"Der er faktisk en mening med at dele det, de fleste holder privat, på de sociale medier"

Sociale medier er en integreret del i de fleste ­menneskers hverdag og falder os lige så naturligt som at spise og ­skifte trusser. Vi scroller gennem nyheder, indlæg på diverse grupper og venners opdateringer på vores facebook-feed og tjekker Instagram i kaffepausen. Vi ser på hinandens smukke børn, ansigter uden rynker og rejsebilleder fyldt med brune ben og evigt solskin. Avocadomadder, greeniebowls og sirligt pyntet grød i den helt rigtige lyssætning med hashtags som #foodie og #foodporn.

Men så er der også den kategori af mennesker, der deler ting, som man normalt kun deler med sine nærmeste. Den slags ting, der giver et sug i maven og måske får dig til at føle, at dit fredelige og uforpligtende onlineliv bliver invaderet. Men hvad er det, der får nogle mennesker til at vende vrangen ud på nettet?

På 23-årige Pernille Thyrrings instagramkonto er det kun 32 ud af de over 700 billeder, der har et andet motiv end mad. Og hvis man ser ned over alle de mundvandsfremkaldende kvadrater, kunne man let fristes til at tro, at kontoen tilhørte en af de millioner af madbloggere, der har indtaget det sociale netværk. Men under et lækkert billede af hjemmelavet is står der noget, der stikker i øjnene:

"Jeg har taget 300 g på siden sidste uge, og jeg er lettet og glad. Det betyder, at den indsats jeg har gjort, har båret frugt. Det er ikke altid, jeg er glad for at have taget på – men at have tabt sig, når man føler, man har gjort sig umage med maden, er værre!"

Pernille er nemlig ikke en helt almindelig madglad pige. Hun har siden 2014 været i behandling for den spiseforstyrrelse, der siden teenageårene har været en del af hendes liv.

Pernilles måde at bruge Instagram på er en del af en større tendens, hvor især yngre kvinder bruger sociale medier til at dele de ting, mange andre kun deler med de allernærmeste.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver du ulykkelig af Facebook

I selvterapi på sociale medier

Men hvorfor er det, at nogle mennesker overfører meget private ting fra det fysiske liv til deres onlineliv?

Forskning i vores brug af sociale medier viser, at den ­overvejende årsag er forsøget på at opnå en følelse af fællesskab med andre mennesker. Og så er det ligegyldigt om det handler om vores kamp mod vasketøjet, kiloene eller depression. Det handler om samhørighed.

Birgitte Hansson er lektor ved sygeplejerskeuddannelsen på Metropol og forfatter til en ph.d.-afhandling om brugerstøttepraksis i psykiatrien. Afhandlingen er en analyse af, hvordan mennesker, der er diagnosticeret med en psykisk lidelse, kan opnå en ny indsigt og hjælp til at tackle deres sygdom bedre ved at tale med tidligere patienter i det psykiatriske system.

Ifølge Birgitte Hansson er det nogle af de samme mekanismer, der ses hos mennesker, der deler personlige ting som f.eks. psykisk sygdom eller sorg på sociale medier:

– Hvis man lider af angst, sorg eller er deprimeret, oplever man en masse følelsesmæssige eller kropslige reaktioner, der kan være meget svære at beskrive med ord. Men for at kunne holde styr på og kategorisere sine følelser er det helt essentielt, at man faktisk får sat ord på. Og en måde at sætte ord på er at skrive det ned. Når man så søger de sociale medier i stedet for bare at skrive dagbog, så handler det om, at man gerne vil kunne spejle sig i andres oplevelser.

Det at dele bliver altså en form for selvterapi, hvor man bruger andres input til at reflektere og få klarhed over sine egne følelser, samtidig med at man bliver bekræftet i, at man ikke er alene om at have det dårligt.

– Vi har en tendens til at vende os indad, når vi skal håndtere svære følelser, men ved at dele på f.eks. Facebook vender vi det udad og får det fællesgjort, siger Birgitte Hansson.

LÆS OGSÅ: Unge spiseforstyrrede og selvskadende finder inspiration på sociale medier

Vi deler, mens vi føler

Selvom det kan være svært at huske, at de sociale medier ikke altid har fyldt meget i vores hverdag, er det ikke mere end godt 11 år siden, at Facebook og Twitter gjorde deres indtog i vores liv, og det er kun fem-seks år siden, vi begyndte at snappe og instagramme.

Ifølge Stine Gotved, som er cybersociolog og lektor ved IT-universitet i København, er vi derfor stadig i gang med en "forhandlingsperiode" i forhold til, hvad man gør og ikke gør på sociale medier. Hvor vi i starten primært ­delte det positive og det ­optimistiske, ser vi nu en tendens, der handler om at dele det svære og hårde, som ­livet også byder på. Fordi det at dele på ­sociale medier er blevet en meget ­mere integreret del af det at ­føle i det hele taget.

– Det at dele forstærker og på en ­måde normaliserer de følelser, vi har. Nogle gange har vi endda en fornemmelse af, at vi allerede er begyndt at ­dele, mens vi oplever noget. Ligegyldigt om det, vi oplever, er fantastisk eller forfærdeligt, kører der et spor i vores bevidsthed, der handler om, hvor oplevelsen skal deles, om der skal billede på og så videre. Den integration gør jo selvfølgelig, at vi også begynder at dele det, der er vanskeligt. Så deler vi det, vi føler, og ikke bare det, vi strategisk synes er godt i en selvfremstilling, siger Stine Gotved.

De mest bruge sociale medier i Danmark

Facebook har ca. 3.476.000 månedlige brugere
LinkedIn har ca. 1.700.000 oprettede profiler i Danmark
Snapchat har ca. 1.059.000 månedlige brugere
Instagram har ca. 868.000 månedlige brugere
Twitter har ca. 457.000 månedlige brugere
Kilde: TNS Gallup Social Media Life 2015

LÆS OGSÅ: 21 tegn på, at du bruger for meget tid på Instagram

LÆS OGSÅ: Psykolog: - Unge deler nøgenbilleder af piger for at få status i vennegruppen

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du til at bruge sociale medier næste år