Derfor har vi nået grænsen for selfies fra det perfekte liv

Da jeg åbnede min Facebook-profil for snart alt for mange år siden, postede jeg hvad som helst. Mediet var nyt og sjovt, og jeg viste gerne mine kiksede fester og ferier frem i form af uskarpe billeder af fulde mennesker. Statusopdateringer handlede om alt, hvad der skete i mit liv – og jeg postede tit hver dag uden at tænke videre over, hvad jeg skrev. Det var jo en privat snak mellem mig og mine nærmeste 150 venner.

Så kom Instagram og fotofiltre. Pludselig var det ikke nok at poste sjove billeder af, hvad jeg lavede i min fritid. Mit netværk voksede til mere end mine venner. Kolleger, chefer og andre professionelle relationer var nu også på vennelisten, og opdateringerne blev færre og mere strømlinede. For et par år siden fjernede jeg alle mine gamle fotoalbums, så mine kontakter ikke kunne se mig danse rundt med maling i hoved til en musikfestival i Ungarn. I dag er mine opdateringer næsten altid om mit arbejde eller mine politiske holdninger, og jeg er meget bevidst om, hvad der får mit netværk til at like mine opdateringer.

Og sådan ser det ud for de fleste brugere af sociale medier. Det fortæller Katrine Pedersen, der er ekspert i medieudvikling ved Institut for Fremtidsforskning. Hun forsker i vores adfærd på sociale medier og kan se, at vi har nået grænsen for de perfekte selfies fra det perfekte liv:

- Det er helt tydeligt, at der i dag er længere mellem likes af ligegyldige fotos af en sød hund eller en caffe latte i solskin. I dag vil vi se, at der er et dybere lag. Vi har set alt for mange af de pæne og nydelige billeder, og de er blevet ligegyldigt flimmer. Vi er fed up af perfekthed og af hele tiden skulle forholde os til, hvordan vi fremstår over for flokken. Vi er blevet trætte af konstant at overveje, hvordan vi fremstår, hvordan det, vi siger, bliver opfattet, og hvordan vi ser ud.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du poste billeder på Instagram

Nu kommer Finstagram
I USA er unge begyndt at oprette falske Instagram-profiler. En til det perfekte liv – og en til det ægte. Fænomenet er blevet døbt Finstagram (fake + Instagram, red.) og er blevet så udbredt, at Instagram har gjort det nemmere at skifte mellem de forskellige personlige profiler.

Men hvorfor dropper de unge ikke bare den perfekte Instagram-profil og begynder at lægge de ærlige billeder op i stedet for? Ifølge Katrine Pedersen handler det om, at vi er bange for ikke at være en del af flokken:

- Vi mennesker er flokdyr og vi er afhængige af at være en del af gruppen. Hvis vi tjekker ud, er vi ikke længere en del af flokken, og det tilhørsforhold, der er med til at skabe vores identitet.

Sociale medier afspejler også samfundet, så når ISIS og flygtningekrise dominerer medierne, smitter det af på de sociale medier. Hvis du det ene øjeblik ser et billede af en død flygtningedreng i vandkanten, bliver det hurtigt mærkeligt, hvis nogen poster et smukt feriebillede eller et foto af en glad baby. Vi ser lige nu et skift, hvor vi vil have mere mening og dybde, mener Katrine Pedersen. Sociale medier fylder meget i vores hverdag, og perfekte glansbilleder kan ikke blive ved med at holde vores opmærksomhed fanget:

- Der er grænser for, hvor sjovt man synes, det er at være sammen med mennesker, der er ren overflade. Særligt i blandt unge mennesker, der er på sociale medier hele tiden. Så der bliver nødt til at være en dybde, når sociale medier er stedet, hvor man både etablerer og vedligeholder sine venskaber.

LÆS OGSÅ: Derfor ser du stadig 'Venner' og disse 29 andre serier om og om igen

Vi er blevet perfekte glansbilleder
Når både din chef og din mor er en del af dit netværket på de sociale medier, sætter det nogle begrænsninger for, hvad du kan poste. Katrine Pedersen, der selv har arbejdet med professionel kommunikation, mener ikke, at der er den store forskel på, at kommunikere til sine følgere og kommunikere professionelt. Et socialt medie er ligesom at træde op på en scene og tale til publikum. Og fordi den menneskelige hjerne kun kan rumme 50-100 relationer bliver vores målgruppe en abstrakt størrelse. Derfor tænker vi ikke på bestemte mennesker, når vi poster - og den måde at tænke på vores netværk har påvirket vores adfærd på sociale medier:

- Hvis vi skriver en opdatering kun rettet mod vores nærmeste, bliver det måske, underligt eller malplaceret  over for en anden del af netværket. Derfor har vi lært at bedrive selvcensur. Vi har lært at iscenesætte os selv. Vi har lært at vise den bedste side af os selv og er nu endt et sted, hvor vi er blevet så strategiske i vores kommunikation, at det tenderer ren overflade.

Mig, mig og lidt mindre mig
De fleste kan skrive under på, at sociale medier har skabt et større fokus på individet. Vi er, hvad vi er i kraft af sociale medier. Den person, vi fremstiller på Facebook, er en stor del af vores identitet. Men Katrine Pedersen mener, at vi i fremtiden vil se langt færre selfies med trutmund og perfekte filtre, fordi den slags ganske enkelt er gået af mode. Vi gider ikke se ligegyldige selfies, men ligesom klassiske selvportrætter, er selfies en måde at kommunikere fra en personlig vinkel og det vil altid være interessant, mener Katrine Pedersen. Så længe du ikke lægger et selfie ud bare for at blive set på:

- Jeg tror ikke, at selfien dør ud, men ligesom billeder af caffe latte er vi blevet bevidste om, at selfien signalerer noget. I dag skal en selfie have værdi for fællesskabet frem for blot at have fokus på ydre værdier - som udseende eller nyeste kollektion fra et attraktivt brand.

Tilbage på Facebook er mit feed støvsuget for selfies. Der er heller ikke nogen billeder af kaffe i solen. Til gengæld er der lange statusopdateringer om krigen i Syrien. En veninde har lagt billeder op fra et foredrag, hun har deltaget i, og min gamle chef brokker sig over en app, der skal lære fædre at være fædre. De er alle sammen frygtelig dybe, politiske og meget seriøse. Jeg smutter over på Instagram, hvor man trods alt kan få pastelfarvede billeder af cupcakes. Så længe det varer.

LÆS OGSÅ: 30 ting jeg heldigvis gjorde, inden jeg fyldte 30

LÆS OGSÅ: Nyt forsøg: Gør mindst én flink handling om dagen og bliv gladere selv

LÆS OGSÅ: Derfor holdt han op med at skrive