Indretning
SPONSORERET indhold

Før & efter: Stue blev lun & hyggelig

Rummet var lidt koldt og svært at indrette. Men med nye vinduer, varme i gulvet, dejlige farver og billedcollager fik ejerne en smuk og hyggelig stue – endda med en lille fin hjemmearbejdsplads.

Foto: Tia Borgsmidt
12. okt. 2015 | Bolig | BoligLiv



FINT STILLEBEN
På et rundt lavastensbræt fra File Under Pop er der sat en smuk Allium fra haven i en Anne Black vase. Den sorte lerkrukke er fra en rejse til Marrakech.

Mette Kirstine Brinch og hendes mand Rune Kristensens stue var både trist og kold, for et blyindfattet vindue var utæt og stjal lyset. Og sofaen kunne kun stå ét sted, for så kunne den skjule en spånplade, hvor gulvet tidligere var blevet repareret. Derfor blev det gamle gulv udskiftet med et nyt med indbygget varme. Så var der hverken spånplade eller radiator i vejen for en smuk indretning.

– Efter renoveringen har jeg flyttet rundt i stuen utallige gange af bare begejstring over alle de nye muligheder. De fleste sagde til os, at det ville være synd at skille sig af med det smukke gamle parketgulv. Men vi savner det slet ikke. Vi nyder i stedet, at vi har fået varme i gulvet og er sluppet af med den iøjefaldende radiator, siger Mette Kirstine, som også sætter pris på, at der blev plads til en praktisk arbejdsplads, som samtidig var pæn at se på. Hvor stuen tidligere var indrettet mere enkelt og med få farver, er der nu kommet grønne og terrakottarøde nuancer ind i rummet.

– Jeg synes, at vores stue er blevet både smuk og hyggelig. Spændende og legende og frem for alt personlig! Jeg føler mig meget hjemme her, og så er det skønt endelig at have fået plads til et skrivebord, siger Mette Kirstine.


FØR: Et koldt hjørne
Før var stuen hvid og neutral. Det gamle blyindfattede vindue var utæt, og der kom heller ikke meget lys ind. Under det andet vindue var der en radiator. Dårlige odds for at indrette, hvilket også efterlod denne ende af stuen tom.


EFTER: Varmt og indbydende
Mette Kirstine har valgt smukke douce nuancer som grøn og terrakotta, som giver ro og en hyggelig stemning. Sofa fra Idemøbler, bord fra Ilva og lampe fra Gubi. Gardiner fra Faber og puder fra De fire Årstider, Bloomingville samt Aiayu.

IDE

Du kan udnytte selv den smalleste væg med billeder, så længe du vælger lette rammer og motiver med meget hvidt.


SMÅ GRØNNE KASSER
På væggen i hjørnet er der sat en gruppe små malede kasser op til planter, billeder og andet nips. Et rigtig fint væggalleri! Billedet er fra Retro Villa, keramikken fra Studio Arhøj samt forskellige loppemarkeder.

IDE
Gør Mette Kirstine kunsten efter, og mal 7-8 små kasser fra Søstrene Grene indvendigt med malerprøver fra flugger.dk. Fordel kasserne lidt forskudt på væggen, og vend nogle lodret og andre vandret.


NATURENS NIPS
Smukke søpindsvin købt på Etsy hos SeaurchinHydra.


FARVESAMMENHÆNG
Selv i de små ting går farverne igen. Den lysegrønne Christian Dell lampe er købt på auktion.


TIL BØGER OG SMÅ TING
Vitrineskabet fra Nordal går under navnet ‘Brudekjolen’, da Mette Kirstine købte det for de penge, hun fik ved salg af sin brudekjole. Tingene er placeret med omhu, så de tunge ting er nederst. Det giver skabet  en lethed. Æskerne er beklædt med japansk Washi papir fundet på Etsy og tapet fra Retro Villa.


LILLE ARBEJDSPLADS
Modsat den ende af stuen, hvor sofaen står, er der indrettet en hyggelig arbejdsplads. Skrivebordet fra Hübsch har en lille skuffe, hvor ledninger og skriveredskaber kan gemmes væk. Lampen fra La Lampe Gras kan drejes. Stolen er fra Trævarefabrikernes Udsalg.

IDE
Opslagstavlen er en blød masonitplade fra Silvan beklædt med Liberty-stof fra shaukat.co.uk. Stoffet er sat fast med en hæftemaskine fra Stof2000.


Udfordringer:
• Et blyindfattet vindue var utæt og stjal lyset.
• En spånplade skæmmede gulvet, hvor en trappe var blevet fjernet. Så sofaen kunne kun stå ét sted.
• Gulvene var slidte og mørke og kunne ikke tåle flere slibninger.
• Rummet var kedeligt og upersonligt.

Løsninger:
- Radiatoren blev fjernet, og et nyt gulv med indbygget varme blev lagt i rummet. Det er af hvidlakeret ask fra Moland.
- Det utætte vindue blev skiftet ud med et nyt.
- En væg blev malet grøn for at give karakter og personlighed til rummet.
- Små bokse malet i forskellige nuancer blev hængt op.

► SE OGSÅ: Før & efter: Soveværelse med afslappet stemningest
► SE OGSÅ: Før & efter: Supersmart deleværelse
► SE OGSÅ: Før & efter: Småt & sejt drengeværelse