Forkert Oscar-vinder
SPONSORERET indhold

Oscar-historiens største brøler blev begået i nat

Der skete det, der bare ikke må ske, og det var temmelig tåkrummende.

Af:: Mi Skjold brix Foto: All Over Press
27. feb. 2017 | Livsstil | Eurowoman

Det største succeskriterie for et Oscar-show må som minimum være at udnævne den korrekte vinder. Men selv i store, internationale awardshows kan der ske fejl. Det kunne seerne erfare, da årets Oscar-show rullede over skærmen live i nat dansk tid.

Her blev den forkerte vinder af årets film kåret, da "La La Land" blev kaldt op på scenen af Faye Dunaway til stor jubel og hujen fra publikum.

I ca 45 sekunder fik "La La Land" og holdets producere lov at bære den fornemme titel som vindere af bedste film, før showets vært Jimmy Kimmel rettede op på fejlen til stor forvirring for publikum i salen. Først efter flere gentagende forsikringer om, at det altså var "Moonlight", der var den retmæssige vinder, begyndte bifaldet så småt.

Forklaringen på, hvordan det kunne gå så galt, lyder på, at Warren Beatty og Faye Dunaway simpelthen fik kuverten for bedste kvindelige hovedrolle med på scenen, som Emma Stone tidligere på aftenen havde vundet for sin rolle som Mia i La La Land, skriver Politiken.