Erica Jong
Foto: Getty Images, Polfoto | Erica Jong vil gerne fortælle verden, at livet ikke slutter, når man bliver bedstemor. Vi drømmer om at være lige så cool som forfatteren, når vi runder 73 år.
Eurowoman

Interview med Erica Jong

"Hvad er det med den her vanvittige måde, vi altid dømmer kvinder på? Det er jo sindssygt”

Spørg din mor, hvad ‘det gnidningsløse knald’ er,og hun vil svare Erica Jong. De fleste kvinder, der var unge i 70’erne, har læst forfatterindens debutroman Luft under vingerne om en ung kvindes seksuelle udfoldelser, og siden har mange generationer taget den til sig. Jongs seneste roman handler også om sex – nu for modne kvinder. Vi ringede til den 73-årige forfatterog blev belært om seniorsex, jagten på evig ungdom,og hvorfor vi skal stoppe med at kritisere hinanden.

Af Stinne Kaasgaard 09.maj.2016 Livsstil

- Hvad i alverden skulle der være galt i det? Hvad er det med den her vanvittige måde, vi altid dømmer kvinder på? Det er jo sindssygt.

Det må være nogenlunde sådan, det føles at få en mindre skideballe af en verdensberømt forfatter. Men på den anden side. Det er egentlig meget rart, at Erica Jong endelig lyder lidt oprørt på telefonforbindelsen fra New York. Efter hun i løbet af de første fem minutter har liret et par autopilot-svar af om sin nye bog Vingeskudt, der for nylig udkom på dansk, er det befriende at høre den 73-årige og tydeligt medievante forfatter hidse sig en smule op. Så er vi ligesom i gang. Og at dømme efter tonefaldet er vi ved sagens kerne.

Vi taler om kvinders udseende, og jeg har netop spurgt, om hun ser noget galt i, at kvinder, i langt højere grad end mænd, får foretaget kosmetiske indgreb i bestræbelsen på at se unge ud længst muligt. I Vingeskudt fortæller den 60-årige hovedperson, Vanessa, i detaljer om, hvordan hun i sine yngre år fik foretaget en plastikoperation. Et kvinderitual på linje med omskæring, opbundne fødder, fiskebenskorsetter og slankeundertøj, som Erica Jong skriver i bogen.

LÆS OGSÅ: Erica Jong: "Jeg kunne aldrig forestille mig at gå op i likes"

- En mand kan ligne en på 100 år, være impotent og natteblind og stadig finde sig en yngre kvinde, der aldrig er kommet over farmand. En kvinde derimod skal bare være glad for at kunne gå i biografen eller til bingo med en anden gammel kælling, siger Vanessa i bogen.

Erica Jong har aldrig lagt skjul på, at hun selv har fået en enkelt ansigtsløftning, da hun var yngre. Så sent som i efteråret sagde hun fx til The Guardian:

- Der var et tidspunkt, da jeg var i 50'erne, hvor jeg så mig selv i spejlet, og pludselig stirrede min fars tante tilbage på mig (...) Så jeg besluttede at få en (operation, red.). Jeg var meget tilfreds med resultatet.

Hendes budskab er klart. Vi skal holde op med at blande os i de valg, vi hver især træffer, når det handler om vores udseende.

- Vi er nødt til at stoppe det her orgie af kritik af kvinder. Som kvinde bliver du dømt fra alle sider hele tiden, uanset om du laver om på dig selv eller ej. Vi bliver dømt på vores udseende, vores ægteskaber, vores skilsmisser. Det er den største fælde, kvinder er fanget i, siger Erica Jong til Eurowoman.

Og det er ikke kun mænd, der dømmer kvinder.

- Kvinder kritiserer andre kvinder hele tiden. Der findes kvinder, der ikke laver andet end at kritisere andre kvinder. De gør det pga. usikkerhed, had, konkurrence etc. Og sådan har det altid været.


Legendariske Erica Jong anno 1980. Her signerer hun bogen Fanny i New York.

Lykkeligere med alderen
Det er ellers ikke, fordi Erica Jong synes, at vi skal hylde ungdommen frem for alderdommen. Faktisk handler hendes seneste bog, hvis engelske titel Fear of Dying er ironisk ment, om det stik modsatte. Nemlig om, at der stadig er et liv efter de 60 år.

- Jeg har altid ønsket at skrive en bog om en ældre kvinde og konflikten ved at være en ældre kvinde. Jeg vil gerne have kvinder til at forstå, at det er ok at blive ældre. At det faktisk kan være smukt, og at de stadig kan have et fantastisk liv og sexliv, siger hun.

Hvordan har du det selv med at blive ældre?

- Det afhænger af mit humør, ha ha ... Nej, faktisk synes jeg, at det kan være vidunderligt at blive ældre. Du opnår en langt større sindsro, og jeg er helt klart blevet lykkeligere med alderen. Jeg hviler mere i mig selv. Og sådan tror jeg, at mange har det.

LÆS OGSÅ: Hanneli: "Fuck jer, I forstår ikke, hvor cool jeg er"

Når hun alligevel ikke synes, at der er noget galt med plastikkirurgi og andre foryngende indgreb, fx fil-lers, er det, fordi hun grundlæggende mener, at mænd og kvinder bedømmes vidt forskelligt af samfundet.

- Vi kvinder bliver konstant bedømt på vores udseende. Det gør mænd ikke. Og så længe, vi gør det, vil vi føle, at vi er nødt til at være så smukke som overhovedet muligt og dermed se yngre ud, end vi er. Men mange kvinder tør ikke tale højt om, at de får ting lavet, og netop af den grund synes jeg, at vi skal tale mere om det, siger hun.

- Hvor gammel er du, spørger hun mig.

- 32, svarer jeg.

- Er du tilfreds med den måde, du ser ud på?

- Nogenlunde, njaah, både-og, er mit lidt uldne svar, men jeg fornemmer, at Erica Jong allerede er sikker på, at svaret er nej, så hun taler ufortrødent videre:

- Kvinder er aldrig tilfredse med den måde, de ser ud på. Det tror jeg aldrig, vi bliver. Vi er alt for bevidste om vores udseende og aldringsproces. Du kan tage en beslutning om ikke at være slave af det, men det er svært. Vi er fanget af det på så mange planer. Det er et af de problemer, vi endnu ikke har fået løst, når det kommer til ligestilling mellem kvinder og mænd, siger hun.

Hun gentager disse sætninger i forskellige variationer adskillige gange i løbet af interviewet:

- Vi er kun nået til begyndelsen i kampen for kvinders rettigheder. Vi har endnu ikke fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. I hvert fald ikke i USA. Det vil tage lang tid, før kvinder og mænd er ligestillede.

Hvor ser du, at man gør forskel på kønnene i dag?

- Se på Hillary Clinton. Hun er den mest erfarne og den af alle kandidaterne, der er mest parat til at blive præsident, men hun bliver konstant kritiseret. Man skulle tro, at vi var nået til et sted i historien, hvor alle kunne se, at hun er den mest kvalificerede, og alligevel finder folk en million grunde til at kritisere hende, også for hendes hår og tøj, siger Erica Jong.

Men er vi slet ikke nået længere i dag, hvad angår ligestilling, end da du var ung?

- Ikke meget. Vi har opnået nogle ting, fx i forhold til løn, men kvinder bliver grundlæggende stadig ikke set som ligeværdige i vores samfund. På det område synes jeg ikke, det er anderledes i dag end dengang.

Erica Jong bliver pludselig lidt stille i den anden ende af røret, og endnu engang er det hende, der stiller mig spørgsmål:

- Er det deprimerende for dig at høre? spørger hun, pludselig helt empatisk.

Ja, må jeg erkende. Det er da mildt sagt deprimerende, at ikke engang Erica Jong, en pioner for feminismen, og hvis titler fylder vores mødres bogreoler, er så pessimistisk i 2016.

- Vi mangler stadig at frigøre kvinder fuldstændigt, siger hun igen.

Men har kvinderne ikke også selv et ansvar for, at vi ikke er nået længere?

- Lad være med at give kvinderne skylden!

Erica Jong skruer igen bissen på.

- Det er ikke kvindernes skyld, og det har det aldrig været. Det er historien, der bærer ansvaret for, at der er forskel på mænd og kvinder.


Erica Jong er glad for hunde. Det er den fiktive karakter Vanessa i hendes seneste bog Vingeskudt også. Faktisk handler et helt kapitel bare om hunden. Men det er ikke kedeligt af den grund.

Sex siger alt – og dog
Forskellen mellem kønnene er særlig tydelig, når det kommer til seksualitet, mener Erica Jong. Og det er også temaet for hendes nye bog.

- Det er, som om kvinder ikke har ret til at have en seksualitet, når vi når en vis alder. Vi bliver set som nogen, der bare burde gå på pension og blive bedstemødre. Sådan ser man ikke på mænd, for en ældre mand bliver stadig opfattet som attraktiv. Jeg vil gerne bidrage til at give kvinderne retten til at have en seksualitet i hele deres liv, siger hun.

Det er ikke ligefrem nyt for Erica Jong at bruge seksualitet som katalysator for at tale om feminisme. Da hun i 1973 brød igennem med romanen Luft under vingerne, som handler om den 29-årige hovedperson Isadoras seksuelle eskapader, blev hun anset for at være stærkt kontroversiel med sine meget direkte beskrivelser af kvinders seksualitet. Ikke mindst blev Erica Jong kendt for opfindelsen af begrebet The Zipless Fuck, på dansk det gnidningsløse knald. Den tilfældige, uforpligtende sex, som hovedpersonen Isadora eksperimenterede med i den første bog.

Isadora optræder i forfatterens nye bog som veninde til hovedpersonen Vanessa, og sex fylder stadig hos de to veninder. Vanessas sexliv er så godt som gået i stå med den 15 år ældre ægtemand, så hun jagter en uforpligtende affære på nettet, mens Isadora fortæller, hvordan hun har ladet sig forføre som sexslave i Paris helt a la den franske erotiske klassiker O's historie fra 1954 iført sort fløjl og maske, mens hun fik stukket små sølvnåle i sig.

- Seksualiteten er en enorm kraft i vores liv. Vi tager så mange beslutninger, der er baseret på vores seksualitet, siger Erica Jong.

Alligevel er hun enig med Isadora, som i bogen fortæller, at sex er nødt til at være en privatsag, da det ellers vil blive misforstået, og at hun derfor aldrig har skrevet om det (karakteren Isadora er også forfatter).

- Hvis jeg skrev det her, ville jeg blive overfaldet af folk med dumme spørgsmål som: "Du mener altså, at kvinder ønsker at blive domineret?" Eller: "Hvad betyder det for feminismen?" Det handler jo ikke om politik. Vi udlever vores fantasier i privatlivet, og de skifter hele tiden. Det, der fungerer for os på ét tidspunkt, fungerer måske ikke på et andet, siger Isadora i bogen.

Erica Jong supplerer:

- Jeg synes ikke, at sex skal være noget, der definerer os som mennesker. Jeg synes, det har stor betydning for vores liv, men det er ikke det eneste, der definerer os.

Hun skelner i det hele taget meget mellem fantasi og virkelighed og har også tidligere givet udtryk for, at mange mennesker har misforstået, hvad hun egentlig mente, da hun talte om det gnidningsløse knald.

- Det gnidningsløse knald er et ideal og en fantasi. Men fantasier er ekstremt vigtige, siger hun.

Hvor mange gnidningsløse knald, hun selv har haft, vil hun ikke ud med, men hun har engang sagt, at hun aldrig selv har prøvet det, da hun netop ser det som et ideal. Derimod har hun dyrket parforholdet ad flere omgange. Fire for at være helt præcis. Den seneste mand, Kenneth David Burrows, har hun været gift med siden 1989.

Men hverken hendes egne skilsmisser eller den generelt høje skilsmisseprocent i dag giver hende søvnløse nætter af bekymring, og hun mener ikke, at vi kæmper for lidt for parforholdet i dag.

- Ingen har nogensinde taget højde for, at vi lever meget længere, end vi gjorde før i tiden. Den person, du forelskede dig i, da du var i 20'erne, er ikke nødvendigvis den rette for dig, når du er 60, siger hun.


Erica Jong havde god grund til at smile i 70'erne efter gennembruddet med den dengang kontroversielle roman Luft under vingerne fra 1973.

Opgør med supermødre
Det er ikke kun i forhold til sex og parforhold, at Erica Jong har markeret sig igennem årene. Hun har også blandet sig i debatten om moderskab, som de senere år igen er blusset op. I essayet Mother Madness, som blev bragt i Wall Street Journal i 2011 (og blev gengivet på dansk i Politiken), gav hun udtryk for sin foragt for det, hun kaldte 'moderkulten', hvor mange mødre i dag i hendes øjne gør deres børn til statussymboler og dyrker stofbleer, samsovning, langtidsamning og hjemmelavet økomad til baby.

"Det er et fængsel for mødre og et lige så stort tilbageslag for kvinders frihed som antiabortbevægelsen," skrev hun.

Hvorfor er det et problem, at nogle kvinder vælger at ofre alt for moderskabet?

- Problemet er jo, at du ikke kan dedikere dig selv til moderskabet hele dit liv, for børnene bliver jo store. Du er meget nødvendig i bestemte perioder af dit liv, men det er ikke hele dit liv.

Erica Jong er klar over, at mange moderne forældre føler sig fanget mellem børnene og kravene fra arbejdsmarkedet, og hun er da også forstående over for det dilemma.

- Jeg synes, det er et stort problem. Vi er nødt til at løse det problem både for kvinders og mænds skyld. Vi har brug for mere hjælp i hjemmet, vi har brug for større forståelse for de udfordringer, kvinder står overfor, og vi skal have noget mere fleksibilitet fra arbejdspladserne, siger hun til Eurowoman.

I Vingeskudt har hovedpersonen Vanessa en voksen datter fra et tidligere ægteskab, lige som Erica Jong selv har datteren Molly Jong-Fast fra sit tredje ægteskab. Begge mødre, den fiktive og den virkelige, har tætte relationer til deres døtre. Og selv om Erica Jong ikke giver meget for den ekstreme dyrkelse af moderskabet, erkender hun, at det har været svært at satse på karrieren uden at gå på kompromis med rollen som forælder.

- Det er ekstremt hårdt at gøre begge dele og gøre dem godt. Man er nødt til at være til stede begge steder. Men jeg har heldigvis et meget tæt forhold til min datter og mine børnebørn i dag, thank God!

Det er ikke kun i mor-datter-relationen, at man aner paralleller til Erica Jongs eget liv. Det gælder også hovedpersonens døende forældre og mandens hjerteanfald, som lå tæt op ad begivenheder i hendes eget liv, da hun skrev bogen. Hun er da også tidligere blevet kritiseret af bl.a. sin søster for at lade en karakter i Luft under vingerne være inspireret lige rigeligt af netop hende.

Hvor går grænsen for, hvor tæt du vil gå på dig selv og dine nærmeste i dine bøger?

- Det tror jeg ikke, at nogen forfatter vil afsløre. Alle romaner er til en vis grad selvbiografiske. Men jeg har aldrig spurgt om andres godkendelse af det, jeg skriver. Det skal man ikke som forfatter, siger hun.

For en forfatter som Erica Jong, hvis første bog fik så stor succes, er det svært nogensinde at løfte arven efter den. Vingeskudt blev ellers lanceret som en opfølger til Luft under vingerne, selv om hun har udgivet adskillige bøger i mellemtiden. Men måske for at undgå sammenligning optræder hovedpersonen Isadora fra den første bog kun som biperson i den seneste. Alligevel har sammenligningen været uundgåelig for mange anmeldere, og Vingeskudt har da også fået en blandet modtagelse. Men det er ikke det afgørende for Erica Jong.

- Jeg har altid haft et ønske om at skrive de bøger, som ikke allerede var skrevet til kvinder, og var meget overrasket over, hvor stor indflydelse Luft under vingerne fik. Der er så mange mennesker, der identificerer sig med den. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at inspirere kvinder. Det har altid være mit mål som forfatter: At vise kvinder, at livet kan være større, end de tror. Det er mit højeste ønske.

LÆS OGSÅ: "Når folk bliver forargede over mine vovede billeder, lægger jeg et topløst billede op"

LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke prale af en numse som Kardashian, er jeg så ikke en rigtig kvinde, eller hvad?"

LÆS OGSÅ: De 11 lækreste mænd på instagram med kaffe 


Henter...