Emilie fik trusler af kæresten, hun drømte om at få børn med

Festen var en af de første, hun var til. Hun var 15 år gammel, gik i 9. klasse og troede ikke, der skulle opstå noget særligt mellem dem, da en fælles ven kom hen og introducerede ham for hende. Han var lidt ældre, havde smukke kindben og lysebrunt hår.

Emilie Andreasen ser tilbage på sig selv som en ret uskyldig pige dengang. Hun havde ingen forudsætning for at vide, hvordan et forhold skulle være. Hun havde aldrig været i et før. Han var populær; typen alle vidste, hvem var. Hun blev både beæret og draget af, at han begyndte at skrive sms'er til hende og slog op med sin kæreste for at være sammen med hende. Pludseligt gik det hurtigt mellem dem. Det var hemmeligt og spændende.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du din ven eller veninde, der er i et usundt forhold

- Vi havde et forhold, som mange af mine veninder gerne ville have, siger Emilie Andreasen til Eurowoman.dk.

Han gav hende gaver, selvom hun egentlig ikke var typen, der var til sådan noget. Men det føltes fantastisk, at han ville passe på hende, pynte hende og have hende ved sin side.

Efter et par måneder begyndte den lyserøde himmel at falme. Emilie fandt ud af, at han også så en anden pige. Emilie ville gøre det forbi. Men han fik hende overbevist om, at de hørte sammen. Det gjorde de. Men i stedet for at alt blev godt igen, viste han sig de kommende måder fra en ny side, Emilie ikke havde set før. Han ville vide, hvor hun var, hvem hun var sammen med, og faktisk skulle hun helst være, hvor han var.

Kort tid efter eskalerede hans kontrol for første gang. I et anfald af raseri smadrede han en dør til en fest, fordi Emilie snakkede med en ven fra klassen. Han tog hendes mobiltelefon og slettede samtlige mandenavne i kontaktbogen.

Hun lærte at tilpasse sig, så han var glad. Også selvom hun til tider vidste, at det var forkert.

- Det gjorde ham ked af det, når jeg tog til fest uden ham. Så jeg blev hjemme i stedet. Jeg tænkte, at selvfølgelig skulle vi være sammen. Jeg gjorde alt for, at det gik mest gnidningsfrit, så vi kunne blive i vores forhold, siger Emilie i dag.

LÆS OGSÅ: "Ingen kvinder forelsker sig i en voldelig mand"

Kendte ikke til psykisk vold
Emilie vidste ikke, hvad hun blev udsat for. At hun var blandt de 6,5 procent af alle kvinder i alderen 16 til 24 år, der hvert år bliver udsat for enten psykisk, fysisk eller seksuel vold af en kæreste ifølge Statens Institut for Folkesundhed.

Og antallet kan meget vel være endnu højere, mener Annette Bugge Dias, der er praktiserende psykolog og arbejder med voldsudsatte kvinder og mænd.

Det skyldes, at mange har svært ved at mærke, hvornår noget er et skænderi, og hvornår det reelt er, hvad man kalder psykisk vold, som Emilie var udsat for.

LÆS OGSÅ: "Hun skyllede min kokain ud i toilettet"

- Et vigtigt paramenter er blandt andet, om frygt spiller en rolle. Frygten for at den anden bliver vred, råber, sviner en til eller måske bliver fysisk eller seksuelt voldelig. Alle former for vold får dig som regel til at ændre din adfærd, fordi du håber, du på den måde undgår konflikter, siger Annette Bugge Dias.

Hun fremhæver, at frygten ikke kun spiller ind psykisk. Den er en af de mange dimensioner, der påvirker alle former for voldelige kæresteforhold og er en af årsagerne til, at man som udsat for vold bliver isoleret.

- Man opgiver eller tilsidesætter sig selv, sine egne prioriteter og værdier omkring sit eget liv til fordel for forholdet og partneren, siger Annette Bugge Dias.

Det er bedre at isolere sig med ham end at forlade ham
Efter et år vågnede Emilie stort set altid i sin kærestes arme. Hun boede stadig hjemme hos sine forældre, hvor han også var hovedparten af tiden. Det gik op for hende, at de lavede alting sammen, og når hun ville noget alene eller med sine venner, fik han som regel vendt det til, at hun ville gå fra ham.

- Hvorfor vil du gerne til den fest uden mig? Hvorfor vil du ikke arbejde på det bedste i vores forhold? Hvorfor vil du ikke mig? Kan du ikke også se dem, når jeg er der? Hvorfor vil du gerne se dine venner? Hvad vil du gerne snakke med dem om? kunne han spørge.

Emilie stoppede med at tage til klassearrangementer og se sine veninder. Hun var næsten kun alene, når hendes kæreste var til fodbold, eller hun var på arbejde.

LÆS OGSÅ: Bliv bedre til at sige nej

Emilies alarmklokker var på overarbejde, men hun lyttede ikke til dem. Hun var blandt andet nervøs for, om andre så den måde, han kunne være over for hende. Om andre så, når han slog mænd ned i byen i arrigskab. Om de hørte, når han talte grimt til hende, som når han sagde: "Du kan bare vente dig so".

Det var hendes håb, at ingen lagde mærke til de sorte sider af hans sind. For han var ligeledes det sødeste og sjoveste, hun kendte, når han var i godt humør. De havde deres eget univers.

- Jo længere, vi kom hen, desto mindre stolede jeg på alle andre, og jeg blev mere pessimistisk og kritisk for hver dag over for både ham og alle i min hverdag. Gradvist opførte vi os på samme måde over for hinanden, så hvis han forsøgte at kontrollere mig eller råbe af mig, fandt jeg en måde at svare igen på. Jeg blev en rigtig dårlig version af mig selv og var det også efterfølgende, siger Emilie.

I dag tænker hun, at hun ikke ville have været modtagelig for kritik fra for eksempel sine veninder eller forældre dengang. Hun husker ikke, om der var nogen, der rakte særligt ud og lagde mærke til, hvordan hun havde det, men hun var også teenager, der gik egne veje. Og selvom hendes mor og far stod på sidelinjen hver dag, husker Emilie ikke, at de for alvor greb ind. Når de blandede sig, kritiserede de ham, og så gik hun i forsvar. Måske vidste de faktisk ikke, hvordan deres forhold var; der er mange ting, hun først har fortalt senere. Måske var de bange for, hun ville tage afstand fra dem, hvis de blandede sig.

Den var gal, og Emilie vidste det. Hun overvejede utallige gange at forlade ham. To gange fik hun det gennemført, men hun vendte hurtig tilbage. Hun var ikke færdig med ham endnu.

- Tror man skal have været i det for at forstå attraktionen, siger Emilie.

Hun var sikker på, at de skulle giftes og have børn. De kunne sagtens ændre sig og være gode sammen, hvis bare de ville det nok. 

- Jeg var villig til at gøre alt, siger hun.

En nat på en mørk landevej skete der et skift.

Vendepunktet
Emilie stirrede lige frem for sig. De havde diskuteret, men med ét var hun holdt op med at græde. Hun gik i stedet på listefødder og håbede, at de snart var hjemme. Han havde lige erklæret, at han burde dræbe hende.

Emilie er i dag stadig ikke helt klar over, hvorfor hendes ekskæreste mente, hun burde dø. Det var formentlig eskaleringen af et forhold fyldt med frustrationer. Hun husker, at hun på en og samme gang blev chokeret og lettet over udmeldingen. Den var så brutal, at hun vidste, hun måtte slå koldt vand i blodet for ikke at pirre ham yderligere på den tomme vej, og samtidig slog den også fast for hende, at hun skulle gå fra ham én gang for alle.

- Det er som om, noget bliver løftet fra mig, og jeg forstår, at alt det, jeg gerne vil have, det kommer jeg aldrig til at få, siger hun.

Han havde aldrig været fysisk voldelig mod hende og var det heller ikke denne nat. De sov hjemme hos hendes forældre. Dagen efter slog hun op. Månederne efter ville han stadig have hende, selvom han var sammen med andre piger, og Emilie havde svært ved at stå ved sin beslutning. Men hun vidste, at der ingen vej var tilbage.

Det kan være svært at forstå, at hun skulle trues på livet, før hun kunne gå. Det ved Emilie godt. Og hun ved godt, det lyder mærkeligt, at hun stadig forbandt ham med tryghed og sikkerhed efter deres tredje og sidste brud.

LÆS OGSÅ: Hustruvold: Derfor kan hun ikke bare gå

Ifølge psykolog Annette Bugge Dias er det vigtigt at forstå, at det er et komplekst spil, der foregår. Det handler om mange forskellige faktorer i dynamikken i et forhold, som hænger sammen med personernes personlighed og tidligere erfaringer.

- Mange klienter fortæller mig om den her særlige virkelighedsopfattelse, som de byggede op i deres forhold med vold. Den byggede som regel på, at de sammen skabte en virkelighed om, at kærlighed overvinder alt – og den voldsudsatte ser ikke sig som en, der svigter, siger hun.

Hun fremhæver, at det typisk betyder, at man glemmer sig selv.

- Man mister sin fornemmelse for virkeligheden.

Det tog fire år, før Emilie holdt op med at være vred
På scenen står en mand og en kvinde og nedværdiger, truer og forsøger at kontrollere hinanden. De fortæller, at det er psykisk vold.

Emilie sidder blandt publikum. Det er fire år siden, hun gik fra sin kæreste i midten af 2.g. Men aldrig før har hun genkendt sin historie hos andre mennesker, og det går op for hende, at hun ikke er alene om sin historie.

Indtil nu har hun haft svært ved at skabe nye venskaber. Selv efter hun flyttede til København efter gymnasiet. Hun har ikke troet på fyre, når de sagde, de kunne lide hende. Hun var sikker på, de kiggede efter andre piger. Og hun var sikker på, at hun var grim, uintelligent og uinteressant.

- Jeg havde taget alle vores dynamikker fra forholdet med mig videre, selvom vi ikke var sammen længere. Jeg var bare ikke klar over før da, hvor jaloux jeg var, og hvor lidt selvværd jeg havde, siger Emilie.

Emilie begynder efter oplægget til psykolog og føler i dag, at hun kan fortælle sin historie uden at føle, den længere repræsenterer hende som person. Hun har svært ved at sige, om hun ville have været forholdet foruden. Men hun ville ønske, hun ikke havde gået med sine følelser så længe.

- Jeg havde brugt tre år på at være rigtig, rigtig vred og ville slet ikke åbne op for det, og det blev min proces kun forlænget af. I virkeligheden var jeg rigtig ked af det. Kunne først blive ked af, vi ikke var kærester, og omvendt ked af de ting, han havde gjort. Og så blev jeg vred igen. Det gjorde mange år hårdere, end de behøvede at være, siger Emilie.

Hun håber, at hun kan hjælpe andre ved at fortælle sin historie.

Emilie Andreasens ekskæreste er oplyst om, at Eurowoman.dk publicerer denne artikel, og han er bekendt med indholdet og ønsker ikke at udtale sig yderligere.

LÆS OGSÅ: Hustruvold: "Han starter jo aldrig med at banke hende"

LÆS OGSÅ: Emma tog study drugs: "Det har været svært for mig at reparere alle de ting, det har ført med sig og ødelagt"

LÆS OGSÅ: "Jeg tager Ritalin hver gang, jeg skal forberede mig til eksamen"