Flettede julestjerner
Foto: Jes Buusmann | Lav dine egne flettede julestjerner.
Hendes Verden

Flettede julestjerner

Sådan laver du de fineste flettede julestjerner

Del på

Du er sikkert allerede begyndt at overveje, hvordan du skal pynte op til jul år. Her får du vejledning til, hvordan du laver flettede julestjerner.

Af Pia Aas Degn 12.dec.2016 Livsstil

Flet en julestjerne - trin for trin:

1. Klip 4 strimler bånd på hver 50 cm. Fold dem på midten, og klip enderne skråt af. Hold den ene strimmel vandret, og hæng den anden strimmel over. Den tredje strimmel hænges over den anden. Den fjerde strimmel hænges over den tredje, og enderne på den fjerde strimmel stikkes igennem øjet på den første strimmel. Skub dem tæt sammen, så de danner et kvadrat.

2. Den ene halvdel af hver strimmel foldes bagover, start med den øverste strimmel, derefter den strimmel, der ligger til venstre, herefter den nederste og til sidst den strimmel, der ligger til højre.

3. Den sidste foldede strimmel stikkes under den første, således at alle 4 strimler "låses".

LÆS OGSÅ: 15 flotte julehæklerier

4. Af de strimler, der ligger mod nord, foldes den korteste til højre bagover i en vinkel.


5. Før spidsen videre ned igennem øjet....

6. ... og træk den til, så der dannes en lille trekantet spids.

LÆS OGSÅ: Strikkede og hæklede nisser

7. Drej stjernen, og fold den næste spids, her skal du løfte den foregående strimmel for at få spidsen ned igennem øjet, når den skal låses. De øvrige spidser foldes på samme måde.

8. Vend bagsiden af stjernen med de længste strimler opad, og fold de sidste 4 spidser på samme måde.

LÆS OGSÅ: Sød strikket nissehue

9. Nu er der dannet en flad stjerne, der er ens på begge sider. Løft den øverste af de 2 strimler, der ligger mod højre, over mod venstre. Strimlen skal ikke foldes, men blot ligge løst.

10. Tag den strimmel, der ligger mod syd. Fold strimlen bagover og rundt som en skjortekrave, og stik enderne igennem øverst fra øst mod vest som vist på tegningen.

11. Drej stjernen en kvart omgang mod uret, og fold næste spids på samme måde.

12. Fold de sidste spidser på samme måde. Vend stjernen og gør det samme fra punkt 9 til 12. Klip derefter enderne 0,5 cm fra kant.

LÆS OGSÅ: Du kan stadig nå julegaven

LÆS OGSÅ: Julehæklerier: 25 skønne hæklede julegaveideer

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i julegave

Del på
Kommentarer (0)

Henter...