Foto: Ashokaditya Mohanty | Jeg har aldrig forstået, hvorfor jeg blev tiltrukket af en fyr, der var så hensynløs - hvorfor lod jeg mig trække igennem lort?
Eurowoman

"Min første kæreste var kriminel, et røvhul og fantastisk spændende. Derfor faldt jeg for ham"

Min første kæreste var kriminel, et røvhul og fantastisk spændende. Jeg har altid undret mig over, hvorfor en velopdragen, ung pige faldt for ham. Nu går jeg i terapi for at finde ud af det.

Af Sofie Hviid 11.jul.2016 Livsstil

Min første kæreste var alt andet, end hvad min mor håbede, hendes 14-årige datter ville møde. Men jeg synes, han var spændende. Han var et par år ældre end mig og var vild med Tupac. Den amerikanske gangsterrapper var det nærmeste, han kom på et forbillede på det tidspunkt. Som søn af en enlig mor og en ustabil far, der vist nok var halvgangster i Miami, var han en rodløs ung fyr. Han var flyttet hjemmefra som 16-årig, og drev mest af alt forvirret rundt mellem produktionsskole og kriminalitet.

Så kom jeg ind i billedet. En pige, der fik gode karakter i skolen, og som gjorde sit bedste for at leve op til alle de forventninger omverdenen, havde til hende. En god datter, god elev og god veninde. En boglig pige, der allerede vidste, at hun ville være journalist og skulle på gymnasiet og universitetet som det mest naturlige i verden. Et meget umage par, der endte med at være sammen i to stormfulde år.

Jeg kom til at tænke på ham, da jeg for nyligt læste en undersøgelse af, hvorfor kvinder falder for bad boys. For i dag har jeg meget svært ved at forstå, hvad der skete for mig dengang. Hvorfor lod jeg, der gennem min barndom er blevet overhældt med kærlighed og selvtillid, ham ydmyge mig ved at være sammen med mine veninder og vise mine nøgenbilleder frem til hele byen? Hvad fanden skete der?

Studiet, der for noget tid siden gik verden rundt, med overskrifter som Why Women Want to F**k Bad Boys skyder efter min mening helt ved siden af. Forskerne kiggede på, om unge mænd, der ryger og drikker, får mere sex. Og følge studiet, så gør de – og derfor konkluderer forskerne, at det kan være en udmærket parringsstrategi, fordi den slags gør kvinder våde i trussen. Bull shit! Jeg tror ikke et sekund på den konklusion. Kvinder bliver ikke tiltrukket af fulde mænd, der ryger - vi bliver tiltrukket af noget andet, der stikker langt dybere.

I stedet ringede jeg til Frej Prahl, der er psykolog og parterapeut. Jeg spurgte, om han var frisk på at grave sig ned i min psyke og finde ud af, hvorfor jeg – og mange andre kvinder - på et tidspunkt i deres liv, har været tiltrukket af mænd, der på den ene eller anden måde er lidt småfarlige. Og det var Frej frisk på – og den ene times terapi viste sig at blive noget af en øjenåbner. I virkeligheden handler kvinders fascination af bad boys om helt fundamentale følelsesmæssige mekanismer, som har formet mange kvinders liv. I virkeligheden handler det om, hvad det vil sige at være pige, kvinde og menneske i vores samfund.

Et af de få billeder, jeg har af mig selv fra den tid, hvor vi var kærester. Billedet er fra 1998. 

Det forbandede hensyn
- Fortæl mig om din barndom, er det første Frej Prahl siger, da jeg har sat mig i stolen på hans kontor i Center for Familieudvikling i indre København.

Jeg går i gang med at fortælle om mine forældre, der blev skilt, da jeg var omkring fem år. Jeg fortæller ham, hvor svært det var at se min mor blive så ked af det, som hun blev. Og hvordan jeg gjorde mit bedste for at trøste hende, når hun var ked af det.

Jeg fortæller ham, at jeg ikke helt kan huske, at jeg selv var ked af det, men at min mors tårer stadig står lysende klart. Hvordan jeg forsøgte at holde om hende, hver gang hun var ked af det. Og hvordan jeg en dag bare gik fra hende, mens hun græd. Den episode har plaget mig lige siden, fordi jeg ikke kunne rumme hendes tårer.

- For helvede Sofie – det der er jo helt centralt!

What - forklaringen på hvorfor halvkriminelle mænd virkede tiltrækkende på mig handler i virkeligheden om, at jeg prøvede at trøste min mor? Det fatter jeg ikke. Men lige der – 8 minutter inde i min livshistorie - fandt Frej en brik, der med psykologens øjne har haft afgørende betydning for, hvem jeg er. Frej mener nemlig, at jeg som så mange andre skilsmissebørn forsøgte at påtage mig en rolle, som jeg ikke kunne. Børn kan ikke trøste deres forældre, det er en naturlov. Og Frej mener, jeg har lært mig selv, at være opmærksom på min mors behov, fordi jeg var nervøs for, at hun skulle gå i stykker.

- Du har jo gjort noget, du ikke kunne. Du har prøvet at tage ansvar for din mor ved at trøste hende. Men et barn kan ikke trøste en mor. Det er ikke dit ansvar. Men det gør vi jo som børn, fordi vi gerne vil gøre det så godt som muligt.

Okay, det giver mening. Men hvor kommer mine kærester så ind i billedet?

- Et barn, der har taget så meget hensyn og holdt vejret for at holde mor oppe, bliver jo sindssygt fascineret af den der rå hensynsløshed. Alle de pæne drenge omkring dig minder dig om alt det, du er ved at brække dig over inde i dig selv. Du har nået en smertegrænse. Du længes efter at bryde ud, og det taler han direkte ind i. Han var det, du længtes efter i dig selv. En brutal mand, der siger fuck det!

LÆS OGSÅ: Nu forstår jeg, hvornår nogle mænd er frygtelige datere

Masochisten i os alle
At kvinder tænder på dominerende og hensynsløse mænd blev cementeret for et par år siden, da Fifty Shades of Grey fik kvinder i hele verden til at fantasere om en fiktiv, magtliderlig og mildest talt syg mand ved navn Mr. Grey. Når kvinder tænder på at blive bundet, undertrykt seksuelt eller lader sig selv være i en underdanig position, kan det i virkeligheden handle om et behov for frihed fra de hensyn, man ellers føler sig bundet af, forklarer Frej:

- Hvis man er en type, der følt sig enormt bundet i sin opvækst, kan der være noget frigørende i at lade sig binde frivilligt. Jeg vælger, at du gør de her ting imod mig.

Den slags fantasier og behov handler også om vores kulturelle og historiske rolle som kvinder, mener Frej. En god pige har nemlig været betragtet som en sød og ordentlig pige. I mange år har kvinderollen været klart defineret som blid, mild og omsorgsfuld. Psykoterapeuten Freud kaldte endda kvinder med stærke følelser for hysteriske.

Selvom verden ser anderledes ud i dag, og kvinder bliver præsidenter og maskinmestre, så ligger der en kulturel arv, de færreste kan fornægte. At det er rigtigt kan vi se hver gang debatten om, hvorvidt kvinder har et særligt omsorgsgen, kommer op. I 2016 er det fortsat legitimt at tale om, at kvinder er mere tilbøjelige til at vælge at skrue ned for karrieren og tage sig af deres børn – fordi de er kvinder.

De fleste forældre og pædagoger gør ubevidst forskel – piger får fine dukker og bliver ikke opfordret tit at kravle helt lige så højt op i træerne som deres brødre. Vi bliver altså socialiseret til at være omsorgsfulde og ordentlige. Der er ikke tale om samtlige individer med XX-kromosomer på kloden, men helt generelt kan man se, at kvinder bliver belønnet for at være søde og pæne i højere grad end mænd. Heri ligger en stor del af forklaringen på vores tiltrækning til de hensynsløse bad boys. Fordi de repræsenterer noget af det, vi savner i os selv, mener Frej Prahl.

For lige at få en second opinion ringer jeg til psykolog Vitha Weitemayer, der beskæftiger sig med kvinder og deres kærlighedsliv i sin praksis. Hun har selv været tiltrukket af bad boys – og kender udmærket fænomenet fra sin terapi. Grundlæggende er hun fuldstændig enig med Frej:

- Vi bliver draget af mødet med det tabte i os selv. De sider af os, som vi har været nødt til at tilsidesætte. Og en stor del af vores identitet som kvinder handler om at give omsorg – og det har formet synet på, hvad en kvinde er og skal være. Man kan næsten sige, at jo sødere en pige er, jo mere vil hun være draget af bad boys.

LÆS OGSÅ: Derfor holdt han op med at skrive

Råb og slå i bordet
Vi er komplekse væsner – og Frej Prahls analyse af mig og min barndom handler selvfølgelig ikke kun om min tiltrækning til halvkriminelle mænd. Han mener nemlig, at mit forsøg på at tage mig af min mor kan forklare mit behov for at tage hensyn til andre mennesker hele tiden:

- Min erfaring er, at alle der har stået i en lignende situation, hvor de har følt et behov for at have antennerne ude i forhold til en mor eller far, får de samme konsekvenser. Hver eneste gang, du har mærket vrede, din indre "bad girl", har din frygt for, om mor mon går stykker, formentlig holdt din vrede tilbage.

Rigtig mange kvinder har ligesom jeg lært, at det med at være vred, råbe og stå fast på vores egne behov uanset konsekvenser, ikke har ført noget godt med sig. Og hvis man så har haft en skilsmisse eller andre udfordringer med i bagagen, er man måske blevet endnu mere skolet til at vise hensyn. Men ifølge Frej er idealet, at vi får forenet de to sider i os selv. Den omsorgsfulde moder og den hensynsløse Mr. Grey (mindre kan også gøre det...). Han mener, vi som mennesker er kommet til et sted i vores udvikling, hvor vi er klar til at arbejde med de her ting. Han giver mig derfor lektier med hjem, inden jeg går fra hans kontor, så jeg kan arbejde videre selv:

- Næste gang du kan mærke, at du er vred, så giv din vrede et udtryk. Vreden er ikke i sig selv forkert. Så længe vi husker at være vrede fra vores egen banehalvdel. Knyt hænderne, hæv stemmen, mærk din vrede. Sig til dig selv, at det er okay. Og gør det gerne sammen med din kæreste - sig han skal hjælpe dig med at komme videre med det her. 

Bryd mønstret
Jeg kan stadig blive draget mod mænd, der er rå og hensynsløse, men jeg når i dag at slå bremserne i, inden jeg bliver fanget ind. Min nye kæreste er et af de mest hensynsfulde mennesker, jeg har mødt, der anstrenger sig hver eneste dag for at gøre mig glad.

Inden jeg besøgte Frej Prahl, vidste jeg godt, at mine forældres skilsmisse har påvirket mig - men jeg havde ingen anelse om, hvor meget. At mit store behov for at prøve grænser i det meste af min ungdom formentlig kan spores tilbage til den tid, hvor jeg forsøgte at kompensere for min mors tab og sorg. Med Frejs analyse har jeg forstået en brik i min egen historie, der i den grad hjælper mig til at forstå en del af min egen udvikling. Jeg kan se på mine ungdomsår og noget af alt det, jeg har lavet, med nogle andre - måske lidt mere forstående - øjne. Min indre bad girl skulle åbenbart ud - og det kom hun så gennem de mænd, jeg fandt. De viste mig en anden verden, som repræsenterede noget, jeg savnede i mig selv.  

Vitha Weitemayer har også brudt sit mønster og falder ikke længere for hensynsløse mænd. Og hun mener, at der er håb for os alle:

-Min erfaring er, at vi bliver ved med at møde de her ting, indtil vi har forstået det.

Jeg tror, jeg har udlevet min bad girl - det er i hvert fald lykkes mig at finde verdens mest hensynsfulde kæreste, der er alt, hvad min første kæreste ikke var


Henter...