Derfor skal vi tale højt om voldtægt

Hvert år bliver 4-500 voldtægter anmeldt til politiet, men alle eksperter er enige om, at det reelle tal er langt højere. Nogle undersøgelser peger på, at op mod 5000-10.000 kvinder bliver udsat for voldtægt hvert år. Men der er mange gode grunde til, at kvinder ikke har lyst til at fortælle nogen om overgrebet - og derfor bliver langt de fleste voldtægter aldrig anmeldt.

LÆS OGSÅ: ALT for damerne starter ny anti-voldtægtskampagne

Mange ofre bliver ramt af en massiv skyldfølelse efter et overgreb, fortæller konstitueret ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre, Rikke Sophie Bak, der hvert år er med til at behandle de mere end 300 henvendelser, de får:

– Vi ser, at mange kvinder mere eller mindre ubevidst forsøger at undgå overgrebet - de vil slet ikke tænke på det eller tale om det og får ikke forholdt sig til, at de rent faktisk har været udsat for en voldtægt.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er blevet kaldt klam, omsorgssvigtende, luddoven og alt muligt i offentlige kommentarfelter”

I mere end halvdelen af alle voldtægter, kender kvinden den mand, der har voldtaget hende - og det skaber også nogle barrierer, der gør det svært for hende at skulle fortælle omverdenen om overgrebet, fortæller Rikke Sophie Bak:

– Når man kender overgrebsmanden føler mange, at de selv har haft et medansvar. Er han en bekendt, kan det også være svært at stå frem, fordi kvinden er bange for, hvordan hun vil blive mødt af omverdenen. Vil de nu tro på mig, tænker mange.

Jeg skulle have kæmpet imod

Når mennesker eller dyr bliver udsat for fare, vurderer vi helt naturligt, om vi skal kæmpe eller flygte. Hvis det ikke er muligt vurderer vores system helt automatisk, at den sidste mulighed er en form for lammelse - en reaktion, som vi ikke selv er herre over, men som spiller en stor rolle i mange voldtægtssager, fortæller Rikke Sophie Bak:

– Vi kender det fra dyreverdenen, hvor et byttedyr spiller død, når det bliver overfaldet, hvis alle andre muligheder er udtømt. Ved en voldtægt ser vi ofte samme reaktion. Den voldtægtsramte bliver lammet og kan ikke kæmpe imod. Der er tale om en biologisk reaktion, som vi ikke selv er herre over.

For mange ofre betyder den reaktion, at de bagefter føler sig skyldige, fordi de ikke kæmpede imod:

– De fleste af os har en forestilling om, at vi vil kæmpe imod - men vi ser, at selvom kvinden har den forestilling, oplever mange, at de slet ikke var i stand til at gøre noget, da overgrebet skete. Her skal man altså forstå, at man ikke fysisk har været i stand til at gøre noget - det er en ren biologisk reaktion, du ikke kan kæmpe imod.

Tal om det

Vi har et holdningsproblem i forhold til voldtægt. Sådan mener man hos Center for Voldtægtsofre. De mener, at en af de vigtigste måder at forebygge voldtægter er at få skubbet til de fordomme, der hersker i forhold til kvindens skyld.
Uanset hvor fuld man er, hvor kort kjolen er, eller om man har kysset og flirtet med gerningspersonen, kan man aldrig tale om, at kvinden har skyld - og det skal der aldrig herske nogen tvivl om.

For Rikke Sophie Bak er mere viden og fokus også den bedste måde at hjælpe de kvinder, der hvert år bliver udsat for voldtægt - hun ser også positivt på kampagnen #aldrigdinskyld, fordi den slags kan være med til at dæmme op for fordomme og sikre, at vi bliver bedre til at tale om voldtægter:

– Det er helt vildt vigtigt, at der bliver sat fokus på området. Hvis flere har kendskab til, hvad en voldtægt indebærer - de psykiske og sociale vilkår - bliver ofrene mødt med større forståelse fra omverdenen, og på den måde kan flere få den hjælp, der er afgørende for, at de får bearbejdet deres traume og kommer videre med deres liv.