Kom indenfor: 3 overdådige spisestuer

"Spisestuen har sin egen sjæl"

Bordet bliver dækket, så det passer i stil og stemning til ­gæsterne, der skal sidde omkring det hjemme hos Nicolaj Lund Jensen. ­Urter og grønt høstes i haven, og naturen rykker ind med smukt træ og stentøj her i husets fineste stue.

◆ Hvem: Nicolaj Lund Jensen, indehaver af ­interiørfirmaet Nicolaj Engros, sammen med sin mand Jimmi Andreasen.
◆ Hvad: Spisestuen i den gamle lægebolig til Gisselfeld Gods.

Nicolaj Lund ­Jensen er ­indehaver af ­interiørfirmaet ­Nicolaj ­Engros, hvor han ­sælger eksklusivt ­design fra ­fortrinsvis ­tyske og ­japanske håndværkere og brands.

Spisestuen i det her hus har sin egen sjæl og har nok altid haft det. Det mærkede vi ­allerede første gang, vi trådte indenfor. Hele rummet med udsigten, kakkelovnen, paneler og stuk har noget særligt og næsten højtideligt over sig, og det første jeg tænkte var; Peters jul! Til jul har vi også altid juletræet stående i den tilstødende stue, så man kan se det fra spisebordet.

Når jeg dækker op, skal tingene på bordet være en smuk og æstetisk baggrund for måltidet, og jeg overvejer gerne, hvem der skal spise med og sætter en stemning, der passer til dem. Jeg bruger ofte sorte tallerkener og meget træ i opdækningen, og mange af tingene er håndlavede og/eller arvestykker. Det, at jeg kan føre dem tilbage til oprind­elsen, betyder meget for mig, og de fylder rummet med historier og minder. Træet må også gerne bære præg af, at vi ­bruger det dagligt – det gør det kun ­ekstra ­sanseligt og stemningsfuldt.

Vi sidder og spiser omgivet af kunst, og med tiden må samlingen gerne vokse til en rigtig salonophængning i hele væggens højde. Det er skønt, at øjnene kan vandre rundt, og at du kan få en oplevelse, uanset hvor du sidder ved bordet.

Vi drømmer om at være selvforsynende, og vi har efterhånden mange ting vi kan ­dyrke selv. I juli og august behøver vi stort set kun at købe fisk og kød, resten kan vi høste fra haven, og det er meget afstressende, synes jeg. Maden bærer i det hele taget præg af, at vi har en meget livsnydende tilgang, og vi serverer altid på fade og ­rigeligt af den – for det skal nødigt hedde sig, som man siger ...

LÆS OGSÅ: Før & efter: Køkken og spisestue

Kig ind fra den tilstødende stue til ­spisestuen. Fra vinduerne er der udsigt til ­Gisselfeld Gods’ grønne marker, og ­Nicolaj elsker både de lyse somre med alt årstidens grønt og de mørke vintre, hvor man kan sidde ved stearinlysets skær og spise.

Idé: Brug lange og tunge gardiner i din spisestue, og skab en autentisk salon- eller loungestemning, som minder dig om at være på restaurant.

Der er noget at gå på opdagelse i, uanset hvor man kigger hen. Nicolaj bruger de højloftede rammer til salonophængning af hans og Jimmis foretrukne kunst, blandt ­andet af Carsten Dahl, Peter Nyborg, Maja Lise Engelhard og Svend Dalsgaard. Bordet bliver dækket ­efter sæson, stemning og gæster – og meget gerne med smuk sort service og masser af træ. Her har Nicolaj gjort klar med en smukt vævet ­løber købt i Myanmar, sort stentøjsservice fra Eva Stoll og smørrebrætter fra Raumgestalt. Knivholderen i træ har Nicolajs svoger lavet, mens glassene er fra Lupmeyer.

LÆS OGSÅ: Bolig: gennemført fransk og industrielt

”Vi har ikke så mange regler”

Hjemme hos Sarah Sheikh har middagen og maden højeste ­prioritet. Men det betyder ikke, at man skal følge en masse ritualer. ­Tværtimod ­er ­familiens spisestue et befriende frirum, både hvad angår stil og ­stemning, så der er plads til at nyde måltidet og hinanden.

◆ Hvem: Sarah Sheikh, medejer af rotisserie-restauranten og eateriet Chicks by Chicks på Vesterbro Torv i København. Hun er gift med Adam Hjorth, der er iværksætter, og sammen har de Paloma på to år.
◆ Hvad: Spisestue i villa fra 1930’erne i Hellerup.

Sarah Sheikh er iværksættermed stort I. Sammen med sin partner, Mischa Price, udlever hun sin passion for ægte mad med et koncept, der lægger vægt på økologi, dyrevelfærd og mindre madspild. Og så selvfølgelig masser af smag! Se mere på Chicksbychicks.dk.

For mig handler mad om samvær og mennesker. Der er så meget glæde i at se sine gæster nyde og spise mad, man har tilberedt for dem. Måltidet skal være hyggeligt og samlende, og det behøver ikke være vildt højtideligt. Vi har ikke så mange regler. F.eks. kan vores datter Paloma på to år ikke sidde så længe ved bordet, men så har vi indrettet et lille legebord tæt ved, hvor hun kan hygge sig resten af tiden. Jeg kan også sagtens stå i køkkenet og ordne noget, mens de andre allerede har sat tænderne i maden. Det betyder ikke noget – det vigtige er jo hyggen, nærværet, den afslappede stemning – og at vi er sammen.

Vi ledte længe efter et hus, hvor vi kunne skabe den her åbne og uhøjtidelige stemning omkring både køkken og bord. Og ­ligesom vi sjældent begrænser os med ­maden, så begrænser jeg heller aldrig min stil. Jeg lader mig gerne forføre af ­smukke ­farver, ting, design og kunsthåndværk 
– jeg har en samlermani for næsten alt. Vi har indrettet vores spisestue med alt fra loppefund til antikviteter, som er med til at ­fortælle historien om os og skabe den ­atmosfære, som taler til os.

Vi spiser med øjnene, før vi spiser med munden, og det æstetiske element er enormt vigtigt for mig. At øjet også bliver mættet og stimuleret med smukt service og mad med farver og sanselighed. Men samtidigt må det ikke være for seriøst. Jeg elsker f.eks. den lidt finurlige og humoristiske keramik af Henriette Duckert, som også er min mands gudmor. Jeg kan godt lide, at man kan se, servicet er håndlavet, og det er med til at skabe nærhed til maden i en tid, hvor man nemt kan blive distanceret fra de ting, man omgiver sig med.

Der er ganske få regler herhjemme – også hvad ­angår indretningen. Sarah lader sig gerne forføre af især smukt forarbejdet håndværk, finurlige antikviteter eller kunsthåndværk. Den store reol er vintage og er spækket med service og glas. Stolene er ­gamle Syvere, som er blevet slebet ned med undtagelse af kanterne, der stadig har deres originale farver. Bordet er fra Casashop, lampen er fra Flos.

Idé: Brug væggene ­omkring ­spisebordet til fin opbevaring af personlige genstande, der ­stimulerer øjet og sætter nye samtaler i gang. ­Kombiner ­gerne keramik, ­maleri, fotokunst, ­litografier mm.

Mmmmm … grillkylling. En ­sommerferie til Sydfrankrig sparkede ideen om et økologisk rotisseri i København i gang. I dag har Sarah og hendes partner ofte udsolgt af deres lækre økologiske grillkyllinger fra Chicks by Chicks, som er kommet på bordet i dag. Håndlavet service af Henriette Duckert. Reolen bag spisebordet er et vintagemøbel, Sarah har ­arvet efter sine bedste-forældre. Det er spækket med ­service, glas, karafler – alt, hvad man skal have ved hånden til et ­veldækket bord. Meget af det er håndlavet af keramiker ­Henriette Duckert.

LÆS OGSÅ: Julies iderige indretning

”Alle veje fører til spisebordet”

Dessertelsker og buddingentusiast Marie Holm knuselsker sin ­spiseplads, der er omdrejningspunkt for både familieliv og ­professionelle madeksperimenter. Stemningen bliver sat med gode loppefund og en forkærlighed for farven grøn

◆ Hvem: Marie Holm, madjournalist, redaktør, ­radio-madekspert og forfatter. Gift med Thorbjørn Christoffersen, der er animationsinstruktør og tegner, sammen har de sønnen Svend på 10 år.
◆ Hvem: Spisepladsen ved køkkenet i ­familiens lejlighed på Nørrebro.

Marie Holm ved familiens ­spiseplads, der også er det første, man møder, når man kommer inden for i lejligheden. For tiden er farven grøn i høj kurs herhjemme, hvilket ses i det grønne sidebord fra Eberhardt med grøn vase på fra Dimseriet.

Vores spisebord er lejlighedens hjerte, og nærmest alle veje (og døre) fører herhen. Det er det første, man møder, når man træder indenfor, og det er her, vi er sammen som familie det meste af tiden. Jeg er på mange måder glad for, at vi har et spisekøkken, og altså ikke en separat spisestue, selv om man hurtigt kan få hovedrollen i et decideret køkkenshow, når man styrter rundt og braser maden færdig. Måske endnu en grund til at desserten er min favoritret og del af måltidet – for når vi kommer til den, sidder jeg endelig ned.

Her må gerne se dejligt ud, indbydende og repræsentativt for, hvem vi er. Vi er selv en lille familie på tre, men har ofte besøg, så man skal hurtigt kunne udvide pladsen. Derfor har vi et vintagespisebord med ­udtræk i begge ender, og så har vi valgt at have en bænk på den ene side, hvor man altid kan klemme et par ekstra børn ind. Jeg synes, at spisestolene er en nem måde at ændre udtryk på. Lige nu er jeg rigtig glad for farven grøn, og her passer Egon Eiermann-stolene ret perfekt. Væggene er mere min mands domæne, og i perioder har vi plakater fra hans film hængende. Lige nu er det forskellige tegninger og tryk af ham og andre danske og internationale tegnere, men jeg har længe gået og talt om at få et stort fototryk af en budding op – og det får vi nok også en dag.

Vi spiser rigtig mange desserter, og jeg kan godt lide at dække op med noget, der står i kontrast til de ofte pastel- og cremefarvede kager, buddinger mm. På den måde kan man bedre se, hvad man får på tallerkenen, og man får et mere råt udtryk, end den slags sædvanligvis har. Ellers dækker jeg i høj grad op med de fund, jeg samler sammen gennem tiden på loppemarkeder, og jeg er i det hele taget god til at gemme ting. Men når jeg skifter ud, så er det som regel til noget godt.

Spisepladsen skal hurtigt kunne udvides til de mange gæster, naboer og familie, som ofte ­spiser med herhjemme. Vintagebordet i teak har ­hollandsk udtræk, og der kan altid klemmes lidt ­flere ind på en bænk. Grønne Egon Eiermann-
stole fra Please Wait To Be Seated, pendel fra Muuto. Tryk og illustrationer er af Maries mand, tegner Thorbjørn Christoffersen, deres søn Svend m.fl.

De hæklede mellemlægsservietter har fulgt Marie, siden hun var 14 år, og de var en gave fra hendes oldemor. Service fra Lyngby Porcelæn, bestik af Knud Holscher ved Gense. Saltkar og lysestager af vennen Søren Ulrich og grønne marmorsmørebrætter ­fundet på loppemarked. Marie foretrækker at dække op med mørkt service, der lader de ofte lyse og pastelfarvede desserter ­træde smukt frem på tallerkenen. ­Sommelierglas, købt hos Løgismose og vandglas fra den svenske ­genbrugsglaspuster Leif Hauge.

LÆS OGSÅ: 11 gode stole til dit spisebord

LÆS OGSÅ: Bolig: Enkel æstetik

LÆS OGSÅ: Bolig: Rå newyorkerstil i et gammelt bondehus