Christine Albeck Børge
SPONSORERET indhold

"Vi stod på 5. sal i en bygning, som var i brand. Jeg holdt min datter ud af vinduet, så hun ikke fik røg i lungerne"

Skuespiller Christine Albeck Børge om at have en mandlig tankegang, om at finde ro, selvom alt omkring hende roder, og om en helt særlig lang nat.

Af:: Nina Kruse Holst-Andersen Foto: Mungo Park
03. maj. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?
– Min evne til at ­navigere i kaos, hvor der sker ­mange ting på én gang, eller man ikke lige ved, hvad fremtiden byder, er kommet mig til gavn både som mor og som skuespiller. Det er så også en evne, som kan belaste omgivelserne lidt. Jeg fungerer også utrolig godt i rod, og jeg lægger slet ikke ­mærke til, at det roder, før nogen ­falder og brækker benet. Det er en smart evne for mig selv. Jeg fokuserer på det vigtige i kaos og rod, og det betyder, at jeg kan være i nuet, læse en bog højt for min datter, selvom alt omkring os flyder.

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Jeg vil prøve at blive tudsegammel. Jeg håber, at jeg oplever alle livets faser. I mit liv som skuespiller føler jeg, at jeg får mættet mig selv med oplevelser. Mange mennesker dør alt for unge, og det er jo nærmest en luksus at få lov at blive tudsegammel. Jeg vil ­sidde i vores sommerhus sammen med min tudsegamle mand og vores voksne døtre, mens børnebørnene render omkring os. Familie og venner – totalt ­idyllisk, og jeg ville føle mig som en heldig kartoffel.

Hvad er den største ros, du har fået?
– Min ældste datter på 13 ville lægge lidt makeup på mig her forleden. Så sidder vi dér, og så siger hun: "Nej, nej du skal slet ikke have pudder på alligevel. Du har nemlig sådan en pæn hud, hvor man kan se din erfaring. Det er megaflot!" Det er det dejligste kompliment, jeg har fået.

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Når jeg ligger med min mand og mine børn i en skøn putteklump i min seng. Bare ligger og hyggesnakker. Så tænker jeg altid: nu er jeg lykkelig! Når min familie er samlet, og vi stopper op i en travl hverdag og nyder hinanden.

Hvornår føler du dig ­allermest som kvinde?
– Både min mand, mine venner OG mine kolleger har altid sagt, at jeg er en mand. Jeg er en mand, jeg ­opfører mig som en mand, og jeg er manden i mit forhold på ­mange punkter. Og de ­sidste tre roller, jeg har spillet, har været mandlige. Jeg har to veninder, der ringer til mig, når de ikke kan forstå deres mænd. For så ved de, at det kan jeg helt sikkert.

Hvad har været dit livs længste minutter?
– Jeg var i Wien med min ­lille datter for at besøge mine ­forældre, der bor der. Hun var halvandet år og vågnede midt om natten, fordi hun skulle tisse. Det viser sig, at hele bygningen er i brand, og vi befinder os på femte sal. Alle etager under os brænder. Vi måtte vente på brandvæsenet mast op i køkkenet, som var det sidste rum, der ikke var ved at falde sammen. Jeg holdt min datter ud ad vinduet, så hun ikke fik røg i lungerne. Vi måtte bare vente – det var forfærdeligt at stå dér og ikke kunne gøre noget som mor. Det endte alt sammen godt, og vi blev hentet.

Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til hvis du kunne?
– Det skulle være 60'erne. Jeg drømmer mig ­tilbage til Woodstock og det ­miljø. Selvfølgelig var der faren for, at man kom til at dø af druk og stoffer, men hvis man ­kunne holde skansen og suge musikken til sig, så ­ville jeg gerne trylle mig tilbage. Sideløbende var der jo rødstrømpernes kamp for kvinderne, og blomsterbørnenes smukke tanker var en revolutionerende bølge af naivitet. 

Anbefalet til dig