Ida Wohlert modtog en dag et meget mærkeligt tilbud i et brev

Hvilke vendinger bruger du lidt for ofte?
– Jeg sagde altid "Vi ses på den anden side", fordi vi på "Go' Morgen Danmark" bliver brudt op af nyhederne. Men så fik jeg en dag den mest rørende henvendelse fra en kvindelig seer, der beskrev, hvor oprigtigt ked af det hun blev, hver gang jeg sagde det, for det fik hende til at tænke på sin afdøde og højtelskede mand. Hun bad mig inderligt om at lade være med at sige det. Siden dengang har jeg ikke brugt det, men jeg havde slet ikke tillagt det den værdi, der ligger i det.

Hvornår er du helt dig selv?
– Det er jeg med gode veninder. Her kan jeg slappe fuldstændig af. De kender mig ud og ind. Et enkelt blik kan få os til at knække sammen af grin, og jeg kan ikke undvære dem i mit liv. Jeg slapper også af med min familie, men med mine veninder kan jeg bare flade ud og hygge mig. Men jeg er også i højere grad begyndt at føle mig som mig selv på arbejdet. Jeg har været på "Go' Morgen Danmark" i otte år, men de første par år følte jeg, at jeg skulle træde ind i en rolle. Men det, der er sket, er, at jeg har kunnet smide uniformen og nu tør være mere mig.

Hvad er din største ­hjertesorg?
– Min utroligt seje ­mormor blev dement og døde for et par år siden. Hun var en svensk dame, der var psykolog og super karismatisk. Hun var god at snakke med, og jeg brugte hende meget som ung. At opleve, hvordan hun ­forsvandt ind i demensens verden, var ret hårdt. Hun blev til en anden og mistede sin personlighed, der ellers havde stået så stærkt for mig.

Hvad undrer dig?
– Det kan undre mig, at vi som forældre ikke gør os mere umage med at tale pænt til vores børn. Vi vil gerne have børn, der tror på sig selv og er dygtige til at gebærde sig i samfundet, men så skal vi også gøre os mere umage med at tale sødt til dem. Jeg kan også selv komme til at blive irriteret, men jeg er opmærksom på at tale med respekt til dem. Selvom det er et ­lille barn på 6 år, er det vigtigt, at de små mennesker får kærlighed og bliver mødt med respekt. Man skal huske at sætte sig i børnehøjde og forstå det fra deres synsvinkel. Det er vi for dårlige til.

Hvad er det mærkeligste, en mand har sagt til dig?
– Ha ha, jeg får ofte mange, mærkelige tilbud. Det er særligt efter sociale medier er kommet frem, men jeg sidder også i et job, hvor folk føler, at de kender mig. Men prisen for det mærkeligste tilbud må gå til en mand, jeg fik et brev fra. Han skrev – helt straight – om jeg ikke kom og besøgte ham en dag efter udsendelsen. Jeg skulle bare huske at ringe inden, for han skulle lige få familien ud ad døren først. Der var et telefonnummer, og der stod, det var bedst, hvis jeg ringede mellem 16 og 16.15.

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Det gør jeg, når vi sidder hele familien i bilen på vej i sommerhus. Der er noget magisk i at sidde i det lille rum, som en bil jo er, og være på vej på eventyr. Vi kører også tit på sommerferie. Man oplever en del, når man kører, man er sammen i bilen og på vej mod noget fælles. Det gør mig lykkelig.

Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at ­besidde?
– Deres frækhed og mod til at nappe en genvej. Jeg støder på det igen og igen, ha ha. Jeg er ikke særlig god til det, men jeg arbejder på at blive bedre til det. ■