Braiseret kalvebryst med jordskokkepuré
Foto: Line Thit Klein | Braiseret kalvebryst med jordskokkepuré
ALT for damerne

Braiseret kalvebryst

Braiseret kalvebryst med jordskokkepuré

Del på

En genial gæsteret, da kødet kan laves dagen i forvejen, og bare skal varmes op før servering.

Af Mira Arkin | 28.dec.2011 | Nyt

0 MIN.

6

1,2 kg kalvespidsbryst
1 spsk olie
2 løg
1 porre
2 fed hvidløg
3 dl Frederiksdal kirsebærvin eller portvin
3 dl vand
1 kvist frisk timian
salt og sort peber.
750 g jordskokker
1 tsk hvidvinseddike
5 dl olie til friture
1 kg kartofler
50 g smør
1 dl piskefløde, alternativt mælk
500 g svampe
1 kvist timian
salt og sort peber
olie til stegning
evt. ærteskud

Energi pr. person

0 Kcal

Fedt 0 %

Protein 0 %

Kulhydrat 0 %

Type

Kategori

Sådan laver du kalvebryst

Begynd gerne dagen før:

1. Skær løg i kvarte, men lad skallen sidde på. Rens porren og skær den i grove skiver. Krydr kødet godt med salt og peber. Varm olien i en braiseregryde og brun kødet godt på begge sider. Kom løg, porre og hvidløgsfed ved og hæld kirsebær vin og vand over. Kom timian i og sænk varmen. Lad kødet simre under låg i 2-3 timer, til kødet er mørt.

2. Tag kødet op og læg i køleskabet til dagen efter eller senere brug. Si saucen og kasser grøntsagerne. Kom saucen i en ren gryde og kog den ind til der er en tredjedel tilbage. Gem saucen til servering.

LÆS OGSÅ: Nytår: Sådan kreerer du en perfekt, børnevenlig nytårsmenu med krudt i

På dagen:

3. Tag en tredjedel af jordskokkerne fra og vask dem grundigt. Skær dem i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Kom dem i vand med en smule eddike i, så jordskokkerne ikke bliver brune. Varm olien i en gryde, og dup imens jorskokkeskiverne tørre i et rent viskestykke. Fritér dem i den varme olie – gør det ad flere omgange. De skal stege et par minutter. Pas på de ikke branker. Tag de stegte chips op af olien og lad dem dryppe af på et rent viskestykke eller køkkenrulle. Drys med salt.

4. Skræl resten af jordskokkerne og kartoflerne. Kog dem helt møre i usaltet vand. Mos dem til en fin puré og før dem evt. gennem en sigte, for at fjerne klumper. Rør mosen op med smør og fløde eller mælk, og smag til med salt.

5. Skær kødet i portionsstykker og kom det i en sauterpande. Hæld saucen fra kødet over og varm den igennem. Skær svampene i skiver og svits dem i olie. Krydr med salt og peber og en smule timian. Servér kødet med puré, jordskokkechips, ristede svampe og sauce. Pynt evt. med ærteskud.

LÆS OGSÅ: Nytårsmenu: Sådan laver du den perfekte nytårsmenu

LÆS OGSÅ: Nytårsmenu: Få de bedste opskrifter til nytårsaften

LÆS OGSÅ: Nytårsbrunch: 7 lækre opskrifter

Læs alt om nytårsmenu Nytår
Del på
Kommentarer (0)