Den store bagedyst Mette Blomsterberg
SPONSORERET indhold

Den store bagedyst: 25 mesterværker og sjove kagekiks, vi aldrig glemmer

Vi har samlet de bedste og værste kager, sjoveste øjeblikke og skønne deltagere gennem årene. Se her, hvorfor Den store bagedyst er og bliver hele Danmarks (honning-)hjerteprogram.

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR/screendumps
25. okt. 2017 | Livsstil

Hvis du - som os - sidder klistret til skærmen som glasuren på en lagkage, når Den store bagedyst er på skærmen, har du forstået det:

Hvorfor et tv-program med amatørbagere nu på sjette sæson ligger helt i top over de mest sete udsendelser herhjemme.

Der bliver nemlig i den grad lagt kærlighed i bageriet, når det går løs i kagekøkkenet. Gennem årene har vi set vilde kager (på godt og ondt!) og mødt nye værter, dommere og ikke mindst skønne deltagere – ligesom vores forhold til fondant jo aldrig bliver det samme...

Hver sæson har haft sine uforglemmelige øjeblikke, og vi har her samlet en liste med de 25 mest mindeværdige af dem:

LÆS OGSÅ: Derfor elsker du Den store bagedyst

1. Det her pressebillede af de første værter (nej, det har ikke altid været Timm!)

Det kan godt føles lidt som om, at Timm Vladimir altid har guidet os gennem de episke chokoladetempereringer og skilte mousser. Men faktisk startede Den store bagedyst ud i 2012 med at have hele TO andre værter, nemlig Peter Ingemann og skuespiller Neel Rønholt.

Og bedst af alt, så fik de taget dette pressebillede til at lancere programmet:

Den store bagedystFoto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

2. Og endnu bedre: Dette pressebillede

De to dommere, konditor Mette Blomsterberg og kok Jan Friis-Mikkelsen - som vi husker (og savner) dem - fik taget dette mægtige pressebillede til sæson 2 i 2013:

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

3. Onkel Timms kagehytte

I sæson 2 var det kun Hammerslag-Peter, der stod for værtsløjerne, hvorefter han tog til TV 2... OG så landede Timm Vladimir (endelig) som kirsebærpynten med undercut og onkelhumor lige ovenpå vores yndlingsdessert, da han blev vært på Bagedysten i 2014.

Siden har det været "klar, parat, bag" i bydeform i sådan en grad, at ingen har set sig tilbage:

LÆS OGSÅ: Tim Vladimir: "Jeg kvajer mig stadig over for kvinder"

4. De første (og største) tårer over flygtende fløde...

Disse ansigter er selvfølgelig ikke et højdepunkt – men de er ret uforglemmelige. Fra sæson 2 fik vi øjnene op for de hidtil usete mængder af tårer, som kager kan frembringe, og det satte nye standarder for programmet. Altså som i virkelig mange tårer.

Eller som vinderen af Bagedysten i 2013, Annemette Voss, selv udtrykte det, mens hun kiggede ud i horisonten og tænkte på fløden, der bare gled længere og længere væk fra hendes jordbærkage:"Så er det bare en kage – men det betyder bare ALT!"

LÆS OGSÅ: Annemette Voss: "Jeg blev landskendt og smed hele mit liv på gulvet samtidig"

5. ... og porøs marengs

Eller den grådkvalte Katja Stock, der på klingende sønderjysk lærte os, at en marengsbund er kagekøkkenets svar på en iPhone-skærm...

6. Kache, kache, kache!

I det hele taget blev Katja fra Aabenraa i den sæson vores dronning af Sønderjylland. Vi forstod ikke nødvendigvis alt, hvad hun sagde, men vi forstod hendes tankegang!

7. Guitarkagen

Åh, den musikelskende bagedeltager Jakob Hauge stod bag et af de mest mindeværdige kagekiks, da han tilbage i sæson 3 i 2014 i det 30 grader varme telt forsøgte at forme sin passion som en guitarlagkage med indbygget forstærker til en børnefødselsdag. For den kage var ikke egnet for børn, lad os sige det sådan.

Den store bagedyst

8. Hundekagen

Det var heller ikke nemt at være Jakob den dag med børnefødselsdagstema, hvor han stod med en underbagt guitarkage med skilt mousse og fejlfarvet fondant. Slet ikke, når Kathja (med th) stod dér ved siden af og byggede den mest imponerende nuttede hundehvalp i programmets historie (vist nok også den eneste, men stadig... imponerende at evne at gøre brun fondant så nutti!)

Den store bagedyst

LÆS OGSÅ: Få masser af inspiration: Alle ALT.dks opskrifter på lagkager 

9. Tobias og cigarkassen

Der har været virkelig mange fantastiske bagere i Bagedysten gennem årene – og så har der været Tobias Hamann-Pedersen.

Den pæne, unge mand viste i 2014 bare, at han var på et niveau over alle andre, når hans kringlede hjerne og sikre hånd tryllede bagværk frem. Bevares, han havde også sine kiks og vandt ikke alle mesterbager-forklæderne. Men han lærte os at komme alt fra grannåle, galangarod, durian og klisterris til brunost, plantain-bananer og tusindårsæg i vores bagværk. Den havde vi alligevel ikke set komme...

Men dér hvor det virkelig gik op for os - og man vidste, hvem vinderen blev, før programrækken overhovedet var færdig - var, da han fremtryllede de spiselige cigarer til værtindegaven. Dér vidste selv Blomsterberg (og de andre deltagere), at bageløbet var kørt!

Den store bagedyst

10. ... planetfødselsdagskagen

Ok, på det tidspunkt vidste man jo godt, at Toby-boy ville vinde, men altså, planetkagen var godt nok også pænt "out of this world".

Den store bagedyst

11. Eller hans russerkage!

Ok, vi stopper med kage-Tobias nu, meeen den dér brostchkage med vodkakugle – damn, den var også flot! Og det kræver alligevel sin mand at få vores mundvand til at løbe over sammensætningen af peberrod, rødbede og vodka, just saying...

Den store bagedyst

LÆS OGSÅ: 13 du skal følge på Instagram, hvis du elsker kage 

12. Stjålne kageidéer – part 1: Superheltekagen...

Av. Ja, i de uforglemmelige øjeblikke er der jo også dem, som man egentlig gerne ville glemme. Som når de kreative Bagedyst-deltagere viste sig måske ikke at være helt så krea' på egen hånd. Mette Hassing Mikkelsens fine superheltekage fra finalen i 2014 viste sig eksempelvis at være imponerende meget "inspireret" fra nettet:

13. Stjålne kageidéer – part 2: Luna og rejsekagen vs. Internettet

Eller da Luna Ricardt i sæson 5 røg ud efter sin rejsekage med et verdenskort malet i guld og en stor blomst sat på. Også dér viser en søgning på det sladrende internet, at det vist ikke var første gang, at verden blev beriget med disse tanker under skabelsen af en kages look... Hvem der så slipper bedst fra udførelsen, må I selv bedømme?

Den store bagedystØverst: Lunas kage - nederste: Internettet (Foto: DR/screendump)

LÆS OGSÅ: Sådan bager og pynter du selv bryllupskagen

14. Udvidet ordforråd

Vi har som land fået udvidet vores ordforråd med Den store bagedyst. Det var i hvert fald nok de færreste af os, der tidligere brugte ord som macarons, fondant eller croquembouche-tårn i flæng. For slet ikke at tale om denne video fra TV 2s Natholdet, der har samlet højdepunkter fra vores nyvundne fokus på noget så skønt som: Sprøjteteknikker

LÆS OGSÅ: ALT om Mette Blomsterberg

15. Sprøjtekongen

Og meget apropos har der været MANGE om buddet, men vi synes faktisk, at Micki Cheng fra sæson 4 i 2015 får titlen som "sprøjtekongen" for sit arbejde med mousser, smørcreme, opsmørning og umbreeffekt (og vi skal komme efter dig med bageudtryk) i hans mesterværk: Fifty shades of berry:

Den store bagedyst

(Og den var også ret flot inden i!)

Den store bagedyst

LÆS OGSÅ: Micki Cheng fra Den Store Bagedyst var "klassens tykke dreng"

16. Toblerone-"pynt"

Der er flere niveauer af kagepynt – og i den lavere ende må vi give Mohammed Hawa fra sæson 5 i 2016 ros for at holde sin kagepynt på et niveau, hvor ALLE kan være med!

Den slags løste han da nemlig lige ved at knække nogle Toblerone-stykker af og komme dem ovenpå sin cheesecake (der mindst ligeså legendarisk var en kage, som dommerne simpelthen nægtede at smage på i forbindelse med bedømmelsen...)

Den store bagedyst

17. Øh, den grønne fosterkage?

Og det er VIRKELIG ikke for at hænge søde Mohammed Hawa ud. Han nåede bare på sin korte tid i dysten at frembringe kager, der har klistret sig fast på vores nethinde – og som om ikke andet får et smil frem på vores læber!

Som da han lavede denne, øhm, tja... officielt en "vandmelonkage", om end vi nok er mere udi i en form for muldvarp med grøn moderkage på hovedet?! Her ses den fra sin pæneste vinkel...

Den store bagedyst

LÆS OGSÅ: Hvis du synes, "Den store bagedyst" var vild, så skal du se denne nye kagetrend

18. Den bagende tandlæge

Omvendt var vi vilde med den bagende tandlæge Sune Demant i sæson 5 og de mange smukke kager fra hans hånd. Eksempelvis drømmer vi stadig om badeværelsesklinker, der er ligeså flotte som hans glaze på denne smukke bryllupskage:

Den store bagedyst

Men faktisk var vi mindst ligeså vilde med Sunes forfriskende væremåde på den dér virkelig tørre, sjove måde! #jeghaderpåske #fuldafstryknin #etskudibøssen

19. Og tandlægens hår

Og mens vi alligevel er ved den hyldest til Sune Demant, så fortjener hans look - som DR her har samlet i en smuk fotocollage - stadig bare endnu mere hype!

Vi bukker os i støvet:

Den store bagedyst
Foto: DR/fotocollage

LÆS OGSÅ: ALT om hår

19. Gunnars maskuline bollekage

Det er virkelig ikke for at starte krigen igen om Bagedystens (*host* oldnordiske) opfattelse af temaet "en rigtig mand" i sæson 5. Men vi glemmer ikke stakkels, søde, søde, uskyldige Gunnars dåbskage fra den udfordring. Åh sorry, det var selvfølgelig en polterabendkage – men altså de dér fødder, ikk' <3

Den store bagedyst

(P.S. Blomsterberg sagde, at kagen ikke smagte godt, og at det var derfor, at Gunnar Weis Reinhardt røg hjem, så nu lader vi bare historien være ved det...)

20. Ibens "røvkage" kom over grænsen

Den skønne latterbombe til Iben Devantie formåede at gøre noget, vi faktisk ikke tror, at andre kager i den danske version af Bagedysten har formået før:

Hendes bud på en pariserrøvkage til det famøse "mandehørm"-tema (vi snakker stadig ikke om krigen, nej) var nemlig så - lad os kalde den - frisk og opsigtsvækkende, at udenlandske medier skrev om den. Nope, Playboy-røvkager i G-streng er åbenbart slet ikke så udbredt i udlandet, som man ellers skulle tro...

Den store bagedyst
Foto: The Daily Star/The Pool

Vi er ret sikre på, at Iben nok har reageret på den slags med noget a la:

LÆS OGSÅ: Den ultimative guide: 25 ideer til jeres polterabend

22. De forberedte chokoæg

Er der noget, som Den store bagedyst har lært os gennem årene, er det, at en god chokoladetemperering må være på niveau med hjernekirurgi. Derfor kom den unge, søde Luna Richardt i sæson 5 også til at udløse en mindre skandale, da HUN SNØD MED CHOKOLADEÆGGENE! Ja, du læste korrekt: hun havde lavet dem hjemmefra – og nej, det er bare ikk' okay, hvis man spurgte horden af vrede seere ifølge Ekstra Bladet.

(Vi synes bare, at det var lidt komisk, at Luna oveni "skandalen" lidt uheldigt havde døbt sit bagværk "ægget i skoven"...)

Den store bagedyst

23. Blomsterbergs sprogblomster

Man kan ikke snakke Den store bagedyst uden at komme omkring den nu tidligere dommer Mette Blomsterbergs MEGET malende beskrivelser af de mange kager. Nogen gange endda i en grad, så det end ikke kunne komme med i de endelige udsendelser:

24. De nye dommere – og denne tatovering!

Vi savner selvfølgelig de gamle dommere, men det er nu også forfriskende med de to nye af slagsen, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen. Vi synes især, I skal holde øje med førstnævntes eksotiske tatovering på den ene arm:

LÆS OGSÅ: Her er de to nye dommere i "Den store bagedyst" 


Foto: DR/screendump

(Pssst: han siger selv, at det er en papayafrugt…)  

LÆS OGSÅ: Markus Grigos mørke roulade

25. Antons kagerulle-kast

6. sæson er i fuld gang, og vi har indtil videre klappet af en ret fabelagtig tippikage og af den skønne Glynøre-Rosa, ligesom vi fik smil på læben over en uheldig Uncle Sam-hat, der (og dette er det pæneste ord, vi kan finde for det, red.) ørlede cookies ud over det hele. Alligevel går prisen til det foreløbige Bagedyst-højdepunkt faktisk til deltagernes forfriskende temperament, der denne gang viser sig mere i indadvendt vrede end de mange tårer. Eller faktisk en ret udadvendt vrede.

Vi var især pjattede med Antons kagerulle-frustrationer i tredje afsnit, der endte i et sydlandsk kastdrama, hvor "den fucking, store fede lorte-kagerulle" bare ikke var velkommen!

Anbefalet til dig