Hækl et hyggeligt kludetæppe
SPONSORERET indhold

Hækl et hyggeligt kludetæppe

Du kan lynhurtigt lave et hyggeligt kludetæppe med en kæmpe hæklenål og nogle stofrester. Lav det i skrappe farver eller forsøg med grafiske kontraster. Det kan næsten ikke gå galt.

Foto: Mikkel Adsbøl
10. sep. 2013 | Bolig | BoligLiv

Tæpper og kludetæpper er hotte i boligen som aldrig før. De kan være med til at bløde stilrene møbler lidt op, og kan give et personligt strejf i rummet. Mindre personligt bliver det da heller ikke, hvis du laver det selv. Prøv med dette fine, nemme kludetæppe, som du kan variere i det uendelige.  

Hæklet kludetæppe

Sådan gør du:
Riv rigeligt med stofrester i strimler på ca. 4 cm i bredden. Vi brugte gammelt sengetøj, stofrester og billige ensfarvede metervarer fra Ikea og Stof 2000. Vælg farver, der harmonerer flot sammen, eller skab kontrast med sort og hvid. Dette tæppe er hæklet med stangmasker på en hæklenål str. 15. De første 2-3 runder skal du hækle to masker i en, men langsomt kan du skære ned. Du skal være opmærksom på, at tæppet forbliver plant hele tiden. 

PSSST.. Har du ikke hæklet før? Så tjek hækleskolen her, hvor der også er vejledning til at hækle rundt.  

LÆS OGSÅ: Hækl et stort sengetæppe