Foto: All Over Press | Listen over ting vi skal nå inden, vi får børn, er lang.
Eurowoman

Om jeg skal ha’ børn? Ja, jeg skal bare lige…

Del på

Børn? Ja jeg skal bare lige have taget min uddannelse, sparket karrieren i gang, fundet manden i mit liv, realiseret mig selv, danset under diskokuglen og rejst kloden rundt. Vi får børn senere og senere, for 30'erne er de nye teenageår, og vi vil ikke gå glip af noget. Til gengæld kan det ende med, at vi går glip af titlen som mor.

Af Marie Lodberg 18.jan.2016 Livsstil

"Har du talt dine æg i dag?" Nej, Københavns Kommune, det fik jeg hverken tid til eller mulighed for. Der er vel 5-6 i køleskabet, og dem i underlivet – der melder jeg pas. Men jeg ved nu, efter at have set jeres oplysningskampagne ved busstoppestedet, at der er færre end i går, eftersom jeg er 32. Og nej, jeg har ikke gjort noget ved nogen af mine æg, de er hverken blevet befrugtet eller frosset ned. Men jeg har, som sagt, også haft nok at se til. Med at tage en lang videregående uddannelse på normeret tid, som jeg på det kraftigste blev opfordret til af den blå regering og min ræverøde far. Jeg har også brugt tiden på at prøve et par mænd af, kald mig bare maneater, grrr, indtil jeg fandt den rigtige. Til gengæld er han også helt rigtig.

LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med

Jeg har pisket rundt for at drikke store fadøl i studenterbaren, siden champagne og sjusser til presse- og privatfester og er nu gået ind i fasen, hvor der bliver diskuteret druer, gårde og biodynamik, når der bliver hældt op i de langstilkede om middagsbordet. Jeg har været i Australien, hvor jeg i syv måneder dyrkede yoga og så på kunst og mennesker og havde virkelig travlt med at finde zen og mærke nuet. Kalenderen har også været pakket med aftaler med veninderne, der heller ikke har talt deres æg eller håndteret dem endnu, og vi har diskuteret, hvornår man er voksen. Er det, når man tager ansvar for sine handlinger, eller når man køber en Eilersen-sofa i lysebrunt læder? Og nu taster jeg løs på tastaturet for at nå deadline med nærværende artikel om, hvorfor vi får børn så sent i livet, mens min chef med et kærligt-kækt blik på min mave siger: "Nu ikke noget med at få nogen gode ideer." Men med DR's tv-show Knald for Danmark og Københavns Kommunes kampagne er det umuligt ikke at overveje æggenes udløbsdato. Mine Facebook- og Instagram-feeds var enige, da kampagnen blev lanceret. De flød over med østrogen og harme, som min veninde hashtaggede under et foto af Har du talt dine æg?-plakaten: #stopjerselv #ladværemedattaleommineæg #bødetilbarnløseover35? Men det var åbenbart slet ikke meningen, vi skulle føle os stødt. Hensigten var, at vi skulle blive klogere.

LÆS OGSÅ: "I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre"

"Det er ikke ment som en opfordring til at få flere børn. Vi vil ikke blande os i, om og hvornår folk får børn, men oplyse om, at hvert 10. barn bliver undfanget på en fertilitetsklinik. For vi kan se, at det kommer bag på mange kvinder, hvor svært det kan være at få børn, hvis man venter for længe," forklarer Ninna Thomsen, der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.


Den russiske model Natalia Vodianova er en af tidens få unge mødre. Som 25-årig havde hun to drenge og en datter.

LÆS OGSÅ: "For mig er lykke noget, der kan ramme som et lyn, men også en følelse jeg selv kan udløse"

Tid og penge til mig, mig, mig
"Du er ikke aleeene," får jeg lyst til at synge med Sebastian-røst efter at have talt med sociolog Pernille Tanggaard, der er lektor ved Syddansk Universitet med speciale i sundhedsfremme.

"Hovedårsagen til, at vi får børn så sent, er, at kvinder vil gøre karriere og have bedre økonomi, før de får børn. Det kræver en længerevarende uddannelse, som flere og flere kvinder tager, og statistikkerne viser, at jo højere uddannelse, jo færre børn får vi," siger Pernille Tanggaard.

Hun peger også på en anden markør: anerkendelse. Der er ikke længere nogen, der uddeler skulderklap, fordi man har født og opdrager tre børn, mens man ælter speltbrød med højre hånd og vasker tøj med den venstre.

"Når man vælger arbejdslivet over familien, giver det luft i økonomien og et overskud af tid, som man kan bruge på at realisere sig selv ved at rejse jorden rundt eller løbe en maraton," siger Pernille Tanggaard.

42,195 km løb har ikke altid stået på kvinders to do-liste. Da tidligere generationer blev konfirmeret, fik de en smøg i munden og en enkeltbillet til gården, de skulle tjene på. I dag er der en forventning om, at vi skal designe vores eget livsprojekt, og vi kan vælge frit på alle hylder. Men hvis vi vælger at invitere en baby ind i vores mave, lejlighed og liv, må friheden vige, og det er jo det samme som at sige, at vi skal opgive vores ungdom. Opgive vores ungdom?! Her kan du så selv indsætte et skrigekat-emoticon.

"Mange slipper ikke det vilde ungdomsliv, før de er 25-30 år. Det er et resultat af velstandsniveauet. Vi har råd til at tage en lang videregående uddannelse, bl.a. fordi vi kan få SU som udeboende, og så kan vi godt vente med det eta-blerede familieliv, hvor vi skal finde råd til ikke bare at tage vare på os selv, men også et barn," siger Pernille Tanggaard.

LÆS OGSÅ: Vi vil alle sammen gerne have mere af alt det gode. Men hvad er det der er godt?

Skal der børn til, skal der som bekendt også en mand til, også selv om man vælger at få barn alene eller med en anden kvinde. Skal manden være en del af projektet, skal han være tilpas blød, han skal gerne selv foreslå at tage halvdelen af barslen og hellere end gerne tage den lille med til børneyoga på musikskolen. Men han skal for alt i verden ikke være så blød, at han rent faktisk ender med at tage halvdelen af barslen, og han må gerne bunde en øl og ånde lettet op, når han og de andre småbørnsfædre er færdige med det ugentlige åndedrætsmotoriktræf. Jo mere tilgængelige mændene er, når de stiller sig i kø på Tinder og Happn, jo sværere bliver det ikke bare at finde en kæreste, men en far til ens kommende barn. Vi stiller høje krav til vores partner, og skilsmisseprocenten på 54 taler for sig selv.

"Kvinder er ikke længere afhængige af manden og hans indkomst. I det senmoderne samfund er det kærligheden og lysten, som skal bære. De yngre kvinder stiller derfor store krav. De stiller sig ikke tilfreds med hvad som helst og vil have den rette mand, der skal være charmerende, en god forsørger og leve op til idealerne om en nærværende far," siger Pernille Tanggaard.

Lønforhøjelse eller æg i fryseren?
Har man en drøm om, at vi får børn tidligere, kan man komme til at sove længe. Der er ingen tegn på, at kampagner og tv-shows får tendensen til at vende, og der inden for den nærmeste fremtid vil blive undfanget børn af et gennemsnit yngre end de 29,1 år, en førstegangsfødende ligger på i dag. Særligt fordi vi i fremtiden i højere grad får mulighed for at screene og scanne og derfor tør vente endnu længere med at få børn, fordi vi har mulighed for at vælge ikke helt perfekte fostre fra. Det siger fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø, der er partner i Future Navigator.

"Det ser ikke ud til, at vi vil begynde at få børn tidligere. Det ser faktisk rigtig skidt ud, også når vi ser det i et internationalt perspektiv. Vi vil blive ved med at tage høje uddannelser og dyrke vores karrierer, og det gør, at vi skubber graviditeten foran os. I USA fx tilbyder nogle arbejdspladser som et frynsegode at give kvinden mulighed for at fryse sine æg ned, så hun ikke behøver sætte sin karriere på standby. Så er du lige så godt stillet som mændene, der ikke, som kvinderne, er afhængige af deres biologiske ur. They've got you by the balls ... eller by the eggs," siger Liselotte Lyngsø.

Det kan være svært at overbevise sig selv om, at det er en god idé at trække i ragsokker og amme-bh og spendere fredag aften derhjemme, når veninderne stadig trækker i stilet-paillet-uniformen. Skal vi have børn tidligere, skal vi kvinder stå sammen og handle synkront.

"Vi skal have en kritisk masse til at synes, at det er en god idé, hvis det skal rykke noget. Det er en livsstil at være på barsel, og kender man ikke nogen i samme situation, kan det blive nogle lange måneder. Sådan noget smitter jo heldigvis. Besøger man lægestudiet, hvor de studerende skal på turnus, og hvor det økonomisk kan betale sig at få børn under studiet, kan graviditeterne dér virke som en hel epidemi," siger Liselotte Lyngsø.

Nej, det virker ikke umiddelbart superattraktivt at være hende den unge mor, der sidder alene og ammer over i hjørnet.

"Det er totalt tabu at være teenagemor, og der er ingen højtuddannede, der ønsker at være som deltagerne i De unge mødre. Er man ung mor, bliver man med det samme stigmatiseret, som om man er lidt dum," siger Liselotte Lyngsø.

Omvendt er det også ilde set at prioritere ikke at få børn.

"Det er også et tabu. Man må ikke sige, at man ikke vil have børn. Vi lever i en gruppetyrannisk velfærdsstat, hvor ni ud af 10 vælger at få børn og bekræfter hinanden i sætningen "Du ved ikke, hvad du går glip af." Der hviler et pres på kvinder om, at de skal nå at få børn, også selv om de ikke har en mand. Hvis du vælger at blive enlig mor sent i livet og selv betaler for det, er du en vinder, for så har du styr på din sundhed, dine penge, og du skal ikke deale med en mand, der stiller krav. Det er en moderne kvinde, og det er der enormt meget status i," siger Liselotte Lyngsø.

LÆS OGSÅ: Er du klar til at få børn? Her er 10 ting du skal være forberedt på

Når børnene så endelig kommer ...
20'erne går med at gøre uddannelsen færdig, begynde karrieren, finde en mand og sig selv. Klodserne, der bliver brugt til at bygge podiet, som 'verdens bedste mor' skal indtage. Men det hårde arbejde stopper ikke her. Nu skal der formes en livsstil, og den ser noget anderledes ud end den, vores forældre havde, da vores generation var børn, og det koster bogstavelig talt. De ufødte børn er den største forbrugergruppe inden for kategorien børn, for der skal købes sparkedragter i økobomuld, ergonomisk puslebord i genbrugstræ og en barnevogn til byen, en til skoven og en til at stå på altanen.

"Nybagte forældre i dag putter ikke bare ungen i en bæresele og tager den med. Når barnet kommer, indretter man sig 100 % efter at være børnefamilie. Der er meget høje ambitioner," siger Liselotte Lyngsø og peger på, at flere vælger at flytte ud af byen til grønne omgivelser, søvnrytmen lægges om, det er slut med fest til de lyse timer, og det er nu, der spises økologisk, "lige indtil barnet bliver seks år, hvorefter vi opgiver det projekt," og frygten og sårbarheden i forhold til alt, der kan gå galt, opstår.

"Det er fortsat sådan, at kvindens stressniveau i børnefamilier stiger, når hun kommer hjem fra arbejde, og omvendt falder det for mandens vedkommende. Måske fordi det er hende, der tager barsel, som automatisk får babybolden," siger Liselotte Lyngsø.

"Hej, og velkommen til verden, lille skat," siger mor og kigger på barnet og har fokus på barnet, kun barnet. 180 grader væk fra det, hun har været vant til at give al sin opmærksomhed: sig selv.

"Mange oplever en identitetskrise, når de har født. Tidligere gik man i bad, når man ville i bad. Nu er der et andet menneske, der stiller krav til én, og man bliver nødt til at give afkald på ens egne behov. På den anden og positive side er der mange nye mødre, der peger på glæden ved at have sat et mærke i verden: "Hvorfor filan fik jeg ikke et barn noget før? Hvorfor har ingen fortalt mig, at det var så fantastisk?"" siger Pernille Tanggaard og fortsætter:

"Det første års tid er det ofte en fryd, fordi man er på barsel, men det er også en tornerosesøvn. Når arbejdslivet begynder, føler kvinden, at hun ikke slår til i hverken arbejdslivet eller familien. Hun skal være blandt de bedste på sit arbejde, og hun skal have overskud til at læse en ekstra godnathistorie," siger Pernille Tanggaard.

Spørgsmålet er, om vi ikke lige skulle tage at slappe lidt af, både med egne ambitioner og med at tælle æg. På den anden side er det nok pænt naivt at sætte sin lid til, at evolutionen tager sig sammen og sætter tempoet gevaldigt op, så kroppen passer til hovedet, og de to bliver enige om, at vi først skal have børn, når vi er i midten af 30'erne. Så o.k. da, Københavns Kommune, jeg skal nok finde den kugleramme frem og få talt de æg. Det bliver bare ikke i dag, for jeg skal liiige ... 


Halle Berry fik sit første barn som 42-årig. Hun skulle lige nå at være Bond-babe først.

Børn i tal
Danske kvinder er i dag i snit 29,1 år, når de føder deres første barn. Det er seks år ældre end førstegangsfødende i 1968. Et dansk par får i gennemsnit 1,7 børn.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ufrivillig barnløs
Der er naturligvis også biologiske årsager til, at kvinder får børn senere og senere i livet.

• Ufrivillig barnløshed defineres som par, der har haft regelmæssigt samleje i et år, men som ikke er blevet gravide. • 80-90 % af alle par, som forsøger at blive gravide, vil opnå graviditet inden for det første års forsøg.

• Barnløshed skyldes hos ca. en tredjedel faktorer hos kvinden, en tredjedel faktorer hos manden og en tredjedel faktorer hos begge.

• De hyppigste årsager er nedsat sædkvalitet, manglende ægløsning, syge æggeledere, PCOS (polycystisk
ovariesyndrom) eller endometriose. I ca. 10-15 % af alle tilfælde kan man ikke finde årsagen.

• Behandlingen afhænger af årsagen. Ved manglende ægløsning kan man give medicin, som fremmer ægløsningen. Ved let til moderat nedsat sædkvalitet eller uforklaret infertilitet kan man udføre inseminationsbehandling. Ved syge æggeledere kan man foretage assisteret befrugtning, også kaldet in vitro fertilisation (IVF), tidligere kaldet kunstig befrugtning.

• Ved svært nedsat sædkvalitet anvender man mikroinsemination (ICSI), hvor én sædcelle sættes direkte ind i ægget.

... Og hvorfor?
De vigtigste årsager til infertilitet hos kvinden er:

Manglende ægløsning
Kvinden har ofte selv en mistanke pga. forstyrrelser i menstruationerne. En uregelmæssig menstruationscyklus på mere end 35 dage tyder på, at der ikke er normal ægløsning. Hos nogle kan der være enkelte ægløsninger, andre har kun få menstruationer om året, og nogle har slet ingen. Der kan være forskellige årsager til manglende ægløsning. Den hyppigste årsag er den tilstand, der kaldes polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som ses hos 80-90 % af alle kvinder med manglende ægløsning.

Dårlig passage gennem æggelederne
Kan skyldes tidligere operationer i underlivet, hvor der er dannet sammenvoksninger, eller som følge af underlivsbetændelse eller klamydia. Risikoen er særlig stor, hvis der har været flere tilfælde af underlivsbetændelse, og hvis infektionen har været ledsaget af feber. Underlivsbetændelse kan ødelægge æggelederne, danne arvæv og føre til, at æggelederne lukkes af, så æg og sædcelle ikke kan nå hinanden. Tilstanden giver ofte ingen symptomer, men kan påvises ved fx kontrastundersøgelse i forbindelse med en ultralydsskanning eller en røntgenundersøgelse.

Andre årsager
Kan være endometriose, som er en relativt almindelig tilstand, hvor der findes livmoderslimhinde uden for livmoderhulen. Det kan også dreje sig om muskelknuder i livmoderen. Tidligere graviditet uden for livmoderen tyder på beskadigelse af æggelederne. Desuden vil en del kvinder, selv om de kun er i 30'erne, have et nedsat antal aktive æg tilbage i æggestokkene.

Kilde: Sundhed.dk

LÆS OGSÅ: "Hvis jeg mødte mig selv som ung, ville jeg sige: En dag vil du kunne forføre mænd med dit krusede hår"

LÆS OGSÅ: 6 situationer hvor det er okay at føle jalousi

LÆS OGSÅ: Vi dokumenterer alt på Facebook. Undtagen vores privatøkonomi – hvorfor egentlig?

De bedste betingelser for at få børn

57 % af danskerne mener, at 25-29 år er den bedste alder at få børn i, hvis man vil give sit barn den bedste opvækst.

Spørger man danskerne, hvad der er vigtigst at få på plads inden det første barn, står parforhold, økonomi og boligsituation højest på listen.

Mere fleksible arbejdstider og længere åbningstider i institutioner er højest på danskernes liste over tiltag, som ville gøre det mere attraktivt at få børn.

Kilde: Epinion for DR/Strong Productions.

Del på
Kommentarer (0)

Henter...