Forbudte følelser: Den bitre selvmedlidenhed

17 kilo for meget på badevægten. Og der er lige røget to kilo på siden sidst, for du blev faktisk så nedslået af at kigge på tallet under dine fødder, at du har spist basser på kontoret til morgenkaffen siden. Og du kan jo alligevel ikke gøre noget.

Dit kors er åbenbart at gå gennem tilværelsen med et elendigt stofskifte – hvorimod andre bare kan mæske sig ved livets store buffet.

Det er ikke retfærdigt, men det er der mange ting, der ikke er. Nu har du for eksempel siddet i det samme dødssyge job i ti år, men hvad kan du gøre? Der er bare ikke andre stillinger, som er udfordrende nok til, at du har lyst til at søge dem. Så er man jo nødt til at nøjes med det, man har.
Men det er ikke sikkert, at omgivelserne giver dig ret.

Vi sætter nemlig andre mennesker på hårdt arbejde, når vi dyrker selvmedlidenheden, siger Ole Vadum Dahl, som er coach og psykoterapeut. For vi beder faktisk omgivelserne om konstant at bekræfte os i, at det er ikke er vores egen skyld, at vi spilder vores liv. Og det er de formentlig ikke enige i. I hvert fald ikke i længden, når de gennemskuer vores martyrium.

– Du kan kun føle selvmedlidenhed, når du ser dig selv som et offer. Hvis du handler og ved, at du gør alt, hvad du kan for at få det liv, du gerne vil have, så har du ikke ondt af dig selv. Heller ikke selv om tilværelsen ikke altid er, som du kunne ønske.Jeg kan jo ikke gøre for det
Men hvorfor overhovedet dyrke selvmedlidenheden? Andre mennesker bliver trætte af os. Og egentlig er det også utroligt anstrengende konstant at føle sig nedbøjet over og magtesløs i forhold livets urimeligheder. For det første fordi, selvmedlidenheden har en bonus, siger Ole Vadum Dahl:

– Selvmedlidenhed er et forsøg på at lette dig selv for ansvar. Du er dejligt fri for at skulle være den voksne og tage ansvar for dit liv – for du er jo stakkels dig, som ikke kan gøre for det. Andre må gøre det for dig. Andre må komme og servere det liv, du gerne vil have.

Og for det andet, så kender du måske slet ikke andre måder at få empati, opmærksomhed og omsorg på.

– Nogle udtrykker deres selvmedlidenhed og martyrium ved at være påfaldende mutte og tavse. Andre klynker og klager mere åbenlyst, mens de samtidig sukker: „Nej, tag dig endelig ikke er mig“. Men formålet er netop at få omsorg og kærlighed. At blive taget sig af.

Ligesom med andre forbudte følelser – dem vi skammer os og er flove over – så kan du hente vigtige informationer om dig selv, hvis du tør kigge nærmere på din selvmedlidenhed, siger Ole Vadum Dahl.

– Selvmedlidenhed er jo virkeligheden et forsøg på at give dig selv omsorg. I mangel af bedre forsøger du at kompensere for den empati og det nærvær, som du måske aldrig har fået nok af – hverken som barn eller voksen.

– Selvmedlidenhed er en kompleks følelse, som rummer både din barnlige og din voksne side. Barnet i dig ønsker at være lille, ansvarsfri og få omsorg. Og den voksne del af dig, som forsøger at give dig den selv-omsorg – ved at have ondt af dig selv.Bitter over mit liv
Problemet er bare, at vi i længden støder andre mennesker fra os, når vi insisterer på offerrollen. Og så opnår vi aldrig det, vi egentlig søger med selvmedlidenheden: nemlig at være ægte forbundne med andre, som har lyst til at være sammen med os og give os kærlighed og omsorg.

– Selvmedlidenhed er jo frastødende. Forelsker du dig i en mand, der selv synes, at han er et stakkels offer? Nej, ikke superattraktivt, vel. For at være elskelig, må man elske sig selv først. Der er ingen vej uden om.

Hvis du stadig savner motivation til at droppe offerrollen, så se dig om blandt ældre familiemedlemmer eller bekendte. Her finder du – desværre – tit selvmedlidenhed i en ganske rendyrket form, siger Ole Vadum Dahl:

– Du bliver bitter, når livet er ved at være forbi, og du ikke har taget vare på dig selv. Hvis du har lænet dig tilbage i den ansvarsfrie offerrolle livet igennem, så vil du til sidst blive konfronteret med dit manglende mod, og dén er rigtig svær at bære.

– Derfor ser man tit ældre mennesker blive mere og mere selvmedlidende i et forsøg på at skubbe ansvaret for deres eget mislykkede liv væk: „Stakkels mig, jeg kunne jo ikke gøre for, at det ikke blev til mere“. Og det skal omgivelserne så bekræfte dem i. Med det resultat, at de ender deres sidste år endnu mere ensomme og bitre, fordi ingen kan holde dem ud.Drop selvmedlidenheden – sådan
Hvordan kommer du ud af offerrollen som den selvmedlidende martyr? Faktisk ved i første omgang at overdrive den, anbefaler coach og psykoterapeut Ole Vadum Dahl.

– Når du skal blive klogere på dine følelser, er det godt virkelig at give dem gas, så du kan mærke følelserne i koncentreret form og finde ud af, hvad de indeholder. Og selvmedlidenhed er sådan en herlig følelse at overdrive. Du skal igennem tre trin:

Trin 1: Tænd et lys for dig selv
Giv selvmedlidenheden hele armen – med sørgebind: Rul gardinerne ned, sæt sørgelig musik på, tænd et lys for dig selv, lav en liste over, hvor slem verden er. Accepter, at du har ondt, føl med dig selv.

Trin 2: Forkæl dig selv
Giv dig selv ægte omsorg. Alt det gode du overhovedet kan finde på. Lyt til dine egne behov, forkæl dig selv. Lav et lækkert varmt bad, spis skøn mad, giv dig selv gaver. Tænk på, hvordan du ville vise omsorg for andre – og gør så det samme for dig selv.

Trin 3: Tag så ansvaret tilbage
Forestil dig, at du skal lave et kursus i at ødelægge dit liv. Lav lister: 10 usvigeligt sikre måder, hvorpå du ødelægger et parforhold. Hvordan du kører din økonomi i sænk. Hvordan du sidder fast i verdens mest kedelige job. Hvordan du med sikkerhed får folk til at røvrende dig. Hvordan du bedst muligt kan køre dig selv i stilling til, at andre kan udnytte og misbruge dig. Og formålet er, forklarer Ole Vadum Dahl:

– Når du laver lister over, hvordan du kan skabe din egen elendighed, opdager du din del af ansvaret. Som du indtil nu ikke har ville stå ved. Du opdager, at ting ikke „bare sker“, at du selv medvirker og påvirker dit liv.

– Pointen er, at hvis du kan skabe én livssituation, så kan du også skabe en anden. Som er bedre for dig. Du er ikke længere et offer. Og så kan du sige farvel til din selvmedlidenhed.