Interview med Hella Joof: "Tilgiv dine forældre. De gjorde det så godt, de kunne."

1 Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end alt andet. Vand kærligheden, så den ikke tørrer ud. Og tak for den, hver gang du møder den.

2 Spar ikke på kærligheden. Elsk alt, hvad du kan. Men du må ikke lade som om. Du må ikke handle med kærligheden. Og du må ikke jaske med den.

3 Du skal huske at slappe af. Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tæer i græsset.

4 Tilgiv dine forældre. De gjorde det så godt, de kunne. De var også små børn engang med store knæ og bange øjne. Du får selv brug for tilgivelse, når du en dag bliver mødt af dine egne børns vrede.

5 Du må ikke tage et andet menneskes liv. Selvfølgelig må du ikke det. Men du må heller ikke ødelægge et andet menneskes livsglæde. Du må ikke mobbe og lægge fælder. Og du må ikke glæde dig, når det går andre dårligt. Eller når din veninde har fået en stor røv og forkølelsessår.

6 Du må gerne blive skilt, hvis du har giftet dig med den skrupforkerte. Men hvis du har giftet dig med den rigtige, så prøv at finde kærligheden frem igen. Måske ligger den pakket ned i en kasse med vintertøjet. Måske har du glemt den oppe i sommerhuset. Husk, at nissen flytter med. Så hvis du ikke har fået styr på dine dæmoner i dit første ægteskab, vil du møde dem i dit næste. Og det næste ...

7 Det, der er dit, er dit, og det, der er andres, er ikke dit. Man kan ikke tage noget fra hinanden. Den mand eller kjole eller det job, der gør din veninde lykkelig, vil du slet ikke have. Du vil hellere have din egen mand og din egen kjole og dit eget job. Der er ingen grund til at være misundelig. Der er nok til os alle.

8 Du må ikke bagtale hverken dine venner eller dine fjender. Sig tingene til folks ansigt, men mærk lige først efter, om du er ude i et kærligt ærinde. Hvis ikke, er det tit bedre at tie.

9 Glæd dig over alt det, der er dig. Din krop, din sjæl, din højde, din vægt. Du er præcis, som du skal være. En sjæl i en krop. Kroppen skal du passe på, så sjælen har et godt sted at bo. Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.

10 Husk, at livet er en rejse, og nogle gange ender man i en anden by end den, man havde købt billet til. Så må man anskaffe sig et kort over den nye by og glæde sig over dens floder og tårne og spir. Husk, at livet bliver bedre og bedre for hver dag, der går. Men det er en hemmelighed.

LÆS OGSÅ: ”Giv mig dog for pokker lov til at være middelmådig”

Hella tror på, at vi skal stoppe med at brokke os. I stedet skal vi handle.
"Vi brokker os kun, når vi har et valg, som vi ikke benytter os af. Du brokker dig jo ikke, hvis du ligger og føder et barn. Du skriger, men du ved, at du bliver nødt til at komme igennem det. Du brokker dig heller ikke, hvis du står ude på en gesims, og det brænder inde i lejligheden. Så råber du om hjælp. Du må godt råbe om hjælp, og du må græde og skrige, men du må ikke brokke dig.

Vi bruger brok som en ventil, men vi skal bruge det til handling. Brok uden handling er usundt, for så mister du magten over dit eget liv.

Jeg tror ikke, at folk brokker sig, når de er i livsfare. Man brokker sig ikke i en koncentrationslejr eller i en krigszone, men når man er i sikkerhed. Så begynder man at brokke sig over maden.

Hvis du altid brokker dig og er utilfreds, er der rum i andre menneskers liv, du ikke får lov til at komme ind i. Du kan få lov til at stå ude i entreen, men du kommer ikke ind i hjerterummet, for der gider man ikke have brok og sure miner. Der vil man have øjenkontakt og fællesskab."

Hella tror på, at vi bliver klogere med alderen. Og på en måde også pænere.
"Den periode i dit liv, hvor du har allertykkest hår, de pæneste bryster og en flot talje, og hvor du kan tage et elastikbælte på uden at skulle trække maven ind, er der, hvor der er allermest forvirring og angst inde i hovedet, og hvor du er allermindst tilfreds med sig selv. Det er så barokt, men også heldigt. For tænk, hvis man var allerklogest på det tidspunkt, hvor man også var allerpænest. Så ville man med alderen blive grimmere og dummere, og så var der jo ikke nogen af os, der gad blive gamle. Den smukke pointe er, at du bliver klogere og klogere, mens din krop stille og roligt synker mod jorden og støvet.

Du bliver også tilfreds med ting ved dig selv, du aldrig tidligere har overvejet. "Gud, jeg har sgu da egentlig meget pæne ben min alder taget i betragtning," tænker du måske. Men hvis du sammenligner dine knæ med, hvordan de så ud for 20 år siden, ligner de gamle roer. Du bliver ganske enkelt mere tolerant med alderen."

Hella tror på, at vi kun kan lave om på os selv.
"Hvad er fælles for alle dine relationer? Det er dig selv. Du kan ikke lave om på verden, og du kan ikke lave om på andre mennesker. Det eneste, du kan lave om på, er dine egne tanker og handlinger.

Nogle gange sker der noget slemt, hvor det ikke er din egen skyld. Nej, men det er dit liv, og det er dig, der er kommet i den situation, så det er også dig, der skal løse det. Du kan godt blive kørt ned på cykel, også selv om du havde hjelm på og havde set dig for, og du ikke havde høretelefoner i ørerne. Jeg vil gerne hjælpe dig, og vi tager på skadestuen og ringer til din arbejdsgiver, og jeg skal nok gå ned med skraldet, hvis du har brækket benet. Men du skal selv tage ansvaret for, at du er i den her situation, og du skal selv komme videre på den bedst mulige måde."

LÆS OGSÅ: "Man skal turde opsøge heldet"

Hella tror på, at kærlighed er ligesom hår. Den kan gro ud igen.
"Hvis hårsækken er død, kommer der ikke noget nyt hår. Men hvis hårsækken bare hviler, og man masserer den og smører den med en god salve og tager kosttilskud og vitaminer, kan den godt spire med nyt hår.

Sådan er det også med kærligheden. Måske hviler den bare, fordi I ikke har snakket sammen og haft sex i 100 år. Hvis du er i tvivl, kan du opstille nogle scenarier for dig selv som: "Om fem år bor jeg stadig her sammen med børnene og Thomas." Hvis du er ved at kaste op ved den tanke, er kærligheden måske død. Men prøv så at stille det her scenarie op: "Om fem år bor jeg i en dejlig lejlighed med vestvendt altan med børnene, og Thomas og jeg har en skøn deleordning, og jeg har fået en ny kæreste, og det har Thomas også." Føles det godt? Eller siger du til dig selv: "Aj, aj, aj, har Thomas fået en ny kæreste, aj, jamen skal vi så slet ikke være sammen? Aj, det går ikke." Så hviler kærligheden bare, og så skal du pleje den, så den kan gro igen."

Hella tror på, at karrieren kan vente.
"Kvinder vil have høje uddannelser og en chefstilling med høj løn, og samtidig vil vi gerne gå tidligt for at hente vores børn. Det kan ikke lade sig gøre. Alle mine veninder og jeg siger til hinanden: "Gid vi dog havde været mere sammen med vores børn, da vi kunne dikke dem på maven." Den tid får vi aldrig tilbage. Vi siger aldrig: "Gid vi dog havde arbejdet noget mere."

Det der med at arbejde skal vi nok få indhentet. Der sker ikke noget ved at trække stikket i tre år. "Jamen, så kommer man bagud." Og hvad så? Når man har fået et barn og har lyst til at være sammen med det barn, skal man være det. Det går ikke, at alle de nybagte mødre sidder som jurister med bryster, der lækker, og græder inde i et eller andet ministerium, fordi de skal gøre karriere, for ellers er man en dårlig feminist, mens de i virkeligheden hellere vil være sammen med deres barn."

Hella tror på, at vi skal huske at sige tak og undskyld.
"Hvis du er sådan en, der har mobbet i skolen, må du finde frem til de gamle klassekammerater og skrive et brev, hvor der står undskyld. Du heler dit eget og offerets sår, så de ikke behøver at gå og hade og frygte dig længere. Folk, der er blevet mobbet som børn, bliver tit også mobbet som voksne, fordi de stadig har et åbent sår. Vi mennesker er jo dyr, så når vi ser eller lugter svaghed i form af et åbent sår, går vi til angreb. Derfor er det med at få dem helet.

I gamle dage kunne jeg være uvenner med min kæreste en hel weekend. Indtil søndag, hvor jeg blev liderlig, eller der skulle hentes pizza. Nu lader jeg aldrig solen gå ned over min vrede. Jeg siger undskyld med det samme."

LÆS OGSÅ: Benhård og no bullshit: Kimberley er advokat i Kabul

Hella tror på, at den gode lejlighed kommer til den, der venter.
"Det kan godt være, at du som gravid går over tiden. Men barnet kommer altid ud. Og du får altid en lejlighed. Det kan godt være, at du ikke lige får den gode lejlighed i første omgang, men så får du en anden lejlighed, og på et tidspunkt får du den gode. Men du får altid en lejlighed. Der er ikke noget, der hedder: "Lars fra mat-fys i parallelklassen fik aldrig en lejlighed." "Nej, er det rigtigt?" "Ja, han har aldrig fået en lejlighed." Det har vi aldrig hørt om, og vi har heller aldrig hørt om, at kvinden gik over tid, og barnet aldrig kom ud.

Alting løser sig. Men det er også nemt for mig at sige, for jeg har været her i 53 år. Når du er 20, ved du ikke, at din følelse af dyb, bundløs og uerstattelig sorg over, at du er blevet forladt, går over, og slet ikke, når din mor siger: "Jamen, skat, nu tager du ud at rejse, og så læger tiden alle sår." Men når du bliver 40, ved du, at tiden læger alle sår. Det kan godt være, at du stadig har en smerte et sted inde i hjertet ved mindet om en eller anden, men det er en del af din fortælling, som du tager med dig ud i livet, og som gør, at du bedre kan forstå andre mennesker, der sørger. Jo ældre du bliver, jo mere ved du det."

Hella tror på, at vi ikke kan få det hele.
"Det kan godt være, du siger, at du simpelthen så gerne vil have en kæreste. Men nej, du vil ikke have en kæreste, for du er bange for at åbne dig og blive såret. Du beskytter dig selv, og så kan du ikke få en kæreste.

Det kan godt være, du siger, at du simpelthen så gerne vil have en lederstilling. Men nej, du vil ikke have en lederstilling, for du vil hellere holde meget ferie, passe dine børn og have tømmermænd om mandagen. Du er ikke villig til at ofre det, der skal til. Hvis du virkelig gerne vil have en lederstilling, hvorfor har du så ikke lært at tale ordentligt engelsk og taget den Mini MBA?

Det kan godt være, du siger, at du simpelthen så gerne vil være tynd. Men nej, du vil ikke være tynd. Du vil hellere spise, for du elsker mad.

Mange af os vil jo ikke vælge, vi vil have det hele. Og det kan vi ikke få. Hvis der er noget, du virkelig gerne vil have, skal du finde ud af, hvilke blokeringer der står i vejen for, at du får det. Og ikke noget med at blande alle mulige andre mennesker ind i det. "Jamen, det kan jeg ikke få, fordi hun eller han ..." Det er der ikke noget, der hedder, for det kan vi ikke lave om på. Det er ligesom folk, der siger: "Ved du, hvad vi skulle have gjort?" Der er jeg allerede gået. Jeg er ligeglad med, hvad vi skulle have gjort. Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi gøre ved det nu?"

Hella tror på, at vi skal lytte til vores mødre. Også når de keder os.
"Når din mor ringer og fortæller om kedelige ting, skal du huske, at det er, fordi hun er usikker, og fordi hun elsker dig. Hun kan godt selv høre, at det er kedeligt, det hun siger, men hun kender ikke nogen anden vej. Og når du lægger røret på, har hun det dårligt, og du har det dårligt. Så i stedet for at møde din mor med: "Hvad? Ja. Nej. Det ved jeg ikke!", så mød hende med omsorg: "Er det rigtigt? Nå, har I været på Planetariet? Hvor spændende." Så bliver hendes stemme rolig, og hendes puls falder. Hendes usikre sludder er bare kærlighed, som er faret vild, og som begynder at snakke om, at hun købte den gode ost nede fra ostehandleren. Du gider ikke høre om den, men prøv alligevel, for det er kærlighed, der prøver at komme ud gennem en ost. Lyt, for så bliver hun rolig og begynder at tale om noget andet. Kom din mor i forkøbet, ring til hende lidt oftere, og interesser dig for det, hun fortæller. Så beroliger du hende."

Hella tror på, at vi skal følge efter kærligheden. Melde afbud til festen for at kysse og drikke rødvin.
"Du må tro på, at du nok skal nå dit mål, hvis du handler i kærlighed i alle dine relationer. Nogle gange går det bare lidt langsommere, end hvis du handler med aggression og vrede, fordi det er kæmpe energikilder.

Det er ikke farligt at vente. Der er ikke noget, der løber nogen steder. Nogle gange må du melde afbud til en fest, fordi du bliver nødt til at blive hjemme og passe dit parforhold, fordi I ikke har set hinanden i lang tid, og din mand er helt grå under øjnene, og I bliver nødt til at have en dejlig aften, hvor I kysser og drikker rødvin og godt nok er for trætte til at knalde, men det må I så gøre morgenen efter. "Jamen, så går jeg jo glip af festen?" Ja, men mærk lige efter. Hvor er din kærlighed? Hvor er dit hjerte? Når du ser billederne fra festen på Facebook dagen efter, vil du opdage, at det ikke gjorde noget, at du ikke var der."

Hella tror på, at vi skal turde noget mere. Meget mere faktisk.
"Nogle gange bliver du nødt til at slippe med begge hænder. Det er noget, min mand siger, og det er klogt. Vi slipper alt for ofte kun med den ene hånd, så vi kaster os halvhjertet ud i nye ting. Det er sindssygt angstprovokerende at slippe med begge hænder, men der er aldrig nogen, der har fortrudt det.

"Så gik jeg fandeme ned og sagde op." "Sagde du op?! Men havde du et andet arbejde?" "Nej." "Men hvad så?" "Jamen, det ved jeg ikke. Så gik der nogle måneder, hvor jeg var helt langt ude, men så var jeg i Magasin, og så var der en rodekasse med undertøj, og så fik jeg fat i de samme trusser som min gamle klassekammerat, der lige havde startet et firma, og som havde brug for hjælp."

Det var der ingen, der kunne råde dig til. Det er en tilfældighed, og det er det, der sker, når man slipper med begge hænder.

Du skal ikke være på et arbejde, hvis du hver dag kommer hjem og har ondt i maven og bliver nødt til at spise en pose skumfiduser og drikke fem liter Cocio for bagefter at kaste op, fordi du har et stort hul af sorg indeni. Du skal heller ikke være i et forhold, hvor din mand ikke taler til dig, og dit ansigt bliver helt sammentrukket, når du kommer hjem og stikker nøglen i låsen, og du er lige ved at græde og har varmt spyt i munden. Så skal du slippe med begge hænder. Så skal du sige farvel og tak."

LÆS OGSÅ: "Jeg har opnået en større frihed, fordi jeg ikke har haft børn"

LÆS OGSÅ: "For mig er lykke noget, der kan ramme som et lyn, men også en følelse jeg selv kan udløse"

LÆS OGSÅ: "I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre"