"Man ved jo, der altid kommer et angreb nummer to"

Hvad er du bedst til?
– Forhåbentlig det, jeg elsker allermest. At bedrive journalistik. Mit arbejde er simpelthen min hobby, det optager mig 24 timer i døgnet. Jeg bilder mig ind, at jeg godt kan finde ud af at bringe historier fra den arabiske verden hjem til Danmark. Ellers er jeg god til at give plads til mine omgivelser. Da jeg blev gift, sagde den sydafrikanske præst: "Love is space." Sådan tænker jeg altid i forhold til mine venner og min familie. Jeg kræver selv meget plads og er god til at give det til andre.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et ar på min venstre kind, der ligner en ballon. Da jeg blev født, havde jeg et lille ubetydeligt mærke, som udviklede sig til et æggeformet, brunt og behåret modermærke. Det blev fjernet, da jeg var ti år. Lægerne snittede et stykke hud fra bag mit ene øre og satte på kinden. De første år var det rødt, og mine jævnaldrende spurgte naturligvis, "Hvad er det ?". Nogle gange, når fremmede spurgte, blev jeg så irriteret over, at det "bare" var et ar efter et modermærke, så en gang imellem sagde jeg, at jeg var blevet bidt af en slange i zoologisk have. Det var sgu noget mere eksotisk.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– Gucci-tasker, YFL-tasker, eller hvad de hedder. Jeg forstår ikke, hvorfor kvinder bliver ved med at synes, det er skønt at give flere tusinde kroner for en taske, der i virkeligheden er grim og bare ét stort logo for firmaet, der designer den. Taskerne er jo ens, der er ingen personlighed i dem. Det er snobberi og dermed dødkedeligt og uinteressant. Sådan en taske ville jeg ikke købe. Om den så var på tilbud til en halvtredser.

Hvornår var du sidst bange for at dø?
– Da jeg var under luftangreb midt om natten i Syrien. Pludselig kunne jeg høre jagerfly i det fjerne, og der gik ikke lang tid, før de kom tættere på. Og så kom det første brag. Jeg kunne ikke vurdere, hvor langt væk det var, det føltes meget tæt på. Dér i mørket, elektriciteten var forsvundet, fumlede jeg og mine kolleger med at få tøj og sikkerhedsveste på. Man ved jo, der altid kommer et angreb nummer to, og det gjaldt om at komme ud af bygningen i en fart. Jeg kan ikke have tænkt klart, for jeg havde taget sikkerhedsvesten uden på en hvid, halvgennemsigtig undertrøje. Sådan kan man trods alt ikke stå på gaden midt i Syrien.

Hvad er du ellers bange for?
– Bier, for hvad nu hvis jeg er overfølsom? Tordenvejr, når det er lige oppe over. Så føler jeg pludselig, at jeg er ti meter høj, og at lynet simpelthen må ramme mig. Og så er jeg af og til bange for at flyve. Da jeg var yngre, var jeg tit bange for at dø af en sygdom, selvom jeg aldrig har fejlet noget alvorligt. En gang regnede jeg sammen, at jeg ved at surfe på netdoktor.dk havde givet mig selv 14 diagnoser.

Hvad er det mest markante ved din personlighed?
– Jeg er helt forfærdeligt utålmodig og stædig. Spørg hvem som helst. De to egenskaber er gode drivkræfter i mit arbejde, men ganske ulidelige i almindelighed. Jeg har formået at banke på en toiletdør, fordi fotografen var derinde, og jeg syntes lige, at der var noget, der skulle filmes nu og her. Hold kæft hvor irriterende.

Hvad er det bedste ved mænd?
– Når de er sig selv 100 pct. Når de ikke lader sig koste rundt af os kvinder og formår at bevare deres territorier (og nosser) i hjemmet. For når de virkelig insisterer på at være mænd, at gøre det, de elsker, og ikke ændrer sig for kvindens skyld, så får de også mig til at føle mig kvindelig og feminin.

– Jeg elsker, når mænd er gentlemen. Men det tør de jo snart ikke være i dagens Danmark, for hvis de vil holde døren, hvæser kvinder af dem, "Jeg kan godt selv!". Men det var jo ikke det, der var pointen.

LÆS OGSÅ: "Jeg er lige så ucharmerende som så mange andre mænd"