Foto: Mette Frandsen | Hun har festet mere end de fleste når på et helt liv. Hvordan bliver man voksen, når man hedder Le Gammeltoft?
Eurowoman

Dronningen af dansk natteliv er blevet voksen

Le Gammeltoft venter sit andet barn og har fået hus og have på Amager. Vi har fået en snak med hende om, hvordan det egentlig er at blive voksen, når man som DJ og barejer lever i et evigt ungdomsliv.

Af Sofie Hviid 11.maj.2016 Livsstil

Da Le Gammeltoft for tre år siden åbnede sin bar i Kødbyen, stod hun selv bag pulten og vendte plader hver weekend. Hun kom hjem klokken fem om morgenen, men fik aldrig rigtig sovet ud. Når hendes datter på 1,5 år begyndte at sludre nede i stuen, gad hun ikke ligge i sin seng med tømmermænd. Hun ville hellere være sammen med hende.

Samtidig havde Le startet sin egen virksomhed, musik- og medieselskabet Heartbeats, så i hverdagene knoklede hun for at få projektet op og køre. Til sidst var der for få timer i døgnet til, at hun kunne nå at få sovet. Le begyndte at blive svimmel, hun fik svært ved mennesker og blev til sidst så glemsom, at hun stod og spillede de samme sange lige efter hinanden nede på baren.

Hendes syn svigtede, og til sidst måtte hun erkende, at hun var nødt til at skrue ned – bogstavligt talt. Hun var syg af stress og stoppede med at spille om natten fra den ene dag til anden – og den erkendelse tvang hende til at blive helt klar på, hvordan hendes liv nu skulle se ud:

- Mit barn bliver aldrig 1,5 år igen – men jeg kan gå på bar any day. Det er voksent at se sig selv i øjnene og spørge, om jeg skal stå i byen hver torsdag og køre en klub. Men jeg tror, at det er vigtigt, at man er ærlig, hvis man har et job eller en livsstil, der passer til den alder, man gerne vil være. Og jeg vil gerne være min alder. Jeg tager mine branderter i ny og næ og laver lidt ballade. Men jeg har det faktisk ret godt med at gå ned på min bar og gå hjem et-halv to. Der er folk alligevel ved at blive så fulde. Og jeg ved, at hvis jeg ligger i min seng klokken to, så kan jeg stadig blive vækket klokken otte og være mor med seks timers søvn. Og det vil jeg gerne være.

LÆS OGSÅ: "Hvad er det med den her vanvittige måde, vi altid dømmer kvinder på? Det er jo sindssygt"

Le Gammeltoft er blevet 38 år, og har købt hus med have på Amager, hvor hun bor med sin kæreste og far til hendes datter på tre år. Hun bliver glad hver dag, når hun åbner havelågen ind til haven, ligesom hun slapper af ved at ved at tage græsslåmaskinen og slå græsplænen. Et liv, der ser meget anderledes ud end hendes vilde singledage, hvor hun levede mest for nætterne og skøjtede rundt fra spillejob til spillejob, høj på vodkasjusser. Om to måneder bliver hun mor igen, og det med at blive mor har vendt op og ned på hendes liv i en grad, så hun nu er begyndt at forstå det der med at sætte pris på sin fritid:

- I gamle dage kiggede jeg på folk og tænkte, hvad er det, der er fedt ved en weekend? Mit arbejde var jo mere flydende og kunne ligge på lørdag, hvor jeg så holdt fri om tirsdagen. Men i den enorme travlhed, vi har med karriere og børn, er der virkelig noget fedt ved, at man har noget frihed i weekenden. Det kan være frihed til at tage ud og spise eller at tage på legepladsen. Nu har jeg sådan en barnlig glæde over det med weekender, fordi jeg ikke har prøvet det før. Lidt ligesom når min datter glæder sig til fredagsslik.

FOTO: Mette Frandsen

For et par uger siden sagde en af Le Gammeltofts DJ-kolleger til hende, at de var sådan nogen, der aldrig blev voksne. Men er det egentlig noget at stræbe efter, spurgte Le Gammeltoft sig selv. Kan det ikke også være helt vildt fedt at blive voksen. Jo det kan det, hvis man spørger Le, der med alderen har fundet en ro til at sige nej:

- Jeg behøver ikke være den, der står sidst på klubben. Jeg behøver ikke være den, der ved alt om de unges tendenser. Hvis jeg finder mig godt til rette i den aldersgruppe, jeg er i, så er der nogle ting, jeg ikke behøver at gøre længere. Man jagter meget rundt, når man er yngre. Der er nogle værdier, der viser sig for en. Jeg har været sindssygt dårlig til at sige nej, men jeg er blevet bedre til at skære ind til benet. Nu gør jeg de ting, der er vigtige – og ikke alt muligt udenom.


Mor Le og de unge musiknørder
I et stort lyst lokale i et industrikvarter på Amager tager Le Gammeltoft imod Eurowoman og viser sit hjertebarn frem. Symbolsk hænger barnet både rundt om hendes hals i form af et kantet guldhjerte og er tegnet som tatovering på hendes højre underarm. Navnet Heartbeats kom helt af sig selv, fordi virksomheden inkarnerer alt, hvad Le Gammeltoft er passioneret omkring: en nysgerrighed og kærlighed til den musikkultur, som Le synes, vi hører alt for lidt til. Hun synes, at den ensformige musik, som radiostationerne spiller, er decideret røvsyg. Og den musik, vi lytter til siger mere om os som mennesker, end de fleste taler om, mener Le Gammeltoft:

- Det er vigtigt, at man åbner ørerne, og at alting ikke er Thomas Helmig. Jo mindre nysgerrige vi bliver på musik og kultur, jo mindre nysgerrige bliver vi nemlig også på andre områder. Hvis man er en åben og nysgerrig person musikalsk, er man også mere åben for andre kulturer. Jeg tror, det er farligt, at vi går i det samme fodspor, og at medierne hele tiden spiller det samme. Vi bliver ikke udfordret på, hvem vi er, hvad vores værdier er. Ligesom med børn, der skal smage på noget, inden de kan sige, de ikke kan lide det. Det skal vi sgu da huske som voksne også.

Derfor har Le Gammeltoft også kæmpet en kamp med de musikchefer, der gerne ville bestemme, hvilken musik, hun skulle spille, da hun sad som radiovært i DR. De fleste kender Les hæse stemme fra programmer som Unga Bunga og Smag på P3 – programmer, hvor hun netop har gjort en dyd ud af at spille udenom den Top 20-liste over hits, som kan give hende musikalske mareridt. Og hun nyder, at hun i dag er fri til at lege med musikken uden at have chefer. På Heartbeats er der åbent for al musik.
I radiostudiet sidder en af Heartbeats mange unge musiknørder og er ved og indspille en podcast. En anden ung fyr sidder og klipper en film ved et af de hvide skriveborde. Ingen har faste pladser udover Le, der roder for meget til at kunne skifte rundt. Aldersforskellen betyder også, at de har mange diskussioner om, hvad der er god musik:

- Mange af vores radioværter griner sygt af mig. Jeg kalder mig selv for Mor Le, fordi alle her er så unge. Nogle gange, når de kan lide noget ny musik, tænker jeg, at det er frygteligt. Og det er også fint. På den måde er jeg ældre end dem, og det skal man kendes ved.

På døren på vej ud af kontoret har Le Gammeltoft hængt et hvidt papir op.
- (Le) Har du husket...ET BILLEDE, står der på papiret.

Le griner lidt, da hun skal forklare, hvorfor det hænger der. I modsætning til de andre på kontoret tilhører hun nemlig ikke den generation, der konstant promoverer sig selv på sociale medier. Tværtimod skal Le huskes på, at hun nu har en virksomhed, der skal promoveres:

- Når jeg har haft gæster i studiet, glemmer jeg altid at tage et billede af dem. Så sidder der en af de unge socialmedienørder og råber af mig, når jeg følger gæsten ud. Så nu har jeg skrevet det der skilt for at huske mig selv på, at jeg skal tage et billede af dem og smide på Instagram.

FOTO: Mette Frandsen

Le kender sin pensionsalder
For mange år siden gik det op for Le Gammeltoft, at hvis hun en dag vågner og ikke er nysgerrig, så skal hun ikke længere arbejde med musik. Den erkendelse fik hun allerede, da hun som ung arbejdede på et pladeselskab. Hun havde sin chef med ude for at se en koncert med Mike Sheridan, som Le Gammeltoft ville signe:

- Min chef var totalt ligeglad. Han stod bare nede i rygergården. Der slog det mig, at hvis jeg nogen sinde når dertil, hvor jeg ikke er nysgerrig eller interesseret i det, jeg laver, skal jeg give pladsen videre til en anden. Det er meget vigtigt, at man ikke sidder i en nysgerrig position og ikke er nysgerrig.

Med alderen kommer en anden musikforståelse. Hun kan se på sig selv og andre jævnaldrende DJ's, at deres musikalske repertoire er meget større og dybere, end de unge DJs, der konstant jagter den næste trend.

- De ældre har et større helhedsbillede af musikhistorien. De spiller venyler og ved, hvem Talking Heads er. De ved, hvor strømningerne kommer fra, hvor de nye bare går ind på et site og vælger, hvad der er trendy lige nu. Når man bliver ældre, ryger man lidt væk fra trend og kigger mere på kvalitet.

LÆS OGSÅ: Filminstruktør: Danske kvinder kæmper ikke nogen fælles kamp for ligestilling længere

Kvinde i en mandeverden
En af de ting, der kan gøre Le Gammeltoft rigtig træt, er når hun bliver spurgt, hvordan det er at være kvinde i en mandeverden. Gang på gang har hun fået det spørgsmål – ligesom hun nu bliver spurgt, hvordan hun magter både at være iværksætter og mor. Men hun bryder sig egentlig ikke om at blive puttet i kasser. Hun tænker ikke på sig selv som mor, når hun står på en bar, og hun tænker heller ikke på sig selv som kvinde i et mandefag:

- Jeg står altså ikke op om morgenen og tænker, at jeg er kvinde. Jeg står bare op og er Le. Og det er virkelig naturligt for mig at arbejde sådan, fordi det har jeg set hele mit liv. Man behøver ikke snakke så meget om det. Bare fucking gør det.

Når folk taler om, hvor besværligt det er at have børn og arbejde på fuldtid, lyder der et langstrakt suk fra Le Gammeltoft. Hun synes nemlig, at vi danskere er blevet nogle forkælede klynkerøve, der taler alt for meget om, hvor travle vi er, i stedet for bare at gå ud og gøre det, vi er gode til. Som kvindelig iværksætter og chef for sin egen virksomhed, er hun rollemodel for yngre kvinder, og det har hun det egentlig fint med. Men hun ville ønske, at det ikke var nødvendigt:

- Jeg tror, at det er vigtigt at erkende, at det har en betydning, at der er nogen som mig, der gør ting og ikke klynker. Jo flere der er af mig, jo flere kommer der i den unge generation. Jo flere positive historier vi har, jo flere rollemodeller får de. Det har været naturligt for mig at arbejde sådan her, fordi min mor gjorde det. Og det bliver forhåbentlig naturligt for mine døtre, at mor arbejder meget, og hun kan også gå ud om natten og arbejde. Det er ikke noget, der er ualmindeligt, det gør man bare.

FOTO: Mette Frandsen

Derfor er hun også imod, at musiksteder nu skal tage hensyn til kønskvoter, når de skal booke kunstnere – det er ikke det rette sted at starte:

- Vi har et problem, for vi har ikke mange kvindelige rollemodeller inden for musikken. Men det er der, vi skal sætte ind. Vi skal lære vores unger at spille bas og trommer, være grimme og give den gas, uanset om de er drenge eller piger. Og så skal vi have nogle rollemodeller, der viser, at man sagtens kan være kvinde og spille musik. Man kan fandeme det hele.

Le Gammeltoft skal videre i dagens program. I dag står den på gravidmassage, som hun lige kan nå, inden hun skal hente sin datter. Maven er ved at blive så stor, at det bliver besværligt at gå ned af de fire etager, som kontoret ligger på toppen af. Men udover at glæde sig til at blive mor til en datter mere, er der særligt én ting, hun også ser frem til, når hun snart ikke er gravid længere:

- Jeg savner virkelig en god brandert. Jeg er totalt i underskud. Jeg cravede kanel i min første graviditet, og jeg craver desværre alkohol i denne her. Jeg glæder mig så meget til at drikke.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Jeg har fundet mig i alt for meget pis"

LÆS OGSÅ: Beyoncés nye album er meget mere end utroskab

LÆS OGSÅ: Sofias undertøjsbillede gik viralt: "Du er guld værd, lige meget hvad du vejer"

Le Gammeltoft er oprindeligt uddannet cand. mag i moderne kulturformidling fra Københavns Universitet.

Hun har markeret sig som prisbelønnet radiovært i DR-programmer som Unga Bunga og Smag på P3.

I 2014 startede Le Gammeltoft sin egen radio, Heartbeats.dk, som i 2015 blev udvidet med et online Kultursite.

Hun er medejer af baren, Bar O, der ligger i Pilestræde. 

Hun blev forælder til Filippa i 2012 sammen med sin forlovede Jesper Backer. 


Henter...