Bisse
Foto: Rasmus Weng Karlsen | Peace. Musikeren Bisse, 29, kommer med fred - og oceaner af sange om forlist kærlighed og barndommen
Eurowoman

Bisse

Bisse: "Jeg vil ikke blive sådan en idiot af en far, der forlader det hele"

Dansk musiks nye in your face-favorit har pisket rundt de seneste par år. Hans hoved og hænder har været fyldt med at lave seks albums, spille en vanvittig mængde koncerter og få anmelderne til at strø stjerner ud over det hele. Men Bisse, eller Thorbjørn Radisch Bredkjær, som han hedder, har brug for at puste ud. For at kunne suge den kærlighed til sig, der, endelig, igen har ramt ham.

Af Marie Lodberg 17.jul.2017 Livsstil

Det er noget nyt, at Bisse er begyndt at køre med cykelhjelm. Flere gange under interviewet purrer han op i sit blonde, skulderlange hår. Måske for at viske hjelmhåret ud? Nej, nok nærmere for at ryste en sætning af sig, nulstille sig selv. For nok pryder Bisse sig med neglelak, men der er vigtigere ting at koncentrere sig om, end om håret og lakken sidder, som det skal. Musikken. Kærligheden. Livet. Såmænd.

Det er her, cykelhjelmen kommer ind i billedet. For Bisse vil til at passe bedre på sig selv. Det har der ikke været tid til de seneste par år, hvor han har arbejdet så intenst og hurtigt med sin musik, at han har været tæt på at overhale sin egen skygge. Han har haft travlt med at skrive sange, indspille dem, udgive dem, opføre dem, modtage priser, give interviews og læse anmeldelser, og de har været gode. Det har regnet ned med stjerner og hjerter over de rå, danske sange. Ikke musik, man sætter på, når svigermor kommer til roulade, men når der er behov for at skrue op og mærke efter.

Lige nu arbejder Bisse på to albums; et med sit band, der handler om hans barndom, og et han selv nørder med på sin computer hjemme i lejligheden på Amagerbrogade. De sidste fem uger har han været på solotour torsdag, fredag og lørdag og befundet sig i en ny by hver dag. Det kommer den næste måned også til at gå med. Men tourlivet er ikke det, der skal til for at Bisse kan finde den ro, han har brug for. Det ved han godt.

Han har brug for ro. Ikke kun for at fordybe sig i al den nye musik, der står i kø for at blive til, men også for at få tid til at dyrke kærligheden. Den har Bisse nemlig langt om længe fundet igen. Efter at han blev forladt af sin daværende kæreste i 2014 skabte han de sorgfulde energiudladninger, de to albums Umage og Bitchin fra 2015.

– Folk har brug for at udtrykke sig, når de bliver forladt. Der er et stort tomrum, og det udfylder man med ord.

I Bisses tilfælde blev det til tekster ledsaget af musik. Nu er han forelsket igen, i en pige, hvis navn han gerne vil holde hemmeligt.

Hvad er det vigtigste, du har lært om kærligheden?
– At holde fast i den.

Svaret falder prompte.

– Jeg har fået udlevet alt det, jeg drømte om. Jeg har spillet på Roskilde, været i tv, er blevet hyldet med fem Steppeulve (dansk kritikerpris, red.) og fået seks hjerter. Nu skal jeg spille i et udsolgt Store Vega. Det er jo fantastisk. Det er det, jeg vil. Jeg vil leve af min musik. Men hvor er Thorbjørn henne udenfor musikken? Hvor er mit liv? Det føltes pludselig meget tomt bare at spille Store Vega, turnere rundt og være rock'n'roll og lave plader resten af livet. Hvad med livet? Nu har jeg mødt en pige, og det er rigtig dejligt. Det er rigtig, rigtig vigtigt for mig at give forholdet den opmærksomhed og tid, det skal have.

LÆS OGSÅ: Marina Abramovic: "Folk forstår ikke, at det sværeste er at lave ingenting"

Bisse har gjort det, der skulle til for at bryde igennem og bryde lydmuren. Han har også lært sin lektie.

– For overhovedet at nå hertil, hvor jeg er i dag, har jeg virkelig brændt for det, og når man brænder så meget for det, så brænder man også virkelig mange broer, og man brænder alt omkring sig. Jeg blev for besat af min musik. Jeg var ligeglad med mig selv og mine venner og mit forhold. Jeg blev et dårligt menneske. Jeg havde skrevet mig selv op i et ensomt sted, hvor jeg levede mit liv gennem sangene. Nu skal jeg til at leve livet igen sammen med hende.

Men Bisse kan ikke bare sådan tage et år ud af kalenderen for at skrive sange om dagen og kigge mod stjernerne med kæresten om aftenen, selv om det måske nok er det, han har mest lyst til. Når ens arbejdsgiver hedder musik, er det altid pænt spændende, hvor mange penge, der tikker ind på ens bankkonto på den lønningsdag, der heller ikke er fast. Bliver han mon booket til koncerter, når sommerens festivaler er ovre? Men når nu det er så vigtigt for ham at værne om kærligheden, kan kæresten så ikke bare komme med på turne? Bisse har been there, done that. Det er ikke lykken. Så sidder kæresten der og venter, mens Bisse stemmer instrumenter og gennemgår set-listen med bandet.

– Det bliver meget på mine præmisser, og det skal det ikke være. Det er en underlig drømmeverden at være på tour. At stille sig op på en scene med solbriller på, "tag mig, som jeg er", køre rundt i landet og altid være i transit. Du bliver hurtig bedøvet af det tempo. Hvordan forener du den verden med din virkelighed, hvor din lejlighed ligner lort, og du ikke har fået vasket sengetøj i 100 år? Når du får en partner, handler det ikke kun om dig selv længere. Og i endnu højere grad, når du får børn ... Jeg vil gerne have børn.

Bisse elsker C.V. Jørgensen. Han er også ret vild med sin kæreste. Han er faktisk lidt skruk

Er du skruk?
– Jaeh. Det er jeg nok. Jeg vil bare ikke blive sådan en idiot af en far, der forlader det hele.

Det er derfor, Bisse er begyndt at køre med cykelhjelm. Fordi Bisse ikke længere kun skal passe på sig selv for sin egen skyld. Men fordi der er mennesker og relationer omkring ham, han vil passe på. Bisse vil også til at skrue ned for rødvinen. Det er blevet et ritual at drikke et par glas inden koncerten. Det gjorde han også sidste weekend. Men for en gangs skyld føltes det ikke rigtigt. Bisse ved godt hvorfor. For et par uger siden døde den danske bassist Nicolai Munch-Hansen formentlig af et uheldigt indtag af stoffer og alkohol. Han var gift med sangerinden Kira Skov. For et års tid siden var Bisse på tour med Kira Skovs band, og inden de gik på scenen, fik de et par gode glas rødvin – ikke noget overdrevet, bare en hyggelig måde at lade op på. Men nu minder rødvinen Bisse om, at den hurtigt kan blive en vane og i sidste ende en glidebane. Bisse er på vagt.

LÆS OGSÅ: Forfatter Caspar Eric: "Det gode liv kan være, når man er to personer alene i en lejlighed og pludselig står og danser"

– Jeg er virkelig ked af, at Nicolai er død. Han havde så meget at leve for ... Jeg havde en barnepige, der blev kørt ned og døde. Hvis Nicolai og Gry, som hun hed, kan få mig til at holde mig fra alkoholen og stofferne og få mig til at køre med cykelhjelm, er det i min lille verden en måde at ære dem på. Det var slet ikke meningen, at de skulle dø. Det er så dumt. Det er så fucking dumt. Når folk dør på en meningsløs måde, må man forsøge at oversætte det til noget meningsfyldt.

Selv om Bisse måske nok mener, at alt i verden er meningsløst, så ved han, at det tætteste han kommer på meningen med sit eget liv, er, at lave musik. Sådan har det været, siden han som lille sad ved klaveret i barndomshjemmet i Kirke Såby på Midtsjælland. På tangenterne trykkede han klassiske stykker og jazz-arrangementer frem. Men det var, som om det aldrig rigtig kom til at ... spille. Bisse fandt ud af, at han havde en høreskade, og så gik der et hak i drømmen om at blive musiker. Med et snit på 11,8 fra gymnasiet var det muligt at vælge frit. Statskundskab? Medicin som forældrene? Der var ikke noget at gøre. Musikken skulle forfølges. Først på Oure Højskole, siden på konservatoriet, hvor han har en bachelor fra. Men kun en bachelor. Til slet skjult ærgrelse for hans akademiker-forældre, der dog i takt med de gode anmeldelser er blevet mere rolige på deres søns fremtids vegne. I 2012 stiftede han bandet Spillemændene, og i 2015 gik han solo. God hørelse eller ej, han skulle nok vise sig selv og alle andre, at han kunne synge. Om ikke andet, så på sin egen upolerede måde, hvor han drevent strør ordene henover musikken.

– Folk har respekt for mig, fordi jeg er ligeglad med, hvad folk tænker. Jeg gør det bare.

Laver kunst altså.

– Jeg tror ikke på kunstnere, jeg tror på folk, der laver kunst. Når man taler om kunstnere, kommer man hurtigt til at snakke om en måde, de er på. De der klicheer, stereotyper. Jeg cykler med cykelhjelm, det er super u-rock'n'roll. Jeg kan bare ikke tage det seriøst, at du skal være på en bestemt måde for at være kunstner. Det der rock'n'roll-liv med stoffer og alkohol, det gider du da ikke leve, når du kender folk, der er døde af det. Så hellere holde sig i live og bevidne verden, så længe du kan.

“Når folk dør på en meningsløs måde, må man forsøge at oversætte det til noget meningsfyldt.” Bisse er ikke bange for store ord
Bisses helte

Store ord. Stærke melodier. Bisse har dem ikke helt for sig selv. Her giver han shout-outs til sine musikhelte.

Nick Cave
– Nick Cave lærte mig at se ind i mørket, stirre ned i afgrunden, se dramaet bag alting. Vi er alle fucked, vi skal alle dø. Vi har intet at miste... Der er allerede udsolgt til hans koncert i Royal Arena til oktober. Og jeg har ikke billet. Men jeg kunne da varme op for ham, sådan et 20 minutters supportshow.
Jeg tror godt, at han ville kunne mærke ilden i min musik, "I can feel it, Bisse!"

C.V. Jørgensen
– C.V. har den samme forundring og sorg som mig. Jeg er fan af hans bevidsthed om altings forunderlighed og blik for det bizarre ved vores verden. "Der er næppe noget, der svinger, som Bjerringbro by night, hele hovedgaden emmer af landmænd fit for fight, Gud skal vide, at jeg hader at se dig holdt for nar af hjernedøde bønder på pedalsteel og dobroguitar." Det er et billede af Bjerringbro i et lys, som får byen til at tage sig sød og nuttet ud, men også lidt noieren og trist. Bjerringbro bliver som en snekugle, du ryster. Det er ikke en kedelig provinsby. Det er et eventyr. C.V. kan fortrylle verden og få os til at se, hvor fantastisk den er.

Frank Ocean
– Jeg elsker ham, fordi han har åbnet mine ører op for, hvor abstrakt popmusik kan være. Han bruger popmusikkens virkemidler som et beat, tre-fire akkorder, en nice melodi og et hook i et meget større og vildere univers. Det, synes jeg, er enormt fascinerende. Han har et enormt overskud til at zoome ind og ud af den fængende pop, og så, pludselig – kæmpe rum. Frit fald. Totalt mørke. Og så igen – spotlight!

Shotgun for dig

"Himlen er grå – føler mit
hjerte er gået i stå
Hvorfor stå op og ta' tøj på?
Ligger bare i sengen med
boner på uden lyst til noget.
Nu hvor vi har breaket up
– hva' så min sag?
Nu hvor jeg har lavet den breakup plade, hva' så?"

Hurtigere, videre

• Det går hurtigt i Bisses afdeling. Siden 2015 har han udgivet fem albums. Hans sjette blev udgivet i juni. Det syvende er også på trapperne.

• Anmelderne er mildt sagt glade for hans musik. Fuldt hus hele vejen rundt – for både albums og koncerter.

• Han har en bachelor fra musikkonservatoriet. Og fik 11,8 i snit fra gymnasiet. Klog type.

• Bisse er 29 år. Hedder i virkeligheden Thorbjørn Radisch Bredkjær og er vokset op i Kirky Såby på Midtsjælland.


Henter...