En uge på et munkekloster i Burma gjorde Josephine lykkeligere

I løbet af det seneste år er jeg begyndt at interessere mig for meditation, særligt efter at jeg læste bogen "The Seat of the Soul", som hjalp mig til at se på verden med mere spirituelle øjne. Mit ­næste skridt skulle være at meditere, så jeg fik ideen til at finde et kloster på min rejse rundt i Burma, hvor jeg kunne opleve det.

– På klosteret var der kun burmesere og asiatere, alle godt oppe i 40'erne, og så kom jeg. Helt hvid med solafbleget hår og i starten af 20'erne. Overmunken lagde stor vægt på, hvor seriøs jeg var. For dem er det ikke bare en turistattraktion, og de ser helst, at man er på klosteret i mindst 10 dage, så det var ret specielt, at jeg fik lov til at være der en uge.

– Overmunken, der havde taget imod mig, blev min ­mester igennem hele forløbet. Han viste mig en introduktionsvideo til siddende og gående meditation, og så var det bare om at komme i gang i klosterets store meditationshal. Første gang, jeg satte mig ned, kunne jeg mærke, at jeg fik noget ud af det. Jeg røg ned et sted, hvor jeg hverken sov eller var vågen, så jeg fik tømt ud i mange tanker og skubbet mange ting til side, så det til sidst kun var min vejrtrækning, jeg koncentrerede mig om. Det gav en mening og en ro, jeg ikke havde oplevet før.

– Fra det tidspunkt foregik alt i stilhed. Den eneste, jeg talte med resten af ugen, var min mester, som hver dag brugte en halv time på at introducere mig yderligere til meditation. Munkene siger, at tale bryder koncentrationen og hiver dig ud af nuet, så stilheden er for at holde fokus.

– Min mester forklarede mig meditation ved, at jeg skulle forestille mig, at hele min verden var en lille sø. I midten af søen var jeg i form af en ø, og jeg var derfor konstant omringet af vand. Til tider vil vandet blive uroligt, når der sker noget uregelmæssigt, og vil i så fald komme højere op på øen og være mere tyngende. Når du mediterer, er ideen at gøre dig selv så mentalt stærk og stabil, at ingen bølger kan skubbe til dig, oversvømme eller på andre måder bringe dig ud af balance. Det gav mening for mig, fordi det er den følelse, jeg fornemmede i kroppen. En indre ro, stabilitet og distance, så tingene ikke trænger ind og skader på samme måde, som de ellers ville.

– Alle dage på klosteret forløb ens. Klokken 4.30 blev vi vækket for at spise morgenmad. Der var kun to måltider om dagen, morgenmad og frokost, så opholdet var også et fasteforløb. Tankegangen er, at måltider efter kl. 12.00 er frås og overflødigt, fordi vi reelt ikke har brug for mere mad. De første dage var jeg sulten, men det kom til et niveau, hvor jeg kunne styre det. Bøger og telefoner er ikke tilladt, fordi du skal løsrive dig fra alt unødvendigt. I løbet af dagen er der to meditationsforløb på hver fire timer, og klokken 20 er det sengetid i tomandsrum på en lille, tynd madras. På det tidspunkt var jeg så træt, at jeg bare faldt død om.

– De første tre dage på klosteret tænkte jeg, at en uge ville være rigtig lang tid, men derefter ved jeg ikke, hvor tiden forsvandt hen. Til sidst ville jeg slet ikke derfra, jeg ville gerne udvikle mig noget mere. Jeg blev så enormt glad af at meditere, fordi det gav mig en indre ro og en indre styrke. Jeg stod tidligt op, fik nærmest ingen mad og måtte ikke sige noget, så i virkeligheden burde jeg have hadet det til døde, men jeg har aldrig været så glad hele døgnet i en hel uge.

– Opholdet har givet mig så meget. Jeg har kæmpet med søvnproblemer i seks år, men siden opholdet har jeg ikke haft en eneste nat, hvor jeg ikke kunne finde ro. Jeg er aldrig stresset mere, ligesom jeg har mere ro, glæde og kærlighed i kroppen. Det er meget sjældent, at jeg bliver hylet ud af den mere, fordi jeg har fået nogle redskaber til at skille tingene ad. Det hjælper mig i mange situationer, hvor jeg kan blive vred eller ked af det. Lige at træde tilbage og finde ud af, hvad det egentlig handler om og hive mig selv tilbage i balance.

– Jeg håbede, at opholdet ville gøre en forskel, og at det ville være et skridt videre i at dyrke noget spirituelt, men det er vildt, så meget det har ændret. Hvis jeg har en dag, hvor alting er lidt træls, kan jeg sidde i bussen og lægge mærke til, hvordan folk agerer på gaden. Se et kærestepar, der er glade, eller en ældre dame, der nyder dagen. Det at åbne øjnene og se enormt meget glæde, det betyder, at jeg ser tingene anderledes, end jeg gjorde før. Mit liv er blevet mere positivt, så opholdet har kun gjort mig godt.

LÆS OGSÅ: Maria-Therese blev syg af at please andre

LÆS OGSÅ: Sig tak og bliv lykkelig

LÆS OGSÅ: Derfor er det godt at rase ud i ny og næ