkere og smukkere. Det er en gave fra min veninde, Tine, og det er da noget at leve op til.
Lærke: – Det siger du godt nok tit. Hver gang vi har været ude og fulde os. Nogle gange tror jeg, at det er mig, der er den voksne i vores forhold.
Lærke og Nille
Lærke Kjær von Hahn, 28 år
Tilrettelægger.
Bor med sin kæreste Jonas.
Nils-Chr. Nilson, 71 år
Pensionist og freelancejournalist.
Single.