Tavle DIY
Foto: VKStockimage
BoligLiv

DIY: Lav en tavle til småtingene

Roder børneværelset, så lav en opbevaringstavle, og få styr på nogle af de dimser, der ikke må blive væk på bunden af en kasse. Det er både nemt og billigt ...

Af Nicoline Olsen 05.aug.2017 Livsstil



Tavlen kan både bruges til opbevaring eller som moodboard til udstilling af yndlingstingene. Japanske papirballoner fra Designdelicatessen. Sugerør fra Fabel A. Pensler og saks fra Hay. Øvrig regi er i privateje.



TIP
Brug en korkbordskåner som mini-opslagstavle på selve tavlen. Her har vi brugt en korkfugl fra Panduro Hobby.

DU SKAL BRUGE:
• Små stærke papkasser – saml sammen i god tid, og spørg i butikker, om de har nogle, du må få.
• 1 plade på 60 x 80 cm, f.eks. 2 cm tyk krydsfiner. Lad den stå rå eller mal den først.
• Elastiksnor i to tykkelser ca. 1 meter af hver.
• Clips.
• Korkbordskåner (fås i Ikea) eller her som fugl fra Panduro Hobby.
• Møtrikker ca. 14 stk. – afhængig af, hvor mange kasser der skal sættes på tavlen.
• Boremaskine og bor – husk, at borets størrelse skal hænge sammen med møtrikken. Her er brugt et 3 mm bor. Husk også, at længden på møtrikken skal svare til pladens tykkelse plus papkasse – her er møtrikken 3 cm lang. Et spidst bor til afmærkning.
• Maling, hvis du ønsker farve på pladen eller papkasserne. Pladen er malet med vintage mat maling fra Panduro Hobby i en grå nuance og papkasserne med spraymaling.
• 2 øskner



SÅDAN GØR DU:
1. Begynd med at male pladen og papkasserne. Lad alt tørre. Læg så kasserne og bordskåneren op på pladen med den afstand, du ønsker. Afmærk borehuller med et spidst bor på pladen – lad boret gå igennem papkassen, så du også laver et hul i dem.
2. Afsæt huller til elastik, f.eks. fire huller på hver række i tre rækker.
3. Bor efter boreafmærkningerne, og sæt papkasserne og bordskåneren fast med møtrikker. Træk elastikken igennem hullerne, først den tykke og så den tynde på tværs af hullerne – se billede. Bind elastikken sammen bag på pladen. Træk også gerne clips på elastikken, inden du trækker den igennem hullerne. Sæt to kraftige øskner bagpå, og hæng tavlen op på væggen.

► SE OGSÅ: Opslagstavle af garnnøgler
► SE OGSÅ: Dekorativ knagerække
► SE OGSÅ: DIY: Grafisk uro


dupa

Henter...