Gossip Girl
SPONSORERET indhold

Er denne serie det nye Gossip Girl?

Vi ved, at vi skal se med. Skal du?

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: REX
03. apr. 2017 | Livsstil | Eurowoman

Har du haft cravings efter mere, siden det sidste afsnit af "Gossip Girl" løb over skærmen? Så er der godt nyt til dig. Det forlyder, at streamingtjenesten HBO har fået rettighederne til high school-romanen "Prep", der kan alt det, "Gossip Girl" kunne (læs: rige teenagere, der svinger kreditkort, mens de kæmper med skole og ung kærlighed). Internationale medier spår, at lige præcis denne serie bliver afløseren, der kan mildne dine abstinenser.

LÆS OGSÅ: 15 ting du kun forstår, hvis du har set Beverly Hills 90210

"Prep" skildrer livet på kostskolen Ault i den amerikanske stat Massachusetts, hvor middelklassepigen Lee forsøger at begå sig mellem bankdirektørsønner og børshandlerdøtre. Hendes egne forældre hjemme i Midtvesten forstår ikke, hvad hun vil på sådan en fancy skole, når den lokale high school hjemme i Indiana er ganske udmærket. Hun selv har søgt dertil under dække af at få de bedste akademiske muligheder, men i virkeligheden er det med forhåbninger om at møde kærligheden. Men livet bag kostskolemurene er slet ikke, hvad hun regnede med. Vi lugter drama og store (teenage)følelser, som vi ellers kun har kendt det fra "Beverly Hills 90210", "Dawson's Creek" og selvfølgelig "Gossip Girl".

Nyheden er dugfrisk, derfor er hverken skuespillere valgt eller produktionen gået i gang. Men vi opdaterer dig, så snart vi har mere nyt.

XOXO

LÆS OGSÅ: Nyt på Netflix denne måned: Her er de film og tv-serier du skal se

LÆS OGSÅ: SKAM møder Girls: Ny norsk serie rammer Danmark

LÆS OGSÅ: Nu får denne romantiske komedie fra 00'erne en opfølger

 

Anbefalet til dig