Eurowoman

Det lærte jeg af at kramme fremmede mennesker

Del på

Jeg elsker at kramme, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogen vil mødes med vildt fremmede mennesker for at holde om hinanden i flere timer. For at finde ud af hvorfor, meldte jeg mig til krammeaften i Brønshøj, hvor jeg skulle mødes med seks fremmede mennesker – og bare kramme!

Af Sofie Hviid 23.feb.2016 Livsstil

Jeg er vant til at kramme både mine venner og min familie, og føler mig egentlig som en rimelig afslappet og habil krammer. Jeg krammer hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er ikke noget værre, end at få stukket en hånd frem fra et menneske, som man selv føler sig på kram med. Men et kram er normalt noget, jeg gør med mennesker, jeg holder af.  Det med at kramme fremmede har jeg ikke den store erfaring med. Da jeg spottede en Facebook-gruppe for krammevenner i København, meldte jeg mig derfor straks ind for at blive klogere på, hvorfor folk har lyst til at kramme mennesker, de ikke kender.

-Nogle gange lyder ting bare bedre i teorien end i praksis. Sådan tænkte jeg rigtig mange gange i timerne, inden jeg skulle til krammeaften. Hvorfor havde jeg egentlig meldt mig til et arrangement, hvor jeg skulle så tæt på fremmede mennesker? Jeg kiggede på deltagerlisten på Facebook, og det var en broget skare af folk i alderen 30-60 år. Hvad var egentlig deres motiv? Meldte mændene sig bare til for at få lov at gramse på kvinder? Var de alle ensomme stakler uden noget bedre at tage sig til en torsdag aften? Da der kom en aflysning fra en af de andre over Facebook, sad jeg med telefonen i hånden og var sekunder fra at skrive en eller anden løgn om, at jeg ikke kunne gå fra arbejdet. Alt i min krop strittede imod, men min stædighed trådte til og bad de modstridende følelser om at fortrække sig. Jeg hoppede på cyklen og kørte de ti minutter til Brønshøj. Hvor galt kunne det egentlig gå, vi skulle jo bare holde om hinanden?

LÆS OGSÅ: Derfor holdt han op med at skrive

Videnskaben bag et kram
Neurobiologen David Linden har for nylig skrevet bogen 'Touch' om, hvor stor betydning berøring har for hele den menneskelige udvikling fra hulemennesker til i dag. Vi kan ikke leve uden berøring. Så nemt kan det siges. Børn, der ikke bliver rørt ved inden for de første to leveår, får ikke bare psykiske problemer, men er i større risiko for sygdomme som diabetes, overvægt og hjertesygdomme. Samtidig viser undersøgelser, at berøring kan være med til at sænke blodtrykket, hjerterytmen og kortisonniveauer og påvirker udløsning af lykkehormoner i hjernen.

Berøring er ikke kun vigtig for individets udvikling, men kan skabe bånd mellem mennesker. Forskning viser, at tjenere får flere drikkepenge, hvis de lægger en hånd på gæsten, og sportshold præsterer bedre, hvis de fejrer sejre med krammere. Vi kan altså bruge berøring til at skabe tillid til andre mennesker.

Men hvor meget betyder det, hvem vi krammer? David Linden forklarer, at konteksten har kæmpe betydning. Hvis din kæreste krammer dig, når I har det godt, føles det skønt – men gør han det under et skænderi, er det en helt anden sag. Og det er vitterlig to forskellige følelser.

Man kan dele vores berøringscensorer op i to dele. Ét sæt berøringscensorer sender af sted til den del af hjernen, som har med fakta at gøre. Hvem, hvad, hvor. Det andet sæt censorer sender til den følelsesmæssige del af hjernen, som afgør, om berøringen er rar eller smertefuld. Denne del af hjernen hænger også sammen med kognition, følelsesmæssige tilstand, frygt og evaluering af sociale relationer. Kontekst er derfor afgørende for, om berøringen føles godt eller skidt, forklarer David Linden:

- Fra første øjeblik, du får det kram under et skænderi, er følelsen altså fundamentalt anderledes end det samme kram på et tidspunkt, hvor du føler dig forbundet. Ideen, om at det følelsesmæssige aspekt af berøring er underlagt en form for forandring alt efter forventning og erfaring, er meget vigtig.

Han understreger derfor, at hvis man skal nyde de positive aspekter af berøring fra mennesker, du ikke har en relation til, så er tillid altafgørende. Du skal altså have tillid til, at mennesket, der rører ved dig, vil dig noget godt, og det skal være i en kontekst, hvor du har lyst til at blive berørt. Men så er der nærmest heller ikke grænser for de positive følgevirkninger.

LÆS OGSÅ: Derfor finder du aldrig den eneste ene

Hvor er flugtvejen?
Så sad vi der i lejligheden i Brønshøj. Syv mennesker med stort set intet til fælles udover nysgerrighed og krammeglæde. Jeg kiggede rundt på mændene og skannede dem for eventuelle skumle motiver. De virkede ikke specielt creepy – og de lød alle til at være kommet, fordi de oprigtigt elskede at kramme. Ingen af os var i fast parforhold. En af mændene havde allerede en fast krammeven, og fire af dem havde tidligere erfaringer med at komme til forskellige slags krammeevents, men ingen havde før prøvet bare at mødes privat for at kramme.

Vi var altså alle en slags nybegyndere og vidste ikke helt, hvordan vi skulle komme i gang. Lidt som generte teenagere der sidder over for hinanden og ikke helt kan komme i gang med at snave, selvom de gerne vil. Jeg sad stadig og drømte mig hjem på sofaen og ønskede mest af alt, at vi kunne komme i gang hurtigt, så jeg kunne få det overstået og køre hjem igen.

- Lad os starte med at stille os med hinanden i hænderne, var der så endelig en, der foreslog.

Okay, det kunne jeg godt overskue. Med blikket vendt mod gulvet og de syv sæt fødder, der nu pegede mod hinanden i en fin cirkel. Jeg havde ikke noget behov for at stirre intenst ind i øjnene på nogen af de andre. Sådan stod vi lidt og kom åbenbart nærmere hinanden. Jeg kom ikke rigtig nogen steder. Jeg kunne ikke mærke noget i kroppen, men det var vist heller ikke meningen endnu.



- Må jeg kramme med dig? spørger Søren, der har stået ved siden af mig i cirklen.
Søren er 60 år, to hoveder højere end mig og har et stort, kridhvidt smil, han hele tiden flasher. Min mave slår en lille koldbøtte, jeg overvejer, om jeg kan nå at stikke af – men tager så en dyb vejrtrækning og siger pænt ja tak til Sørens kram. Det er jo derfor, jeg er kommet.

Som erfaren krammer fører Søren an og guider mig hen i den ene ende af stuen, hvor han lægger sine store arme rundt om mig. Søren er lidt rundere om livet, end de mennesker, jeg normalt giver kram, og jeg kan mærke min krop blive presset ind mod hans mave. Jeg tager armene rundt om det store menneske og lægger kinden på hans skulder.

Shit det er mærkeligt det her. Jeg står i en lejlighed i Brønshøj og krammer en fremmed mand, der er ældre end min far. Sørens arme bevæger sig rundt på min ryg, men der er ingen tegn på, at de glider andre steder hen. Okay, måske det faktisk bare handler om at kramme.

Jeg lukker øjnene og prøver at mærke efter i kroppen, som jeg har hørt, man skal. Fornemmer det menneske, der står op ad mig. Jeg registrerer, hvor varmt det egentlig er. Og mærker hvordan varmen ikke bare er udenpå, men siver ind i kroppen. Langsomt forsvinder mine forbehold og angst for, hvad der skulle ske. Jeg slapper rent faktisk af og holder op med at stå som en spændt flitsbue. Lidt efter lidt begynder det at føles mere rart og trygt end akavet at stå op ad det her menneske. Vi holder op med at være mand og kvinde og er egentlig bare to mennesker, der står og holder om hinanden.

LÆS OGSÅ: 21 sjove måder at afsløre graviditet på facebook

Knalde eller kramme?
Det med at kramme mennesker, du ikke kender, er blevet kendt som fænomenet cuddling. Cuddling-bevægelsen opstod for et par år siden i USA, og har for nylig gjort sit indtog i Danmark. Grundlæggende lyder ideen bag, at vi får alt for lidt berøring, og derfor trænger til at blive rørt ved. På den ikke-seksuelle måde. Efter et indslag i Go' Morgen Danmark er cuddling næsten blevet mainstream.

Alligevel møder jeg mange hævede øjenbryn, når jeg fortæller om mine planer om at tage til krammeaften. De fleste synes, at det er underligt at tage ud for at kramme med fremmede mennesker. Men hvis jeg fortæller, at jeg har en knaldeaftale med en fremmed fyr, jeg har skrevet fem beskeder med på Tinder, opfatter de fleste det som helt normalt. Hvorfor er det mere normalt at mødes for at knalde end for at kramme?

Det spørgsmål ringer jeg til Per Brændgaard for at få svar på. Udover at være en flittigt brugt sundhedsekspert har han nemlig startet den Facebook-gruppe, som jeg er blevet medlem af. Per Brændgaard mener, at vi har svært ved at forholde os til at kramme med andre, fordi vi ikke har en kultur for den slags. Når man mødes med en date for at knalde, ved man ligesom, hvad der skal ske – og de fleste har prøvet det i en eller anden form, og kan relatere sig det. Og så ligger der noget helt andet i det med at kramme:

- Kramning er langt mere intimt end bare at knalde. Du kan sagtens have sex, uden du skal afsløre noget af dig selv eller være nærværende med andet end din liderlighed og lyst. Når du krammer i mere end tre sekunder, så bliver du meget nærværende med dig selv, din krop, den anden og den andens krop samt energierne i jeres samspil. Det er så voldsomt, at de fleste sjældent krammer i mere end tre sekunder ad gangen. Man kan derimod sagtens have sex i mere end tre sekunder uden at være nødt til at mærke noget andet end liderlighed og lyst.

Per Brændgaard arbejder selv som professionel krammer. For 600 kroner i timen kan man få et skud kærligt nærvær. Han mener også, at det med at kramme for mange kan være en øjenåbner i forhold til at være tæt på hinanden. Han kan godt forstå, at jeg tillægger mænd andre motiver, end bare at ville kramme med mig. Det er kvinder nemlig vant til, når de er i fysisk nærkontakt med mænd. Han møder tit mænd til sine krammeevents, der fortæller ham, at de har svært ved at kramme kvinder, fordi de nogle gange bliver liderlige – og sker det, er det svært ikke at handle på det. Vi er vant til, at der skal handles på seksuel lyst.

Særligt hvis man ligger tæt omslyngede i et langt kram, virker det naturligt for de fleste – både mænd og kvinder - at gå et skridt videre. Mange kvinder er vant til – og måske på vagt overfor – at fysisk nærhed med en mand ofte leder til noget andet end bare et kram. Netop derfor er det vigtigt, at der er helt klare regler, når man krammer. Som at der ikke må være berøring omkring balder, kønsdele eller bryster.

Kraming er nemlig noget helt andet end at date, men Per Brændgaard oplever, at det kan erstatte noget, vi alle sammen savner. Når vi får stillet vores hudsult, som han kalder behovet for berøring, har vi ikke nødvendigvis det samme behov for tosomhed:

- Vi er efterhånden blevet godt og grundigt trætte af netdating. Mange er blevet desillusionerede af at date. Jeg møder mange kvinder, der fortæller, at de er overraskede over at kunne få den slags kærlig omsorg fra mænd, uden at det fører til mere. For en del betyder det, at de ikke længere hungrer efter en kæreste. Et krammevenskab kan sagtens være langvarigt, netop fordi man ikke kobler de traditionelle kærestenormer på, der normalt får forhold til at slutte.

LÆS OGSÅ: Tove Ditlevsen: "Jeg er et usselt menneske. Et elendigt menneske. Et helt igennem fordærvet menneske"

Åbnet for krammeventilen
Efter mit første kram, falder mine parader fuldstændig til jorden, og jeg holder op med at se på de andre med skepsis. De næste kram bliver endnu bedre, og jeg nyder faktisk følelsen af at blive holdt om. Da vi alle sammen har krammet på kryds og tværs, sidder vi og taler lidt om, hvordan det har været.

Stemningen bærer præg af, at vi har været meget tæt på hinanden fysisk. Der er opstået en helt anden nærhed, end jeg havde troet muligt for to timer siden, da de bare var fremmede mennesker. En kvinde fortæller om nogle fantastiske tantramassager, hun har fået. Søren bryder ind og spørger, om hun vil kramme på sofaen, og de lægger sig i ske. To sidder på gulvet og nusser hinanden lidt i håret. Rummet er blevet meget intimt – måske også lidt for intimt til mig. Jeg har fået nok. Ikke på den dårlige måde. Men på den tilfredse måde. Jeg har ikke brug for at kramme mere. Min hudsult er stillet, og jeg takker for deres selskab.

Da jeg kører hjem i aftenfrosten, er jeg fuldstændig rolig, glæden bobler nærmest over, så jeg ikke kan lade være med at smile til alle, jeg cykler forbi. Faktisk får jeg lyst til at kramme dem og ønsker mest af alt, jeg kunne sprede lidt af den varme, jeg har i kroppen. Mine lykkehormoner har helt sikkert fået et boost, der holder resten aftenen.

Men selvom det var en dejlig oplevelse, bliver jeg aldrig fast deltager til en krammeaften. Jeg har simpelthen meget mere lyst til at kramme med folk, jeg kender, end fremmede mennesker. Konceptet med at skulle skabe relationer til mennesker kun for at kramme, giver ikke mening for mig. Et kram er en meget intim ting at gøre med et menneske, du ikke kender. Så vil jeg hellere bruge tiden på at skabe dybere relationer til dem, jeg holder af. Men jeg vil virkelig prøve at kramme meget mere – og i længere tid. Der sker uden tvivl noget særligt i kroppen ved et kram, som varer flere minutter. Sådan et kram kan skabe mere varme og glæde end både rødvin, kage og chokolade til sammen. Og så er det tilmed sundt, nemt og gratis. Kram noget mere!

LÆS OGSÅ: Fem populære looks jeg aldrig kan få til at fungere i virkeligheden

LÆS OGSÅ: Her er historien om Tove Ditlevsens liv

LÆS OGSÅ: Derfor ser du tekster som denne i Nordvest

Del på
Kommentarer (0)

Henter...