Barstol
SPONSORERET indhold

Sådan laver du dine egne blærede barstole

Med maling og stof kan du sætte dit helt eget præg på et par almindelige taburetter og forvandle dem til superflotte barstole, der endda er behagelige at sidde på.

Foto: Tia Borgsmidt
02. okt. 2015 | Bolig | BoligLiv

Sådan laver du dine egne blærede barstole

Barstole
Barstolene er blevet helt elegante med mørkegråt stof og hvide stofknapper og passer nu perfekt ind i køkkenet fra Køkkenskaberne. Lamperne er fra Nordlux, fliserne er fra File Under Pop, vitrineskabet er fra Lindebjerg Design, og de hårde hvidevarer er fra Electrolux.

Barstole
DU SKAL BRUGE:

  • 2 taburetter i massivt bøgetræ (Trævarefabrikernes Udsalg)
  • maling eller gerne spraymaling i ønsket farve
  • mørkegråt møbelstof
  • 2 stofbetrukne knapper (Stof 2000)
  • skum (skumgaarden.dk)
  • ståltråd
  • hæftepistol & hæfteklammer
  • boremaskine
  • hammer
  • 4 korte søm/skruer
  • saks


SÅDAN GØR DU:
Barstole
1. Mal taburetten, og lad malingen tørre helt. Bor et hul i midten af taburettens sæde. Vend bunden i vejret på taburetten.
Barstole
2. Bank to søm fast under sædet ca. 1 cm fra hinanden ved siden af hullet. Sømmene må ikke være så lange, at de går hele vejen op igennem sædet. Du kan også bruge korte skruer. Klip et stykke skum, der er 3-4 cm større end omkredsen på sædet.
Barstole
3. Træk knappen på ståltråd, og træk ståltråden igennem stof og skum oppefra. Fastgør knappen ved at vikle ståltråden stramt rundt om de to søm/skruer under stolen.
Barstole
4. Klip stoffet, så det er 8-10 cm større end omkredsen på sædet. Hæft stof og skum godt fast på undersiden af stolen. Skummet skal bukkes godt om kanterne på stolen, så den bliver blød og rar at sidde på. Træk i stoffet, så det sidder stramt til. Brug gerne mange hæfteklammer, og husk hele tiden at holde øje med, at knappen sidder lige i midten.

► SE OGSÅ: DIY: 10 ideer med beton
► SE OGSÅ: 13 skønne DIY projekter til dit køkken
► SE OGSÅ: DIY: 10 smukke lamper