Her er Pernille Teisbæks bedste tips til Paris
SPONSORERET indhold

Her er Pernille Teisbæks bedste tips til Paris

Pernille Teisbæk guider dig til sine favoritter i Paris.

Foto: Sascha Oda
20. nov. 2015 | Livsstil | Eurowoman

Hun elsker Louis Vuittons oprindelsesby mindst lige så højt som modehuset. Her er Pernille Teisbæks favoritspots i Paris.

Hotel Costes
Altid et herligt sted at besøge under modeugerne pga. den vilde stemning. Så sidder Kim Kardashian her og Rod Stewart der. Jeg holder stort set alle mine møder på Hotel Costes. Det er nice til morgenmad eller bare at droppe ind og få en citron pressé og en kop kaffe. Hotelcostes.com

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: "Siden jeg var helt lille, har jeg været draget af Louis Vuitton"

Café Charlot
Den evigt pakkede yndlingsrestaurant i Marais, hvor man kan smutte forbi til en uformel middag eller et glas vin udenfor. Det er på ingen måder prætentiøst, og det kan jeg godt lide. Her spiser jeg altid efter Saint Laurent-showet. Cafecharlotparis.com

Les Arpenteurs
Stort udvalg af fotobøger, også de sjældne, som jeg bruger som inspiration til mit arbejde. Jeg nyder også at samle inspiration på nettet og gaden, men jeg elsker bare gamle fotobøger. Arpenteurs.fr

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: Sådan gik hun fra tandlægestuderende til trendsætter

Archi Noire
Megafed interiørbutik med vintage-sager fra 30'erne til 80'erne. Jeg finder altid en sjov lille dimseting til rimelige priser. Det er de ting, der gør et hjem mere personligt. Archi-noire.fr

Caviar Kaspia
Legendarisk restaurant, som oser langt væk af fransk overklasse. Det driver ned ad væggene med slibrige historier, for her er en luksuslækker og intim stemning. Fiskeretterne er fænomenale, og du kan få kaviar i alle afskygninger. Ligger nær Place Vendôme, som er tæt på, hvor jeg bor under modeugerne. Caviarkaspia.com

Le musée du quai Branly
Det er vigtigt, at man får kultur i blodet, når man er i Paris, så det ikke kun er shopping og mad, det drejer sig om. Le musée du quai Branly har ofte fede udstillinger og skøn arkitektur. Jeg går altid ind på Vogue.fr, inden jeg lander, for at tjekke op på udstillingerne i byen. Quaibranly.fr

Tuileries-haven
Verdens smukkeste have, hvor jeg ofte starter min dag med en løbetur for at rense hovedet og se Paris mennesketom og ren. Haven er et fristed i hele den her travle by, og det er altid dejligt at starte sin dag med grønt for øjet.


LÆS OGSÅ: 5 tips til en budgetvenlig weekend i Paris, du ikke får andre steder

LÆS OGSÅ: Få Isabel Marants 5 bedste tip til Paris

LÆS OGSÅ: Majse Njor guider dig til Mallorcas charmerende lillebror: Menorca