Lene og Poul: gift ved første blik sæson 3
SPONSORERET indhold

Derfor vil det (forhåbentlig) lykkes i år: "Gift ved første blik" har ændret strategi

Det er blandt andet tre nye tiltag, der skal give deltagerne bedre odds for at finde længervarende kærlighed.

Foto: DR/Jakob Mydtskov
20. okt. 2015 | Livsstil | Eurowoman

For tredje år i træk har vi hevet skålen med popcorn ind foran skærmen for at følge fire pars kamp for kærligheden i det arrangerede ægteskab, de har meldt sig til i "Gift ved første blik". Det er med krydsede naller og et holdt vejr, at vi i spænding hepper på, at tredje gang bliver lykkens gang.

For tidligere er det ikke lykkedes eksperterne i DR-programmet at finde et match, der kunne holde. I begyndelsen af sidste år slukkedes deres sidste håb i form af Katrine og Jakob, der valgte at afbryde forholdet, de havde påbegyndt med en sammensmedning for rullende kameraer.

LÆS OGSÅ: Her er de syv hyppigste årsager til at vi går fra hinanden

Gert Martin Hald er den ene af tre psykologer foruden en præst og antropolog, der er tilknyttet programmet i år, og selvom han og de andre eksperter stadig tror på konceptet anerkender de at der skal mere til end et godt match hvis deres gerning som Kirsten Giftekniv skal lykkedes og har derfor indført en række grundlæggende ændringer i konceptet. Disse dækker over en bedre forberedelse af deltagerne, flere match kriterier og en mere individuel og skræddersyet opfølgning af parrene under de fem uger, deltagerne har til at udvikle følelser for hinanden. I alt meldte 400 kvinder sig til programmet og 150 mænd. Heraf er der fundet fire par i alderen 29 til 34 år.


Gert Martin Hald, foto: Snowman Productions

To nye match-kriterier i år
Gert Martin Hald står for at udføre de test, der danner det mere talbaserede grundlag for matchingen, mens tre af de resterende eksperter varetager samtalerne med deltagerne. Gennem adskillige videnskabelige test ser Hald helt nøgternt på, hvilke personer der kan danne de bedste par ud fra devisen "lige børn leger bedst".

- Det betyder, at hvis vi har nogen med en bestemt kommunikationsstil, som synes, det er godt at være meget intens i diskussioner og råbe og skrige af hinanden og én som bliver fuldstændig væltet bagover og synes, det er ret ubehageligt, er det en indikation på noget, som muligvis kan blive et problem i forholdet. Det betyder ikke, man skal være som hinanden hundrede procent, men vi ved, at lige børn leger bedst, siger han.

LÆS OGSÅ: Sexolog Jakob Olrik: Han skal helst have mere lyst end dig

Testpaletten, psykologen benytter sig af, består blandt andet af en officiel IQ-test, som den, organisationer som Mensa benytter og en relationstest, der skal afdække seks forskellige, vigtige aspekter ved deltagerne: personlighed, værdier, interesser, hverdagsliv, seksualitet og kommunikation.

I testen skal deltagerne tage stilling til spørgsmål og udsagn som:

"I hvor stor grad er du seksuelt eksperimenterende?"
"Jeg kan leve med uenighed"
"Det er meget vigtigt for mig, at min partner altid er i stand til at udtrykke sine følelser gennem ord, handling eller kropssprog"

De vurderer hvert spørgsmål ud fra en syv trins skala, og hvert spørgsmål vægter lige tungt i vurderingen. Som noget nyt i år er to nye dimensioner blevet føjet til. Blandt andet skal deltagerne sætte ord på, hvordan deres idealpartner er, og hvad der for dem betegnes som "dealbreakers".

- I sæson to har vi set, at der er ting, der er meget vigtige for deltagerne og for et godt match. Antagelsen om, at eksperterne var sat i verden for at give folk det, de havde behov for, frem for hvad de ønskede sig, kan vi godt sige ikke fungerede i praksis. Vi er også nødt til at give folk noget af det, de ønsker sig – måske ikke alt, men noget af det. Det betyder, at vi ser på gensidig attraktion i år. Vi har fået deltagerne til at beskrive deres idealpartner, hvor de skal sige, hvad det er, de gerne vil have, hvis de helt frit skulle vælge på alle hylder, siger Hald.

Derfor har Gert tilføjet 40 nye spørgsmål, som skal komme nogle af de problemer, der er opstået i de to tidligere sæsoner i forkøbet.

- Vi ser også på dealbreakers i højere grad. Er der nogen ting, deltagerne absolut ikke kan leve med? Måske en, der har tatoveringer, en der slet ikke vil have børn eller en ryger. Der er vi blevet meget mere skrappe end tidligere, siger han.

Genvej til tæthed med disse spørgsmål
Et andet sted, hvor der har været behov for at sætte ind har været når parrene er blevet sat sammen. For når de i udgangspunktet slet ikke kender hinanden, men allerede indenfor fem uger skal tage stilling til, om de fremadrettet vil holde fast i deres status som mand og kone, så er det på sin plads med en katalysator for intimitet.

- Vi prøver at indlægge nogle psykologiske mekanismer, der har vist sig at være gode til at komme følelsesmæssigt tættere på hinanden. Nogle specielle spørgsmål, man kan stille sin partner for at blive tættere og føle mere kærlighed. De gør, at vi afslører mere om os selv, og det er noget andre kan lide, fordi vi kommer til at føle os trygge, siger han.

LÆS OGSÅ: Det lyder måske tosset, men disse 36 spørgsmål kan gøre dig forelsket

Det lyder måske simpelt. Men virkeligheden i mange forhold er anderledes:

- I forhold gør vi ofte det modsatte. Vi starter måske godt, men så bliver vi bange for at afsløre ting om os selv, som måske er vigtige for forholdet, og så stopper vi. Og det er ærgerligt, fordi det er med til at skabe tæthed og forbindelse, siger Gert Martin Hald.

I alt findes der 36 af de "magiske" spørgsmål, der skal fungere som lim mellem deltagerne. Eksempelvis:

Nævn tre ting du og din partner tydeligvis har tilfælles.
Hvis du kunne vågne op i morgen og have fået en hvilken som helst kvalitet eller evne, hvad ville det så være?
Del en pinlig oplevelse fra dit liv med din partner.

Det er blandt andet med disse nye tiltag om bord, at Gert Martin Hald mener, at deltagerne i år har endnu bedre forudsætninger for at udvikle forhold, som vil holde – også efter de fem uger programmet varer.

I bliver nok ikke forelskede
Som en sidste væsentlig ting er ansøgerne blevet klædt bedre på i forhold til, hvad de kunne forvente sig helt konkret af programmet. Og det var ikke nødvendigvis en forelskelse.

- Vi forbereder dem meget bedre denne sæson, end vi har gjort i de to forrige, og jeg havde selv samtaler med dem om, hvad det er for en kurve af forholdslykke, de kunne forvente, hvis de blev matchet. Ofte er det jo sådan, at indgangsvinklen til et forhold er forelskelse, men her er det i virkeligheden vendt på hovedet til at se potentiale, før de overhovedet kan lide deres partner. Det kan godt være, de aldrig kommer til at blive forelsket, men de kan komme til at elske deres partner. Og der ved man fra undersøgelser i udlandet, at frivilligt indgåede, arrangerede ægteskaber efter nogle år har stort set samme grad af lykke og kærlighed som i forhold, der er startet med en forelskelse, siger han.

Om de fire par med de nye tiltag kommer til at opleve stormende forelskelse eller nærhed nok til at de forbliver gift kan du følge med i hver tirsdag på DR1 klokken 20, når tredje sæson af "Gift ved første blik" ruller over skærmen.

LÆS OGSÅ: Derfor meldte 28-årige Katrine sig til "Gift ved første blik"

LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik" endte med en kæmpe nedtur

LÆS OGSÅ: "Hvis du var en mælk, var du helt sikkert sødmælk" og 7 andre episke Tinder fails