sponsoreret indhold
Winefamly.dk skærer butik og importør væk, så vi kan købe lækker vin til kostpris.
SPONSORERET indhold

Hvad skal far have i fars dags-gave? Få en vin-connaisseurs 5 bud!

Thomas Pedersen (øverst til venstre) er ægte vin- og spiritus-connaisseur, entreprenør og en af mændene bag Winefamly.dk. Få her hans fem foretrukne bud på fars dags-gaven.

26. maj. 2017 | Livsstil

Thomas Pedersen er ikke kun god til at spotte en god vin. Han kan også spotte en god forretning. Det har han bevist som stifter af bl.a. webbureauet MCB, online-aktionssiden Odendo og Danmarks største vinbutik VildMedVin, der for længst har tjent ham den første million (og sikkert også et par stykker mere efterfølgende).

Sammen med tv-kok Thomas Herman, tele-millionær Morten Strunge samt tidligere Mofibo-direktør Rasmus Jensen har han nu skabt et koncept, der forener god forretning og god vin. Winefamly (ja, uden i) er nemlig et koncept, der vil disrupte hele vinbranchen ved at skære importør og butik ud af ligningen, så blot vinbonde og forbruger står tilbage. Det betyder helt konkret, at du eller din far som medlem af Winefamly kan købe god vin, gin og rom til kostpris – altså den pris, det ville have kostet, tog du selv ned til det franske vinslot og købte vinen direkte af vinbonden.

- I Winefamly koster et abonnement 75 kr., og så går vi ud og køber vine fra de vinbønder og områder i verden, vi ved producerer de allerbedste vine. Den pris, vi betaler for vinene, betaler abonnenterne også, så vores forretningsgrundlag er i grunden bare det, vi får ind i abonnementer," forklarer Thomas Pedersen om Winefamly, der i skrivende stund har over 6.000 abonnenter, og tallet er støt stigende.

Succesen, mener Thomas Pedersen, skal ses i lyset af sitets koncept transparens – både i forhold til vinbranchen og de faktiske vine. De over 6.000 medlemmer fungerer nemlig også som 6.000 individuelle anmeldere. Har din far fundet en vin, han kan lide, kan han følge andre vinelskere, der har liket den samme vin som ham, og dermed få indsigt i andre vine, der potentielt også er lige ham.

Det er i den ånd, vi her har bedt Thomas Pedersen give sit bud på fem flasker, han mener ville være oplagte fars dags-gaver.

1. En Lagone - Medlemmernes fortrukne

- Som medlemmernes foretrukne har vi udvalgt den til fars dags-pakken, og jeg må sige, at det lige nu er min favoritvin til prisen. Jeg har decideret bestilt to paller hjem af samme bare til fars dag-kampagnen. Det er en super-toscaner, hvor man tydeligt kan smage denne her toscanske vinstil, mens den så samtidig har noter af det franske Bordeaux-område. Den passer bare så godt til det norditalienske køkken, alt imens den også går rigtig godt sammen med noget kraftigere kød eller grill her til sommer.

2. Duckhorn – Obamas fortrukne

- Jeg er så superstolt over, at vi har Duckhorn repræsenteret i vores sortiment. Vinene sætter standarden for finere amerikanske vine. Da Obama i sin tid blev indsat som præsident, var det med Duckhorn i glasset. Det er et kæmpe brand, og lige nu er amerikanske vine det helt store. Der er selvfølgelig forskelle i kvaliteten og prisen, men lige meget hvilken Duckhorn du giver far, så får han en vin, der er i en klasse for sig selv.

3. Feudo Italia, Chardonnay – Sommerterrassens fortrukne

 - Det her er den slags vin, der skal serveres på terrassen på en dag som i dag (skyfri himmel med en temperatur, der er tættere på 25 end 20 grader, red.). Den kan også bare agere velkomstdrink. Serverer du sådan en kvalitets-Chardonnay som Feudo Italia'en, der bobler lidt og har en diskret smag af hyldeblomst og melon, så er det næsten lige meget, hvad selve menuen står på.

4. Monkey 47 – Vanvittig populær = Vanvittig god 

- Winefamly handler ikke kun om kvalitetsvin. Vi gør os også i kvalitetskaffe, rom og gin, og jeg kan ikke snakke om gin uden at nævne Monkey 47'eren. Det er en vanvittig populær gin hos os af den simple grund, at den smager vanvittig godt. Navnet kommer af, at den er brygget på 47 forskellige håndplukkede og smagsgivende ingredienser, og jeg må tilstå, at jeg lige for tiden selv har en svaghed for Monkey 47.

5. Champagne Brimoncourt, Blanc de Blancs – Bedste champagne til prisen 

 - Det er en unik champagne og helt klart en ønskværdig fars dags-gave. Traditionelt set er champagne lavet på tre forskellige druer – to rødvinsdruer og én hvidvinsdrue. Men med Blanc de Blancs er det kun den hvide Chardonnay-drue, der er anvendt. Det giver en cremet, fyldig og ekstremt lækker champagne. Robert Parker (en af de mest velansete vinanmeldere i verden, red.) gav den 91 point ud af 100, hvilket er totalt uhørt. Jeg kan næsten ikke mindes, at han har givet den karakter før til den pris. Sjovt nok gav vores medlemmer den 88 ud af 100 point. Men det synes jeg jo egentlig bare er meget fedt. At det ikke handler om, hvad den fine vinanmelder mener, men hvad vi, os almindelige, der elsker champagne, mener.

Læs mere om Fars dag-tilbudet her