Gun-Britt om ægteskabet: "Alt har ikke været rosenrødt altid"

– Da vi senere flyttede til Danmark, boede vi en lille by, der hedder Mou, og der cyklede jeg altid ud til vandet, som lå et par kilometer væk. Så jeg er vokset op ved vand, jeg har holdt ferier ved vand, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg også ville være i nærheden af vand som voksen. Jeg har altid elsket at sidde og kigge ud over vandet og drømme. Som barn drømte jeg om, at jeg ville være frisør, og sådan er det jo også blevet. Det er vigtigt med drømme, men det er også vigtigt at gøre noget ved dem, hvis de virkelig betyder noget. Jeg drømte også i flere år om at få et hus i Tisvilde, netop fordi det også er tæt på vandet, og den drøm er også gået i opfyldelse.

LÆS OGSÅ: Beate Bille om det sted, hun elsker mest: "Hernede går ingen med fuld makeup, smarte bikinier og dyre Chanel-tasker"

Kørt hjem af politiet

– Min første rejse var til Italien, da jeg var 16 år. Der boede jeg på et hotel, der lå ved vandet. Jeg har altid sagt, jeg vil hellere have en rejse mindre, og så have råd til at være et sted, hvor jeg er tæt på vandet. I mange af mine ungdomsår holdt jeg ferie i Saint-Tropez sammen med nogle veninder. Vi boede i et boligkompleks, som lå lige inden, man kørte ind til Saint-Tropez. Det var en lille kælderlejlighed, vi betalte ikke ret meget for at bo der, men vi boede på stranden. Det var helt vildt, og i dag ville det koste en formue at bo i det område. Om aftenen gik vi ind til byen for at gå på diskotek, og når vi så skulle hjem, gik vi også langs vejen, for vi havde ikke penge til en taxa. Og hver aften blev vi samlet op af politiet, som sagde: Vi kan ikke have sådan nogle piger gående på vejen midt om natten. Så vi sparede taxaen hver dag, for vi vidste, at vi blev samlet op, og de vidste præcis, hvor vi boede.

– Jeg flyttede til København, da jeg var omkring 20 år, og når jeg skulle på stranden, tog jeg til Bellevue. Men da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg at komme i Tisvilde, fordi jeg kendte nogen deroppe. Fra første gang, jeg kom der, tænkte jeg, her kunne jeg godt tænke mig at få noget en dag, hvis jeg nogensinde skulle få råd til det. Jeg kom også i Hornbæk, da jeg var ung, men det var jeg aldrig fascineret af på samme måde. Jeg syntes, det føltes for stort og for rigt i forhold til Tisvilde, som er mindre, og som altid har haft sådan nogle søde hemmeligheder. Alle de mennesker, der altid er kommet i Tisvilde, og som går til stranden i deres gamle badekåber – jeg elsker det.

– Torben og jeg mødte hinanden, da vi var omkring 40 år. Og noget af det, vi hurtigt snakkede om var, at vi begge to var vilde med Tisvilde. Vi begyndte at leje sommerhus Tisvilde, og for 15 år siden købte vi vores første sommerhus deroppe. Huset lå ved vandet, så der var masser af lys, som jeg har brug for. Huset, vi købte, var et gammelt fiskerhus, som var totalt nedslidt. Vi rev det hele ud og byggede alt op indvendigt, så det blev, som vi ville have det.

– For tre år siden solgte vi vores første hus i Tisvilde og købte et nyt ikke så langt derfra. Der rev vi næsten alt ud og byggede igen alt op indvendig. Både Torben og jeg er sådan nogle projektmennesker, vi kan godt lide at have gang i projekter. Det har dog været et meget stort arbejde med det seneste hus, så nu skal vi ikke have flere sommerhuse! Vi bor i Tisvilde hele juli og ellers bruger vi huset året rundt i weekender og f.eks. til jul og nytår. Til det nye hus hører også et bådehus, hvor vi har vores havkajakker liggende. Jeg ror ikke ret meget, men Torben er optaget af det og prøver hele tiden at lokke mig med. Jeg er lidt bange for det, men jeg overvejer at blive god til det. Jeg overvejer også at købe sådan et SUP-bræt, som jeg kan padle rundt på.

LÆS OGSÅ: Mikael Kamber mødte sin kone, da han var blot 11 år

Rejer, svampe og køkkeneksperimenter

– Jeg elsker at lave mad, men jeg gør det ikke ret meget i min hverdag, fordi den er så hektisk. Derfor nyder jeg ekstra meget at gå i køkkenet i Tisvilde. Jeg elsker at købe friske råvarer og så lave, hvad der falder mig ind. Jeg kan godt lide det mere impulsive liv i Tisvilde. Folk, der bare kommer forbi, og så finder man ud af, at man har lyst til at spise sammen. Jeg orker ikke rigtig alt det med planlægning, når jeg har ferie. Jeg prøver også at undgå invitationer tre uger frem i tiden. Som jeg siger: Det er slet ikke sikkert, vi er i Tisvilde på det tidspunkt, det kan jo være, at vejret er så dårligt, at vi er taget en uge til et varmt sted. Faktisk har vi kun gjort det en gang, og det var en sommer, hvor vi havde lejet et hus deroppe, og hvor det øsede ned hele tiden på nær en enkelt aften. Det er anderledes, når man har sit eget hus, tror jeg. Hvis vejret er dårligt, går vi bare ind, læser, rydder op, ordner noget eller inviterer gæster.

– Vi elsker at gå i skoven og samle svampe. Før vi har set os om, har vi brugt fem timer derude, og jeg er faktisk ret god til at finde kantareller, synes min mand. Han er god til at finde alle mulige andre svampe. Bagefter tager vi hjem og laver svampemadder eller risotto med svampe. Det smager rigtig godt. Der er også let adgang til fisk i Tisvilde, fiskebilen kommer hver dag om sommeren, og så kører vi ellers rundt til gårdene og køber kartofler, grøntsager og æg. Det er jo lidt mere tidskrævende end at gå i supermarkedet, men det er netop forskellen på hverdag og ferie: Alt tager længere tid, men det gør ikke noget. Der er ingen stress.

– Jeg er vild med fjordrejer, og jeg piller fjordrejer stort set hver dag i Tisvilde. Så sidder jeg og hører operaen "Tosca" og tænker nogle gode tanker. Jeg er god til at pille rejer, og jeg slapper af med det, så det er slet ikke nogen straf for mig. Jeg serverer som regel bare noget lækkert brød og lidt lækker mayonnaise til. Bagefter får vi måske pighvar eller søtunge med lidt friske ærter, nye kartofler, grønne aspargeshoveder og så en sauce af blendet persille, kørvel, hvidløg, citron og olie, som jeg har eksperimenteret mig frem til. I år har jeg besluttet mig for, at jeg skal eksperimentere med forskellige urter i sommerferien. Sidste år bagte jeg marengs hele sommeren. Jeg var så dårlig til det, så jeg tænkte, nu skal jeg fandeme lære det. Og jeg blev god til det. Jeg har sådan nogle madprojekter hvert år. Jeg har tonsvis af kogebøger, men det ender altid med, at jeg laver mad efter noget, jeg har smagt. Jeg får aldrig kigget i de kogebøger. Jeg har en ret god fornemmelse for at lave mad, og jeg eksperimenterer meget. Nogle gange siger familien, at jeg er heldig, og andre gange får jeg at vide, at det eksperiment kan jeg godt lægge på hylden, ha, ha.

– Vi går ikke ret meget ud og spiser, når vi er i Tisvilde. Men for nylig blev vi inviteret på Rabarbergaarden af nogle venner, og det var helt fantastisk. Det kunne jeg godt finde på at gøre igen. Rabarbergaarden serverer økologisk mad og er ejet af Louise og Thomas Køster. Alt er hjemmelavet. De bager også skønt brød, som vi gerne kører hen og køber. Vi handler selvfølgelig også hos den lokale købmand, som har rigtig mange gode varer om sommeren.

LÆS OGSÅ: "Det er meget federe at blive gravid, fordi man har bollet og glemt at passe på, end fordi man har siddet og planlagt det"

Kærlighed og Wimbledon

– Jeg holder meget af at ligge i solen og høre musik. Jeg læser også, men jeg hører flere lydbøger, fordi jeg er ret ordblind. Det kan være alt fra bøger om noget politisk til kærlighed, krimi eller en selvbiografi. Jeg kan godt lide gode historier om mennesker, som har levet interessante liv. Jeg bruger også tid på at træne en time eller halvanden stort set hver dag. Jeg løber og har TRX-seler i sommerhuset, og to-tre dage om ugen kører jeg ind til København og træner i centret Powerhouse. Det er en livsstil for mig at træne, og jeg er stærkt afhængig af det. Det er også nødvendigt for at kunne holde til at kunne stå op hele dagen i salonen.

– Ellers er ferie for mig at se, hvad dagen byder på. Min hverdag er så skemalagt, så jeg nyder, at jeg bare kan stå op uden at have planer. Jeg kan godt bruge den første uge af min sommerferie på at ordne papirarbejde og den slags, det er en blid start på ferien og en måde at falde ned på. I de senere år har jeg haft en tradition med nogle veninder, som kommer op til Tisvilde tre-fire dage i tredje uge af vores ferie. Det er rigtig, rigtig hyggeligt, fordi vi har kendt hinanden så mange år.

– Torben er vild med at spille tennis, når vi er i Tisvilde, han spiller faktisk hver dag. Jeg spiller ikke tennis, desværre. Jeg har nogle lidt svage led, og der er så mange vrid i tennis, så jeg holder mig fra det. Jeg er også konkurrencemenneske, og jeg synes, det er svært at blive dygtig til tennis i min alder. Men vi ser Wimbledon sammen, det er vi helt vilde med. Når der er finale, køber jeg jordbær, og så sætter vi os med et glas Champagne og forestiller os, at vi er i London og ser det live.

– Torben og jeg har været sammen i 27 år, og vi har faktisk sølvbryllup næste år. Vi taler tit om, at det er fantastisk at have været sammen så længe, for det er jo også et tæt venskab, vi har. Alt har ikke været rosenrødt altid – f.eks. kan sådan nogle sommerhusbyggeprojekter nærmest slå alt i stykker – men vi har overlevet det. Jeg tror, det er, fordi vi også er gode til at lade hinanden være. Vi giver hinanden frihed til at udrette det, vi gerne vil hver især. Vi var to selvstændige væsner, da vi mødte hinanden, og det var jo det menneske, Torben var dengang, jeg forelskede mig i. Hvis man har så skide travlt med at lave den anden om, bliver det jo et helt andet menneske og slet ikke ham, man faldt for. Torben kan finde på at gå til købmanden og først komme hjem tre timer efter, fordi han lige faldt i snak. Og jeg har aldrig skullet spørge Torben, om det var okay, at jeg arbejdede sent eller skulle ud og rejse. Jeg ville blive kvalt, hvis det var sådan. Når Torben er på turné i flere måneder ad gangen, nyder jeg at lave ting med mine veninder. Jeg nyder, når han ikke er der, og det skal ikke misforstås, for jeg elsker også at være sammen med ham. Jeg tror, mange kvinder har det på samme måde, når de kommer lidt op i alderen. Man har brug for bare at være sig selv somme tider, og så er det hyggeligt at mødes igen.

Sommerhår, lysestager og alt for mange puder

– Jeg elsker at gå på loppemarked i Tisvilde om lørdagen. Jeg er der ikke hver lørdag, for jeg kommer hjem med alt for mange ting. Men jeg har en fast tradition. Jeg køber en lysestage på loppemarkedet hvert år. Den må godt være grim, men den skal være sjov. Jeg har sat dem alle på en bakke, og det ser altså ret skægt ud med alle de tossede lysestager. Der er også en dame på markedet, der sælger svenske måtter, og hvis jeg trænger til at få skiftet måtter, køber jeg hos hende. Jeg kan godt lide stemningen på loppemarkedet, og jeg møder altid en masse mennesker, jeg kender.

– Jeg er også ret glad for puder. For nylig kom der en ny indretningsbutik i Tisvilde, og jeg stod og kiggede på deres ting. Pludselig hørte jeg min mand råbe fra den anden side af gaden: "Vi bliver skilt, hvis du køber flere puder!" Jeg anede ikke, at han var i nærheden. Folk kiggede noget, ha, ha, og jeg lod være med at købe puder lige den dag.

– Tøj shopper jeg ikke i Tisvilde. Jeg har noget sommerhustøj, som altid er i huset, men jeg er også begyndt at tage lidt tøj med hjemmefra, for ellers når jeg slet ikke at få brugt mit sommertøj. Det er afslappet tøj, løse skjorter, cowboybukser og flade sko. Jeg nyder også bare at stå op og lade være med at putte noget i ansigtet. Jeg har stort set ikke makeup på om sommeren, og det er skønt at slippe for, for på mit arbejde er jeg jo altid stylet.

– Der kan gå op til to uger imellem, jeg vasker hår i sommerhuset. Jeg gider ikke. Så bruger jeg bare tørshampoo. Mit hår bliver faktisk flottere af ikke at blive vasket. Jeg orker ikke at tørre og glatte det. Jeg har mange krøller, og det er ikke så pænt til mig. Jeg føler mig ikke som en gammel dame, men hvis man kigger på dåbsattesten, kan man jo godt se, at jeg ikke er en ung pige længere. Jeg tænker kun over min alder, når nogen på samme alder dør, og så gør jeg ellers, hvad jeg kan for at holde mig i form og spise sundt.

Søde svigermor

– Vi har mange fantastiske minder fra Tisvilde, men der var også en sommer for fem-seks år siden, som var rigtig svær. Min svigermor, Edith, var meget syg, hun lå på hospitalet, og vi kørte frem og tilbage fra Tisvilde hver dag for at besøge hende. Hun døde den sommer, og det var virkelig tough. Torben er enebarn, og min svigermor var meget glad for at komme hos os i Tisvilde. Det var faktisk meget hendes fortjeneste, at vi købte vores første sommerhus heroppe. Hun sagde, køb det, det betyder så meget for jer, og jeg tænker altid på min svigermor, når jeg tænker på Tisvilde. Jeg er ked af, at hun ikke nåede at se vores nye hus i Tisvilde. Jeg var meget tæt på hende. Hun var den omsorgsfulde mor for mig, som min rigtige mor aldrig var, og hun var altid behjælpelig med alt, hvad hun overhovedet kunne gøre for os.

– Min svigermor var fra Odense og havde sommerhus på Næs. Det hus ville hun gerne have givet os, det lå også ud til vandet, men vi var ikke rigtig interesserede i det. Vi ville ikke komme der nok. Heldigvis havde vi sådan et forhold til hende, at vi kunne sige vores mening, og vi sagde lige ud, at vi aldrig ville komme til at bruge det, så det var meget bedre, at hun solgte det og levede af de penge. Min svigermor var også sådan en, der kom med en dug eller noget andet og sagde, vil du ikke have det, det er godt op til sommerhuset. Før i tiden kunne jeg ikke sige nej til den slags, men min svigermor lærte mig at sige fra. Du skal bare sige nej, hvis du ikke vil have det, sagde hun altid, og hun mente det. Det er jeg meget taknemmelig over at have lært.

– Min svigermor var fra Odense og havde sommerhus på Næs. Det hus ville hun gerne have givet os, det lå også ud til vandet, men vi var ikke rigtig interesserede i det. Vi ville ikke komme der nok. Heldigvis havde vi sådan et forhold til hende, at vi kunne sige vores mening, og vi sagde lige ud, at vi aldrig ville komme til at bruge det, så det var meget bedre, at hun solgte det og levede af de penge. Min svigermor var også sådan en, der kom med en dug eller noget andet og sagde, vil du ikke have det, det er godt op til sommerhuset. Før i tiden kunne jeg ikke sige nej til den slags, men min svigermor lærte mig at sige fra. Du skal bare sige nej, hvis du ikke vil have det, sagde hun altid, og hun mente det. Det er jeg meget taknemmelig over at have lært.