Charlotte Bircow Næss-Schmidt: “Jeg har aldrig fundet den helt store kærlighed”

Hvilken vej var den første, du gik på?
– Jeg har glemt, hvad den hedder, men det var på Frederiksberg, hvor jeg boede med min mor og far. Da min lillesøster kom til, flyttede vi til Birkerød, hvor jeg voksede op. Jeg elsker stadig Birkerød. Vi var tre søstre, men for seks år siden ringede der en mand til os og fortalte, at han var vores halvbror. Vi vidste ikke, at han fandtes, men det kom på den anden side heller ikke som nogen stor overraskelse. Han havde fulgt mig og mine søstre på afstand. Jeg ved ikke, om vi bliver så tætte, som jeg er med mine søstre, som jeg jo er vokset op sammen med. Det må tiden vise. Vi har jo ikke haft alle de år sammen. Men jeg er i hvert fald rigtig glad for ham, og han er en flot mand, der ligner vores far.

Din levevej?
– Jeg har altid været glad for teater og at synge. Jeg gik til dans, fra jeg var tre år gammel og har også været Danmarksmester i konkurrencedans. Jeg troede i lang tid, at jeg skulle teatervejen, men så begyndte jeg at læse økonomi på Handelshøjskolen. Samtidig havde jeg job som danser i Tivolirevyen. Derefter åbnede jeg mit første firma, Dancing Models, fordi jeg syntes, at modellerne til modeshows bevægede sig så dårligt. På et tidspunkt havde jeg 80 modeller, og det var ret stort. Jeg solgte det, da jeg blev gravid. Men jeg havde fundet ud af, at det var det, jeg brændte for: Jeg er en dygtig forretningskvinde.

– Som 14-årig sad jeg hver søndag og ventede på Berlingske Tidende, så jeg kunne læse boligannoncer. Jeg ville bo i Charlottenlund. Det kom jeg også til. Allerede dengang havde jeg et gen, der gør, at jeg ved, hvad jeg vil. Det har jeg lært i sportens verden: Nogle gange vinder man, og andre gange taber man, men man spytter i næverne og bliver ved. Sport er det sundeste, man kan give sine børn, for man lærer så meget af op- og nedturene.

Har du nogensinde stået ved en korsvej?
– Jeg synes, korsveje lyder negativt, for når man vælger noget fra, vælger man jo noget endnu bedre til. Jeg vil hellere kalde det "kill your darlings". Da jeg blev gravid med min ældste datter, Caroline, var jeg lige ved at få hovedrollen i en musical, men jeg havde en baby i maven, og det ville jeg hellere. Jeg er mor med stort M, og jeg kunne aldrig have et job, hvor jeg kom hjem ved 18-19-tiden, selv om jeg har en lang uddannelse. Derfor var jeg nødt til at blive selvstændig. Jeg startede min næste virksomhed, da mine børn var to og fire år, og jeg lige var blevet skilt. Jeg betalte for et sted, vi kunne bo, og alle resten af mine penge – hver en krone – investerede jeg i at få min første fitnessvideo på gaden. Indtil da kendte danskerne kun Jane Fonda. Jeg tog chancen, og det virkede. Jeg tror, det skyldtes, at fitness var noget helt nyt, og så hjalp det, at jeg hed Bircow til efternavn. Da jeg skulle i gang med video nummer to, var jeg faktisk mere nervøs. Ville folk have mere? Ville den sælge? Det sjove er, at de stadig sælger. Jeg tror, jeg sælger mellem fem og ti dvd'er om dagen fra min webshop.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: Her er 10 ting, som livet har lært mig

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?
– Det er bare hyggeligt. Jeg har jo været i bladene, siden jeg var i starten af 20'erne og var med i Tivolirevyen, og nu er jeg 55, så jeg kan næsten ikke huske mit liv før. Jeg har altid set pressen som en samarbejdspartner, og jeg har et godt forhold til pressen. De gange der har været en ufin historie på vej, har jeg altid kunnet ringe og tale med journalisterne.

Mister du nogensinde vejgrebet?
– Jeg er god til at kalde tingene for udfordringer. Da jeg fik konstateret brystkræft i 2011, tacklede jeg det som en bakke, jeg skulle over, selv om jeg ikke vidste, hvordan det skulle ende. Vi er ikke herrer over de ydre omstændigheder, men vi er herrer over, hvordan vi reagerer. Jeg gik i behandling i otte måneder, og nu går jeg til kontrol i 10 år. Jeg har faktisk aldrig været nervøs for, at det skulle komme igen. Det kan man ikke bruge sit liv på. Måske kommer det igen – måske ikke.

LÆS OGSÅ: Michèle Bellaiche: "Jeg orker ikke at redde en mand eller fikse ham"

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?
– Jeg har aldrig fundet den helt store kærlighed. Altså den der soulmate for livet. Jeg har været forelsket nogle gange og er gået ind i parforhold med de bedste intentioner. Men det har altid enten været en ny far, jeg er faldet for, eller en mand, som jeg ikke har udviklet mig med i længden. Men alle vil jo gerne have en at dele livet med – en der kommer krymmel på tilværelsen. Det er ikke for sent endnu.

Hvad er dit livs omvej?
– Jeg stillede op i politik ved sidste valg, fordi jeg gerne ville være sundhedsminister. Jeg er meget bekymret for Danmark, og jeg synes, vi kan gøre det så meget bedre. Kan vi ikke optimere sundhedssystemet ved at lade læger være læger og sygeplejersker være sygeplejersker? Når jeg som iværksætter ser dem sidde med gamle computere, der hele tiden går ned og skal genstartes, kan jeg se, hvor anderledes det kunne være. Jeg ville selv få fnidder af at sidde i det system. Jeg fandt dog ud af, at politik ikke harmonerer med at være et brand, så jeg er helt ude og stiller ikke op igen.

LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche: "At jeg skulle adoptere var en nem beslutning. Jeg havde ikke lyst til at være gravid alene"

Hvor er du på vej hen lige nu?
– Jeg er på vej til at lancere en cremeserie til sportsfolk. Da jeg var blevet helbredt for kræft, spurgte jeg min onkolog, om han troede, at jeg kunne klare verdens hårdeste ironman-løb. Jeg ville gerne mærke, om mine indre organer var ok. Han sagde, at jeg godt kunne give det et forsøg. Det foregik på Lanzarote. Jeg fik ret hurtigt store blodvabler på fødderne allerede under cykelturen, så jeg måtte powerwalke i mål under maratonen. Undervejs på sådan et løb bruger man alle mulige produkter til lår, fødder og hænder, så jeg begyndte at tænke over, hvad fanden der er i, og hvorfor så mange cykelryttere egentlig får testikelkræft. Nu har jeg udviklet min egen astma- og allergivenlige cremeserie til sportsfolk som mig selv. Der er blandt andet en økologisk pudder til fødderne og en spray til lårene. Sådan har det altid været med mig. Når jeg står og mangler noget, udvikler jeg det, for så er der nok også andre, der mangler det. Det står altid klokkeklart for mig, hvad der kan sælges, og lige om lidt skal jeg i gang med at sælge cremeserien i blandt andet Kina. Jeg er kreativ og innovativ, og jeg skal ikke på pension. Det kommer ikke til at ske. Hvis det endelig skulle ske, kan jeg leve af mine ejendomme. Jeg kan ikke lade være med at finde på nye ting. Lige for tiden går jeg og tænker over, hvordan man kan bygge ejendomme på en ny måde. Jeg har en skæv vinkel på alting, og jeg er en møgflittig pige. Jeg tror faktisk ikke, det er noget, jeg har med hjemmefra. Min far var læge, og min mor blev ejendomsmægler som 50-årig, da hun blev skilt.

Hvornår kan du føle dig på afveje?
– Jeg har lige besteget Kilimanjaro for Børneulykkesfonden, som jeg samler penge ind til. Jeg har haft virkelig travlt det seneste år med cremeserien, og jeg er også i gang med at flytte. Jeg troede ikke, det ville være noget problem at bestige et bjerg, for jeg er i god form. Men min krop trængte tydeligvis til at slappe af, så jeg blev syg og kunne ikke fortsætte. Jeg nåede kun 3000 meter op, men man kan altså ikke gå syv timer om dagen, når man ikke kan holde mad i sig og har høj feber. Sjovt nok var mit motto på turen: Lyt til din krop og pas godt på dig selv. Jeg bruger naturen meget, og når jeg kommer ud i den friske luft, kan det godt føles som om, jeg sætter et stik i en kontakt. Energi er noget, man skaber selv. Jeg er i øvrigt også super god til at ligge på sofaen og spise flødeboller.