Fire generationer under samme tag: "Vi er et bofællesskab, ikke et kollektiv. Vi respekterer hinandens grænser"

Midt på den smukke, fynske halvø Hindsholm ligger et hvidt husmandssted. Det har været i den samme families eje i snart 100 år, og i dag huser det hele fire generationer.

Oldemor Olivia Gregersen på 75 har boet her det meste af sit liv. Hendes datter, Ulla Hansen på 54, er født her, Ullas mand, Jens-Arne Hansen på 60, har boet her, siden de blev gift, og deres datter, Camilla Hansen på 30 bor her også med sin søn Lukas på seks.

Men lige nu er det kun Olivia, der er hjemme. Det er fredag eftermiddag, og hun har travlt med at forberede den ugentlige familiemiddag i sit store køkken.

– Det er en helt fast tradition, vi har spist sammen om fredagen, så længe jeg kan huske. Og efter vi er flyttet sammen, er det også ugens samlingspunkt, forklarer hun og bøjer sig ned og kigger til det store fad med kyllingestykker i ovnen.

Det knitrer i gruset på gårdspladsen, hvorfra der er der udsigt til Dalby Bugten mod vest og Kattegat mod øst. Jens-Arne kommer hjem fra sit arbejde som A-kasseleder hos 3F i Nyborg. Kort efter stiller Ulla cyklen fra sig, hun har også lige fået fri fra sit job som regnskabschef på Hverringe Gods, der ligger tre kilometer væk.

De viser os rundt i hovedhuset, som de bor i, og som Ullas farmor og farfar har bygget. Så faktisk er det femte generation af familien, der bor her nu.

Olivia passer de mange ­planter i orangeriet, der sammen med den store køkkenhave gør ­familien selvforsynende med grønsager året rundt.

LÆS OGSÅ: Christina bor sammen med sine svigerforældre: "Vi investerer 110% i fællesskabet"

Tilbød en kalveboks

– Derfor var det også oplagt at invitere Olivia herud at bo igen, da hun blev enke i 2008. Jeg kom til at tilbyde hende en kalveboks i stalden, der dengang var ret forfalden. Og så slog hun søreme' til, fortæller Jens-Arne og griner lidt.
Så de lavede skitser og ringede efter håndværkere, og så blev den gamle stald ellers bygget om og indrettet til en dejlig lejlighed, som Olivia flyttede ind i året efter.

– Det kunne jeg slet ikke sige nej til. Det er jo bare lykken for mig at komme herhjem at bo igen, siger Olivia og slår ud med armen. På det tidspunkt boede hun i en lejlighed i Kerteminde.

– Men hvorfor skulle jeg egentlig sidde derinde helt alene, forklarer hun og smiler.

Og der er god brug for hende her. For ud over at bage og lave mad, passer hun planterne i orangeriet.

Mens Olivia dækker bord til hele familien, kommer Camilla og Lukas hjem.
Camilla er alene med Lukas og arbejder som jurist i Udlændingestyrelsen i København. Det giver meget lange arbejdsdage, så i dag er en af de få dage om ugen, hun selv henter ham i børnehaven. Jens-Arne og Lukas følges som regel ad om morgenen, og Olivia henter ham midt på eftermiddagen.

– Det er på grund af familiens hjælp, at det hele hænger sammen for mig. Alternativet var, at Lukas og jeg skulle bo alene i en lejlighed i København. Men vi har et dejligt liv her, hvor jeg har mine rødder, fortæller Camilla.

Hun og Lukas har deres egen lille lejlighed på førstesalen over Ulla og Jens-Arne i hovedhuset. Så når Camilla står op klokken 4.30 for at køre til København, kan Lukas blive liggende i sin seng, og når han vågner, lister han nedenunder og har en rolig morgen sammen med sin morfar.

Alle i ­familien ­hjælper til, og alle nyder både ­maden og det hyggelige ­samvær i ­oldemors køkken fredag aften.

LÆS OGSÅ: 3 generationer under samme tag

Mandfolkesnak

– Vi får os tit en hyggelig mandfolkesnak på vej til børnehaven. Der er ingen stress på, vi nyder turen, siger Jens-Arne og smiler tilfreds til sit barnebarn.

Lukas hygger sig helt tydelegt med at have hele familien omkring sig. Da han har spist, løber han fra bordet og sætter sig til at lege med LEGO i Olivias sofa, mens de voksne får et ekstra glas vin efter maden. De synes alle sammen, at det at flytte sammen er det bedste, de nogensinde har gjort.

– Vi er et bofællesskab, ikke et kollektiv. Vi respekterer hinandens grænser, og vi har lov til at være alene og private. Men vi hjælper hinanden, alt hvad vi kan. Og vi nyder det i fulde drag. Det her er lykken for os, siger Olivia og smiler.

De andre nikker og smiler med. Det er tydeligt, at her er en familie, der trives med at bo fire generationer sammen.

– Vi synes selv, vi har fundet den allerbedste løsning. Det er jo win-win hele vejen rundt, understreger Jens-Arne.