Fremtidens kvindeliv: Vi bliver mindre ensomme og bedre til at blive skilt

Af Linnea Støttrup Molbech, Lene Roe Rasmussen & Simone Brandt Hald

Krop og sundhed
Vi bliver generelt højere og federe, og vores gennemsnitlige levealder stopper med at stige. Samtidig vil en del af os dyrke mere ekstrem motion og spise sundere. Her får du læge Charlotte Bøvings bud på, hvordan vi vil trives i fremtiden.

Kvindedræberne
Diabetes, hjerte-kar-sygdomme, overvægt og fedme. Noget af det, vi kommer til at dø af, er livsstilssygdomme. Vi bliver federe og federe, og så bliver en af de store kvindedræbere også brystkræft, fordi fedme øger risikoen for brystkræft.

Vi bliver mere inaktive, spiser forkert og for meget. Vi spiser for energiberiget, fordi vi ikke sætter os ind i, hvad vi putter i munden. Vi skal nå det hele på den halve tid og have den perfekte facade, og det betyder, at der bliver mindre tid til kerneværdier som at spise aftensmad sammen eller at gå udenfor og lege med børnene. Lige nu handler det om at få noget hurtig mad og så ind foran fjernsynet, og som det har tegnet sig de sidste 10 år, bliver den her udvikling kun værre.

Helt unge kvinder vil dø af livmoderhalskræft – som en direkte konsekvens af den HPV-forskrækkelse, medierne har skabt. Lige nu er vores vaccinationssystem fuldstændigt gennemhullet, så kun en fjerdedel af unge piger bliver vaccineret mod livmoderhalskræft. Og det betyder, at Danmark om bare 10 år bliver det land i Europa med den højeste frekvens af personer med livmoderhalskræft. Hvor vi egentlig var nogle af dem, der lå i top i Europa, vil HPV-tvivlen placere os i bunden i de kommende år. Vi har været helt nede på omkring 400 årlige tilfælde af livmoderhalskræft, og over de næste 30 år bliver det tal måske fordoblet eller tredoblet. Med de sexvaner, de unge har, kommer de til at smitte hinanden på kryds og tværs, og kvinderne smitter også mændene, som får peniskræft og endetarmskræft af HPV.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

Nye højder
Vi bliver højere, end vi er nu. Kvinder bliver 169 cm i gennemsnit mod 167,2 cm i dag. Gennemsnithøjden er steget støt over de sidste 50 år, og det er, fordi vi får en mere energiberiget kost. Under 2. verdenskrig fik man for få kalorier, og derfor stoppede væksten. I dag får vi faktisk for mange kalorier. Desværre bliver nogle piger overvægtige i en tidlig alder, og så går de i tidlig pubertet. Herved mister de den potentielle sluthøjde, de kunne være endt med.

Bedre kost
De ressourcestærke af os kommer til at spise flere grovkornede produkter, stenalderkost, proteinrig kost, bønner, kikærter, lidt mindre rødt kød og masser af kylling.

Mange flere vil vælge økologi og også vegetarkost – alene fordi det bliver mere tilgængeligt. Man kan sagtens få sine proteiner, selvom man smider kødet over bord. I forhold til økologi handler det om, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Den økologiske grundtanke kan de fleste af os godt lide. Mange af os har råd til at spise både sundere og bedre end i dag.

Mange danskere kommer til at søge ud i naturen for at finde mad – plukke bær, hyldeblomst og finde svampe. Der kommer også sundere takeaway-alternativer. Selv McDonald's' og Burger Kings repertoire er blevet sundere de sidste ti år.

Mental sundhed
Vi får flere med psykiske diagnoser som stress og depression, fordi mange ikke føler sig tilstrækkelige. Vi lever i et samfund, hvor man skal præstere og løbe stærkt, og når man skal det, er man altså nødt til at slække lidt på andre ting. Det gør vi bare ikke, så det er forventningerne til os selv og hinanden, der gør os psykisk syge.

Ekstrem motion
Ekstremsport som maraton og ironman er blevet populært, og den udvikling er kommet for at blive. Men interessen for ekstremsport er et udtryk for den polarisering, vi ser i den danske befolkning: Det er den tredjedel, som er godt uddannet, og som er ledere og direktører, der dyrker de former for tidskrævende sport. Topdirektørerne i dag skal vise, at de er i topform og har styr på det.

En tredjedel af de danske kvinder dyrker vanvittigt meget motion, så har vi en anden tredjedel, som jeg kalder "dem med kronisk dårlig samvittighed", som gør lidt af det hele, men ikke målrettet. Og så har vi de mest ressourcesvage, som ryger mest, drikker mest, spiser forkert og dyrker mindst motion.

Overordnet vil løb altid fylde meget, fordi det er så nemt at gå til. Lige nu befinder vi os i en fitness-æra, som betyder, at flere vil melde sig ind i de her fællesskaber, hvor man kan komme og gå uden at have forpligtende aftaler som i holdsport, men samtidig føle, at man er blevet set.

Jeg tror også, at cykelsport vil vinde mere indpas, fordi folk gerne vil have en naturoplevelse. I stedet for at køre langs de kedelige landeveje, vil danskerne i højere grad søge ind i skovene på deres mountainbikes.

Levealderen stagnerer
Danske kvinder bliver i gennemsnit 82,7 år i dag efter en periode, hvor den gennemsnitlige levealder er steget eksplosivt. Forklaringen skal findes i de muligheder, vi har for at foretage livsforlængende behandling, når vi bliver syge. Men livsstilssygdommene vil fortsat tage livet af mange før tid, derfor tror jeg ikke, at danske kvinder bliver meget ældre om 30 år, end de gør nu.

Charlotte Bøving, 49 år
Driver lægehuset Jugendhuset i Varde og er kendt fra DR2-programmet "Lægen flytter ind".

LÆS OGSÅ: Klumme: Singleforældre med bofællesskabsdrømme

Vi kommer til at styre vores parforhold med apps og går all in på dating og kontrol med både partner og afkom. Men vi bliver stadig gift i kirke og går op i ritualer og traditioner. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø peger på tendenser i fremtidens forhold og familier.

Meget mere dating
Vi bliver i langt højere grad guidet som menneske. Man vil spørge: "Var det naturligt, I mødte hinanden, eller fik I hjælp?" I dag er mange af den opfattelse, at det med at finde en partner jo bare sker, eller også sker det ikke. Om 30 år, tror jeg, det bliver en proces, som man går ind i, og som man prioriterer højt. Vi kommer helt sikkert også til at date mere om 30 år. Det er en fantastisk form for narcissisme.

Man vil få en meget klogere dating. Lige så vel som man i dag bruger dyre psykoanalytiske datasæt for at finde de rigtige medarbejdere til de rigtige jobs, vil dating blive ligesom TripAdvisor, hvor man får at vide, hvordan en person er, hvad vedkommende gør om morgenen efter sex osv. I dag skal vi begå alle fejlene selv, men i fremtiden kan vi i højere grad lære af andres bøvl og ballade. For at undgå det, der fik dit sidste forhold til at stoppe, får du via din dating-app fif til, hvad det er for en type, du skal prøve næste gang.

Du kan have sex virtuelt, så man kan virkelig teste hinanden af i armslængde, inden det bliver alvor. Vi kommer til at få hologrammer, hvor vi kan sidde og røre ved hinanden.

Dating handler om den gode investering. Vi kommer nok dertil, hvor man under sin datingprofil også har sin gentest. Så man kan være sikker på, at man ikke hiver en eller anden uhelbredelig arvelig sygdom videre.

"Jeg skal hjem og pleje mit parforhold”
Kirkebryllupper vil blive ved med at være der, er jeg ret sikker på. Du hopper simpelthen ind i en fortælling, der er skrevet, og som der er noget eventyrligt omkring. Om 30 år tror jeg endda, vi er sultne efter endnu flere ritualer.

Skilsmissen er et klik væk med musen. Ligesom den traditionelle fødselsforberedelse går par om 30 år til skilsmisseforberedelse: Hvem skal have børnene, og hvor meget, og hvad, synes man, er fair. Man planlægger efter, at vi skal være individer, men også skal kunne fungere i et fællesskab. Jeg tror, vi bliver meget mere spontane: Nu er vi kærester, nu er vi ikke kærester mere – fra dag til dag, fra uge til uge – fordi vi er så emotionelt drevet. Vi er hele tiden i bevægelse, og derfor er der status i, at man skilles som venner. Skilsmisse bliver aftabuiseret, og man er ikke en fiasko, fordi man er blevet skilt.

Apps vil skabe forskellige målsætninger, der gør, at vi bliver mere ambitiøse på hjemmefronten. Via apps har man en form for personlig alarm, der gør, at vi bliver bedre til at sige: ”Jeg skal gå, for jeg skal passe mit parforhold.” I takt med digitaliseringen bliver det fysiske samvær en mangelvare og dermed luksus. Det er noget, man aktivt skal vælge til. Det bliver fremtidens luksus at kunne fylde sin seng med kød, blod og puls.

Den perfekte butler
Robotterne overgår os intelligensmæssigt i 2046, og det bliver normalt at have en robotbutler til at lave det meste af arbejdet i hjemmet. Om vi så knokler rundt med nye arbejdsopgaver eller slapper af og føder en masse unger, er ikke til at sige.

At dyrke en familie
Man starter sine egne "mikrosamfund". Vi bosætter os efter, hvem vi gerne vil være naboer med, og hvem vi kan lide at hænge ud med. Jeg tror, vi bliver bedre til at sige: "Sådan kunne jeg godt tænke mig at bo, leve og indrette mig." Fordi man har selvkørende biler, bliver man fri til at flytte væk fra de dyre bysamfund og i stedet bosætte sig på nye måder. Deleøkonomien vinder frem. Man bliver rig på at have adgang til hinandens hjælpende hænder. Der er tale om fælleskaber, men man er selv en individuel spiller med egen økonomi, egen individuelle sundhed, egen diæt osv. Forhåbentligt kommer vi til at tænke tilbage på 2016 som den mest ensomme tid i parforholdets historie.

Vi får en større bevidsthed omkring samværet med vores børn. Man er ambitiøs omkring at udvikle sig sammen. Jeg tror, samværet med vores børn bliver meget rituelt. De der to timer om dagen, du har sat af til børnene, er fredet, og intet må forstyrre det hellige nærvær. Og så bliver børnene omgivet af rigtig mange forskellige slags forældre på grund af de her mikrosamfund, vi selv laver.

Vi er det, der hedder "lost in transition". Der sker mange ting i vores liv, man skal nå mange ting og vi er vant til selv at vælge, iscenesætte og beslutte, hvornår de skal ske. Vi kan godt lide at have kontrol i en verden, hvor de mange valg kan føles som kaos. Det, at man har muligheden for at købe sig til sperm med gode gener på nettet, gør måske, at det er det, man vælger, for så har man hundrede procent kontrol.

Liselotte Lyngsø, 46 år
Er fremtidsforsker, foredragsholder, ledelsesrådgiver, konceptudvikler og siden 2003 stiftende partner og administrerende direktør i Future Navigator sammen med Anne Skare. Liselotte Lyngsø har været dommer i TV 2-programmet "Nybyggerne".

LÆS OGSÅ: Lene tager sig af de patienter, ingen andre har tid til

Samfund og ligestilling
Der vil være flere kvinder på ledelsesgangen i fremtiden, men vi vil stadig få mindre i løn end vores mandlige kolleger. Og det vil vi ikke være bange for at råbe højt om i den offentlige debat – UDEN at smile, spår ­direktør for Kvinfo Nina Groes.

Lige løn om 100 år
Kvinder vil være bedre uddannede, end de er i dag, og de vil højst sandsynligt også være bedre uddannede end deres jævnaldrende mandlige kollegaer. Men medmindre der sættes aktivt ind, vil kvinder stadig tjene mindre end mænd om 30 år.

Vi vil stadig have et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinderne primært er i den offentlige sektor og mænd i den private sektor. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har lavet beregninger som viser, at hvis vi følger udviklingen, går der 111 år før vi har ligeløn i Danmark. I dag er lønforskellen samlet set mellem mænd og kvinder på 17 procent. Det, man kalder en uforklarlig lønforskel, og som i dag er på mellem 4 og 7 procent, er den, der er mellem kvinder og mænd som besidder præcis de samme job og samme kvalifikationer.

En kvinde vil kunne krone sin karriere med en lederpost, eller hun vil arbejde under en kvindelig leder langt oftere i fremtiden. Udviklingen i forhold til ledelse og ligestilling er et af de områder, hvor Danmark står dårligt i internationalt perspektiv. Men vi vil se en udvikling her også, og vi ser det allerede.

81 procent af alle eksperter på tv i dag er mænd. Det tal var 86 for 30 år siden – altså en meget lille udvikling. Ser man generelt på ligestillingen, har der været en meget stor udvikling indtil 1990, men derefter stagnerer den på stort set alle parametre i Danmark – også inden for mediebilledet. Desuden falder andelen af kvinder på tv, når de fylder 35 og for alvor, når de fylder 50. Den udfordring vil vi ikke være kommet af med om 30 år.

Vi vil se mangfoldige familier i fremtiden, hvor man deles mere om tingene. Det vil også være langt mere normalt, at mænd gifter sig med kvinder, der tjener mere end dem. Men spørger man unge mellem 15-25 år om deres forventninger til deres fremtidige parforhold, er billedet stereotypt: Både mænd og kvinder har en forventning om, at det er mændene, der tager sig af havearbejdet og kvinderne der tager sig af tøjvask og opvask. Til gengæld har alle en forestilling om, at børn er et fælles ansvar. Jeg tror, vi vil se langt flere mænd tage barsel, og at de tager meget mere barsel, end de gør i dag. Men det kræver en kulturændring på arbejdspladserne, og at der kommer nogle rettigheder til far.

Mere køn i politik
Køn fylder sindssygt meget i den aktuelle amerikanske valgkamp. På den ene side har vi Donald Trump, som aktivt bruger Hillarys køn imod hende, og på den anden side demokraterne, der bruger det som deres stærkeste kort i forhold til at vinde valget. Man bruger det at sætte fokus på ligestilling aktivt og strategisk i forhold til at flytte vælgere. Det mangler vi stadig at se i Danmark, men det kan være det kommer, for vi er jo altid et par år bagud i forhold til USA.

De nye feminister
Der er kommet en ny strømning af unge feminister, som både er mænd og kvinder. Vi ser en kæmpestigning i mandlige feminister, og det tror jeg, vil fortsætte. Jeg tror også, der vil være et stigende fokus for mænd på at kunne få lov til at være dem, de er. Feminisme handler i stigende udtrækning om lige muligheder og lige rettigheder – uanset køn.

Seksuelle minoriteter, sexisme og hævnporno – nye problemstillinger træder frem. Der er stadig de klassiske kampe om ligeløn og seksuel frihed, og mangfoldigheden af emner betyder, at der er rigtig mange forskellige feminister. Nogle kæmper i forhold til sexisme, nogle kæmper for kvinder på ledelsesgangen. Feminisme har aldrig været bredere, og den har heller aldrig haft flere talenter inden for pop- og finkulturen.

Feminister vil ikke være pæne længere. Tidligere har man syntes, at man skulle smile samtidig med at man krævede ligeløn. Den unge generation er ikke så pæn, og jeg tror, det er en udvikling, der vil fortsætte, og at den vil skabe resultater. Det er noget af det, vi ser lige nu i forhold til hævnporno, deling af nøgenbilleder på nettet og voldtægt. Vi har flyttet os væsentlige skridt, og de unges engagement har betydet, at det også er blevet politisk.

Nina Groes, 37 år
Er direktør i Kvinfo, som er en selvejende institution under Kulturministeriet. En af hovedopgaverne er at sikre dokumentation og formidling af viden om køn, ligestilling og mangfoldighed.

LÆS OGSÅ: ALT for damernes Kvindepris 2016 går til…

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi kvinder ved med at holde hinanden nede?

LÆS OGSÅ: Kvinder, råb højt og vær smukke!