Bolig: Kreativitet i rene rammer
SPONSORERET indhold

Bolig: Kreativitet i rene rammer

Billedkunstneren, forfatteren og foredragsholderen Dorthe Walbum har skabt en lys og minimalistisk oase i Espergærde, hvor hun lader op og samler energi til et kreativt liv fyldt med kunst og foredrag.

Af:: Glotti Press Foto: Pernille Enoch
02. apr. 2013 | Bolig | ALT for damerne

Dorthe Walbum og børnene Emma og Mads-Emil bor i en 105 kvadratmeter gennemrenoveret, nedlagt gård i Espergærde. Boligen fungerer som en vigtig kontrast til Dorthe Walbums travle hverdag i kontorfællesskabet SOHO i København, hvorfra hun arbejder som selvstændig billedkunstner, forfatter og foredragsholder.
Dorthe Walbum har bl.a. skrevet bogen "Lev af din kreativitet" og underviser kunstnere og designere i, hvordan de kan leve af deres kunst. Det betyder en travl hverdag med kursister, rejser og foredrag. Derfor var det vigtigt for Dorthe Walbum, at familiens hjem blev en oase, hvor man kan lade op i rolige omgivelser.


Tip: Indkøbsnet fra Lot 29 som pudebetræk. Alt, du skal gøre, er at lægge en monteringspude i et selvvalgt indkøbsnet og sy åbningen til i hånden.

LÆS OGSÅ: Bolig: Østens mystik og moderne design.

– Mit hjem i Espergærde betyder, at jeg får skabt en god balance mellem arbejde og privatliv. Pulsen og de sociale input får jeg i København og på mine rejser. Jeg elsker at være oppe i gear og mærke adrenalinen køre, men jeg har også brug for at kunne komme hjem i smukke omgivelser med ro og balance, hvor jeg kan lade op mentalt. Derfor føler jeg mig meget privilegeret over, at jeg kan kombinere begge dele ved at arbejde i byen og bo tæt på naturen.
Alle genstande i familiens hjem er placeret, så de bidrager til den overordnede helhed. Derfor er der ikke plads til rod og tilfældigt nips.


ENTRE Til førstesalen er der monteret en skøn trappe i lyst egetræ. Ribberne i gelænderet er holdt i en traditionel stil, som passer godt til den mere moderne og enkle entre og trappe. Trappen forhandles af AB Horizon .

– Jeg kan godt lide det buddhistiske tankesæt, og tror meget på karma og det spirituelle. Derfor kan jeg godt lide Buddhaer og anvender feng shui i min indretning for at skabe god energi. Det betyder også, at jeg ikke bryder mig om, at der ligger nips, rod og småbunker alle steder. Ryd det væk!, siger Dorthe Walbum.


STUE Som sofabord har Dorthe valgt at bruge en palle med påmonterede hjul fra Silvan. Sofa fra Ikea, pude med motiv og kabelstrikket tæppe fra Louise Roe. Hvide krus fra Rice, glasvase fra Madam Stoltz, Buddha og lampe i flet fra Oi soi oi, bakke og planteskjuler fra Rue Verte.


STUE I vinkelstuen ses endnu et af Dorthes egne malerier. Farverne i Dorthes malerier er altid en
afspejling af, hvor hun selv er i sin egen udvikling. Den farverige lampe er fra Kartell.

LÆS OGSÅ: Bolig: Rå fabriksstil og parisercharme


Gammelt og nyt

Dorthe Walbum lader sig ikke særligt diktere af tidens boligtrends og tendenser, men følger i stedet sin egen kreative intuition.

– Min boliginspiration kommer ikke et særligt sted fra. Det er meget tilfældigheder, men jeg er rimelig klar over, hvordan jeg gerne vil have det. Min indretning er ret intuitiv og består af ting, jeg enten er faldet over selv eller har fået. Jeg skelner ikke mellem gammelt og nyt, så min boligstil er nok en skøn sammenblanding. Det vigtigste er, at jeg kan lide det.

– Mine kæreste ejendele er mine fotos og børnenes kort med tanker og tegninger. Jeg er også meget glad for mit tv og espressomaskinen, som mine børn gav mig i julegave.

Egen kunst på væggene
Billedkunsten på væggene er et godt vidnesbyrd om Dorthe Walbums succes som billedkunstner. En succes, hun nu bruger til at hjælpe andre kunstnere med at opnå.


KØKKEN Køkkenet er lyst og rummeligt med en bordplade i mørkt træ, der, sammen med den mørke serveringsbakke fra Bloomingville, gør køkkenet mere rustikt. Køkkenelementerne er produceret efter mål af et polsk snedkerfirma. Turkis service på spisebordet fra Rice.

– Det betyder meget for mig at undervise kunstnere og designere i, hvordan de kan leve af deres kunst og design og blive bedre til at markedsføre sig selv ved bl.a. at bruge de onlinemedier, der eksisterer i dag. På den måde kan andre få glæde af min erfaring. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg både får mulighed for at male og samtidig inspirere og motivere andre til at leve af deres kreativitet. Det er meget få, der er så privilegerede, at de både kan finde og udleve missionen og visionen for deres liv.


Tip: Indkøbsnet fra Lot 29 som pudebetræk. Alt, du skal gøre, er at lægge en monteringspude i et selvvalgt indkøbsnet og sy åbningen til i hånden.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden